Spring hovednavigationen over

Risikobaseret tilsyn

Advokatrådets risikobaserede tilsyn er en tilsynsmodel, der skal medvirke til at målrette tilsynsaktiviteterne mod de advokater, hvor der er størst risiko for at reglerne overtrædes. Alle advokater vil dog fortsat være underlagt tilsynet og minimum blive udtaget til et tilsynsbesøg hvert 10. år.

Indtil 2019 blev advokater udtaget tilfældigt til Advokatrådets almindelige tilsyn.  For at bruge tilsynskræfterne bedst, er tilsynet i 2019 blevet omlagt til et risikobaseret tilsyn Med en række nye krav.

Den risikobaserede tilgang betyder, at tilsynet oftere vil melde sig hos nogle advokater, hvor risikoen for at der sker overtrædelser af reglerne er størst. Dette vurderes ud fra en risikoklassificering.
Risikoklassifikation er et arbejdsværktøj for Advokatrådets tilsyn, og siger ikke noget om, hvorvidt en advokat har eller vil forbryde sig mod reglerne, men alene om nogle af de faktiske omstændigheder, der kendetegner advokaten, og som teoretisk/statistisk set medfører en øget sandsynlighed for, at man vil finde noget på et tilsyn.

Det risikobaserede tilsyn udvikles løbende. Der evalueres blandt andet på risikomodellens evne til at afdække risici, og indsatsernes evne til at understøtte advokaternes efterlevelse af advokatreguleringen. Risikomodellen, kontrol- og vejledningsinitiativer udvikles også i forhold til de erfaringer tilsynet får med modellen og gennem besøg m.m.

Advokatrådets tilsyn er overalt generelt blevet godt modtaget, og det er Advokatrådets målsætning at fortsætte et konstruktivt tilsyn i god dialog.

Nye krav til Advokatrådets tilsyn

Fra 1. juli 2019 blev der med en ændring af retsplejelovens indført mere detaljerede regler om, hvordan Advokatrådet skal udøve sit tilsyn (Retsplejelovens § 143, se forarbejder til lov nr. 1540 af 18/12/2018). Kort sagt stilles der krav om, at

  • tilsynet skal være risikobaseret,
  • det sikres, at alle advokater og advokatvirksomheder underlægges tilsyn,
  • Advokatrådet skal udarbejde en årlig intern plan for tilsynet og en årlig offentlig rapport,
  • tilsynshandlinger skal dokumenteres mere nøjagtigt, og at

der skal foreligge arbejdsprogrammer for tilsynshandlingerne.

En risikoklassifikation siger ikke noget om, hvorvidt en advokat har eller vil forbryde sig mod regelværket, men alene om de faktiske omstændigheder, der kendetegner advokaten, teoretisk/statistisk set medfører en anden sandsynlighed for, at man vil finde noget på et tilsyn. Et oplagt eksempel er, at advokater, som ikke er i besiddelse af klientkontomidler, er i væsentlig mindre risiko for at tilsidesætte klientkontovedtægten, end de advokater, som har betroede midler (Manglende indsendelse af den årlige klientkontoerklæring vil være en tilsidesættelse for alle advokater).

Risikoklassifikationen skal være styrende for frekvensen og intensiteten af Advokatrådets tilsyn. Det betyder, at der skal være forskel på, hvor tit tilsyn gennemføres hos den ene og den anden advokat, og der vil også være forskel på, hvad der føres tilsyn med.

Advokatrådet har fortsat mulighed for at reagere på oplysninger

Overgangen til et risikobaseret tilsyn ændrer ikke ved, at Advokatrådet fortsat har mulighed for at reagere på konkrete, aktuelle oplysninger.
Advokatrådet anmoder løbende om redegørelser, iværksætter særlige tilsynsbesøg, revisorundersøgelser og kollegiale samtaler, når der via pressen, henvendelser fra andre advokater, klienter og myndigheder eller via whistleblower-ordningen tilgår sekretariatet oplysninger, der skal handles på.

Advokatrådet vil også fremover sætte fokus på særlige områder. Fra November 2020 vil der være et særligt fokus på hvidvask i et hvidvaskspecifikt tilsyn. Tidligere har der været et særligt forsvarer-tilsyn.

Risikoklassifikationsmodellen

Modellen for risikoklassifikation baserer sig på informationer, Advokatsamfundet har om advokater og advokatvirksomheder. Modellen opererer med tre tre grupper: lav, mellem og høj risiko.

  • Opdelingen handler om den iboende risiko for ikke at leve op til de særlige forpligtelser såsom efterlevelse af klientkontovedtægten, reglerne om obligatorisk efteruddannelse, forsikring og garantistillelse, forpligtelser efter hvidvaskloven, mv.
  • Klassifikationen siger ikke noget om, hvorvidt den individuelle advokat har orden i penalhuset, men er et udtryk for den teoretiske/statistiske risiko forbundet med de faktiske omstændigheder, der kendetegner advokaten.

Adgang til oplysninger

  • De almindelige regler om indsigt mv. i personoplysninger gælder for de informationer, Advokatsamfundet har om advokater.
  • Selve risikoklassifikationsmodellen er et internt arbejdsredskab, som løbende vil blive udbygget og justeret. Modellen som sådan indeholder ikke personoplysninger, hvorfor der ikke i medfør af databeskyttelsesreglerne er ret til indsigt i modellen.
  • At selve modellen og de konkrete placeringer holdes internt i sekretariatet, skyldes hensynet til Rådets mulighed for at udøve et effektivt tilsyn, herunder tilsynsaktiviteternes forebyggende effekt.