I dag skal cand.merc.jur.-uddannede fra CBS, Copenhagen Business School, samt andre af landets universiteter, som tilbyder erhvervsjura næsten starte helt forfra på jurauddannelsen, hvis de på et tidspunkt ønsker at opnå en titel som advokat. Som det er nu, kan de ikke påbegynde en uddannelse som advokatfuldmægtig på trods af, at de har mange af de virksomhedsrettede kompetencer, som advokatfirmaer efterspørger. Det kan kun de, der har den klassiske jurauddannelse.

Advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten ansætter hvert år mange unge med cand.merc.jur.-baggrund og startede derfor tilbage i 2020 et særligt tilrettelagt toårigt uddannelsesforløb med tilhørende eksamener sammen med tre andre advokatfirmaer, Accura, Horten og Bruun Hjejle, for at tiltrække endnu flere talenter og tilbyde erhvervsjuristerne opkvalificering i de kompetencer, klassiske advokater har.

”Vi har mange erhvervsrådgivere hos os, og vi var blandt de første for mange år siden til at tage dem ind, og det har vi haft utroligt gode erfaringer med. De har en meget fin forretningsmæssig forståelse, og kombinationen af både forståelse af økonomi og jura tilsammen gør, at det er meget kompetente rådgivere,” siger managing partner i Poul Schmith/Kammeradvokaten, Jens Bødtcher-Hansen.

Føre sagerne til ende

For få måneder siden var han med til at åbne op for, at flere advokatfirmaer kan være med i ordningen, hvis de vil.

”I dag er det lykkedes at facilitere et netværk på tværs af kontorerne og skabe en udviklingsramme, fordi vi vil gerne investere i erhvervsjuristerne. De er som rådgivere fuldt på linje med advokaterne.”

Men der må alligevel ikke stå advokat på visitkortet hos erhvervsjuristerne, og det vil Jens Bødtcher-Hansen gerne ændre på. Både fordi det kan have en betydning for kunderne, men også for udøvelsen af deres hverv.

”Det er ikke, fordi at vi i hverdagen går rundt og tænker over, hvem er det ene, og hvem er det andet. Men der er nogle muligheder, som advokattitlen giver, for eksempel at gå i retten, hvilket er fordelagtigt, hvis du har rådgivet i en sag - at du så kan føre den til ende. Samtidig ville det også skabe en klar ramme i forhold til de advokatetiske regler,” siger han.

Som reglerne er i dag, er det kun en bachelor i jura, der giver direkte adgang til kandidatuddannelsen i jura. Hvis en cand.merc.jur. ønsker at blive cand.jur., vil det være en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvor meget merit vedkommende kan få på både bachelor- og kandidatdelen af jurauddannelsen. I praksis kan det for eksempel tage tre til fire år at gennemføre jurastudiet, hvorefter den står på advokatuddannelse og gennemførelse af tre år som advokatfuldmægtig.

Jens Bødtcher-Hansen ser umiddelbart to veje at gå for at skabe en smidigere adgang til advokattitlen:

”Den ene er, at man laver et mere komprimeret uddannelsesforløb, en form for mastergrad eller lignende, en tillægsuddannelse, hvor man så kan kvalificere sig til at blive advokat. Det ved jeg, der er fortalere for. Så er der en anden vej, hvor fokus i stedet er på forløbet, efter at man er blevet kandidat. Her kunne man for eksempel forestille sig to forskellige fuldmægtigforløb; et for cand.jur. og et for cand.merc.jur., hvor indhold og varighed er forskelligt, men hvor begge forløb munder ud i, at man bliver advokat. Man kommer med andre ord ind i et advokatfirma med en stærk profil med hver sit udgangspunkt, og så har man forskellige forløb og moduler, men ender nogenlunde samme sted, ” siger han.

Jens Bødtcher-Hansen mener, at den udvikling, han ønsker, højst sandsynligt kan blive en realitet indenfor få år.

”Vi er nødt til at tænke i nye baner, hvis vi som branche skal være i stand til at tiltrække de dygtige talenter. Det er ikke, fordi jeg tror, at muligheden for at kunne blive advokat i sig selv bliver udslagsgivende for karrierevalget hos en cand.merc.jur., men jo flere døre, der åbnes, desto mere attraktiv bliver vi som branche,” siger han og uddyber:

”Branchen skal jo hele tiden være bevidst om, hvad det er for nogle kompetencer, vi har brug for, så vi kan betjene kunderne bedst muligt, og der tror jeg, det vil være fint også at have den linje som fødekanal. Det er vigtigt at kunne tiltrække de unge og dygtige og være attraktive i den sammenhæng. Det skal ikke forstås sådan, at alle partout skal ende som advokater, men det er en ekstra mulighed, som man kan stille til rådighed, og som gør, at branchen samlet set er mere attraktiv.”

Åben for debat

Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet, som står for advokatuddannelsen, ser det som helt essentielt, at advokatstanden kan tiltrække de bedste hoveder.

”Vi er åbne for at tage en debat om, hvorvidt og hvordan vejen til at blive advokat kan være mere fleksibel, for vi har en interesse i at tiltrække de dygtigste. Men vi har dog det forbehold, at advokattitlen på ingen måde må blive udvandet. Vi er nødt til at fastholde, at barren for at blive advokat fortsat skal være høj. Som advokat skal du have en meget dyb og bred juridisk forståelse af de forskellige juridiske discipliner og en grundig forståelse af de overordnede rammer. Det er vigtigt, at det står omverdenen meget klart, hvad en advokat kan.”

Cand.jur.-titlen er ifølge Andrew Hjuler Crichton en garanti for, at det juridiske fundament er, som det skal være for at kunne påbegynde advokatuddannelsen og perioden som advokatfuldmægtig.

”Det er ikke utænkeligt, at der med fordel kan skabes en ny, mere smidig uddannelsesmodel - for eksempel med mulighed for at tage en tillægsuddannelse. Vi tager gerne en drøftelse af mulighederne i samarbejde med Justitsministeriet,” siger han.

Advokaten har forsøgt at få en kommentar fra justitsministeren, som har det øverste ansvar for, hvad der skal til for at få en advokatbeskikkelse, men det har ikke været muligt

Læs flere artikler fra tema om jura nu og i fremtiden her:

Nye jurister mangler praktisk forståelse

Virkeligheden med jura kan være et chok

Podcast gav det, studiet manglede

Pas godt på jurastudiet - der er rift om de studerende

Ny jurauddannelse indfører praktik på bachelordelen