Spring hovednavigationen over

På kurset God Advokatskik II får du kendskab til et bredt udsnit af reglerne om god advokatskik. Kurset varer tre dage.

Læreplan for God advokatskik II

Se alle
  • Delemne: Interessekonflikt

    Formål
    Advokaters uafhængighed er afgørende for dennes virke i retssamfundet, herunder særligt for klientens tillid til advokaten. Advokatfuldmægtige skal derfor lære, hvordan de kan opretholde uafhængighed, så de ikke kommer i en interessekonflikt, hvor de skal håndtere modstridende interesser. De skal endvidere lære, hvordan de sikrer sig, at de altid varetager deres klienters interesse fuldt ud.

    Faglige mål
    Deltagerne på advokatuddannelsen skal:

    • have kendskab til sammenhængen mellem reglerne om interessekonflikt og tavshedspligt,
    • forstå de bagvedliggende årsager til reglerne om interessekonflikter,
    • forstå betydningen af klientsamtykke i relation til interessekonflikter, advokatens forpligtelser, når en interessekonflikt konstateres, og konsekvenserne af tilsidesættelse af reglerne om interessekonflikter,
    • kunne anvende terminologi fra de advokatetiske regler om interessekonflikter korrekt,
    • kunne analysere og vurdere konkrete cases, hvor der kan opstå tvivl, om advokaten befinder sig i en interessekonflikt.

    Materialesamling til undervisning og eksamen (teori)

    • AER samt AER med kommentarer ved advokat Martin Lavesen og advokat Lars Økjær Jørgensen - www.advokatsamfundet.dk
    • Advokatetik – ret og rammer
    • Advokaten 2/2013: Firmaskift og interessekonflikter
    • Advokaten 8/2012: Forsvarerne og interessekonflikt CCBE's Code of Conduct
    • U.1971.927Ø, U.2009.1SH, U.1998.1105/2H, U.2001.1030H, U.2003.1577H
    • U.2001.1030H
    • U.2011.3374/3H
    • U.2014.905H
    • Vestre landsrets dom af 13. januar 2016
    • Advokatnævnskendelser og domme
  • Delemne: Tavshedspligt

    Formål
    Advokaten er pålagt tavshedspligt for at sikre klienten i forhold til andre personer og virksomheder og i forhold til samfundet. Advokatfuldmægtigen skal lære om og forstå formålet med tavshedspligten. Advokatfuldmægtigen skal vide, hvornår advokaten kan pålægges eller være berettiget til at bryde tavshedspligten.

    Faglige mål
    Deltagerne på Advokatuddannelsen skal:

    • forstå de bagvedliggende årsager til reglerne om tavshedspligt,
    • forstå tavshedspligtens omfang, undtagelserne til tavshedspligten og hvem pligten påhviler, kunne anvende terminologi fra de advokatetiske regler om tavshedspligt korrekt,
    • kunne analysere og vurdere konkrete cases, hvor der kan opstå tvivl om advokatens tavshedspligt.

    Materialesamling til undervisning og eksamen (teori)

    • Advokatetik – ret og rammer
    • AER samt AER med kommentarer af advokat Martin Lavesen og advokat Lars Økjær Jørgensen – www.advokatsamfundet.dk
    • CCBE's Code of Conduct
    • U.2002.1531H, U.2004.2814V, U.2009.2615H, U.2013.3224Ø, U.2016.244.2015, U.2016.469H og U.2016.1436H
    • Straffelovens §§ 152-152 f
    • Advokatnævnskendelser
    • Retsplejelovens §§ 168-173
    • Virksomhedsjuristens tavshedspligt samt vidne og editionspligt, Erhvervsjuridisk Tidsskrift, 2/2007
    • Advokaten 01/2019: Retten til fortrolighed ved uanmeldte dawn raids
    • Advokaten 10/2004: Hvornår er en forsvarer ”bare” en advokat? Hvidvaskloven.
  • Delemne: Beskikkelse og advokatselskabsreglerne

    Formål

    Advokattitlen er beskyttet, og uberettiget brug af advokattitlen er strafbar. Advokatfuldmægtigen skal have indsigt i betingelserne for at opnå advokatbeskikkelse og reglerne for udøvelse af advokatvirksomhed her i landet under sit hjemlands advokattitel (EU-advokater).
    Retsplejelovens regler om advokatselskaber er fastsat for at sikre advokaters uafhængighed samt for at sikre klarhed om advokatens og advokatselskabets hæftelse over for klienten. Advokatfuldmægtige skal derfor have indsigt i reglernes indhold og formål.

    Faglige mål

    Deltagerne på advokatuddannelsen skal kunne

    forstå betingelserne i retsplejelovens § 119 for opnåelse af advokatbeskikkelse, forstå reglerne om brug af advokattitlen, vandelskrav og muligheden for at deponere beskikkelsen,

    forstå reglerne om udøvelse af advokatvirksomhed under hjemlandets titel og adgangen til at opnå dansk beskikkelse,

    forstå reglerne for organisations- og virksomhedsadvokaters titelbrug,

    forstå reglerne om de selskabsformer, advokatvirksomheder kan drives under, herunder reglerne om optagelse af medejere, der ikke er advokater (enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, anpartsselskab, aktieselskab, partnerselskab, SE-selskab og holdingselskab), forstå reglerne om ledelsens sammensætning i advokatvirksomheder,

    forstå reglerne om indberetningspligt til Advokatsamfundet,

    anvende reglerne om navngivning af advokatvirksomheder i retsplejeloven og AER samt analysere og vurdere, om en given økonomisk virksomhed lovligt kan udøves af en advokatvirksomhed.

    Materialesamling til undervisning og eksamen (teori)

    • Advokatetik – ret og rammer
    • Retsplejelovens §§ 119-124 (§§ 124-124 g),§ 135a og § 141
    • Bkg. 1427/2007 og 1426/2007
    • Bkg. 1431/2007
    • AER
  • Delemne: Advokatens erstatningsretlige og disciplinære ansvar – Advokatnævnet

    Formål

    Advokatens erstatningsretlige og disciplinære ansvar er en del af fundamentet for den særlige tillid, klienterne kan have til advokater, og advokatfuldmægtige skal derfor have indsigt i advokatansvarets omfang og Advokatsamfundets disciplinærordnings funktion og baggrund samt Advokatnævnets kompetence.

    Faglige mål

    Deltagerne på advokatuddannelsen skal kunne

    • forstå og anvende betingelserne for, at en advokat kan ifalde professionsansvar, herunder i en konkret analyse af en sag om professionsansvar,
    • analysere og vurdere konkrete cases, hvor der kan være tvivl, om advokaten har pådraget sig ansvar
    • forstå sammenhængen mellem og forskellen på advokatens disciplinære ansvar og erstatningsansvar,
    • forstå principalens ansvar for fuldmægtigen,
    • forstå Advokatnævnets kompetence og den praktiske tilgang i disciplinær- og klagesystemet,
    • forstå Advokatnævnets og domstolenes kompetencer i disciplinær- og ansvarssager,
    • forstå Advokatnævnets og domstolenes kompetencer i salærsager, analysere og vurdere konkrete cases om Advokatnævnets kompetence,
    • forstå betingelserne for, at en advokat kan pålægges en disciplinær straf, herunder forstå reglerne for sanktionsfastsættelsen,
    • anvende betingelserne for, at en advokat kan pålægges en disciplinær straf, i en konkret analyse af en sag om disciplinær straf.

    Materialesamling til undervisning og eksamen (teori)

    • Advokatetik – ret og rammer
    • U.2010B.201 og U.2011B.21
    • RPL kap. 15, 15 a og 15 b, RPL § 361
    • Bkg. 20/2008
    •  Advokatnævnets klageskemaer
    • Resumeer af domme
    • Kendelser fra Advokatnævnet
    • Nye retningslinjer for udmåling af bøder pr. 15. februar 2015
    • Retningslinjer for offentliggørelse af Advokatnævnets afgørelser
  • Delemne: Salær

    Formål

    Advokaters salær skal i henhold til retsplejeloven være rimeligt. Advokatfuldmægtige skal derfor lære, hvordan et rimeligt salær fastsættes. Herudover skal advokatfuldmægtige have indsigt i de formelle regler om prisoplysning og salærafregning.

    Faglige mål

    Deltagerne på advokatuddannelsen skal:

    have kendskab til de advokatetiske regler om oplysningspligt, herunder prisoplysning og konsekvenserne ved tilsidesættelse af reglerne,

    forstå betydningen af at overholde god advokatskik i forbindelse med salærafregning, herunder ved opkrævning af depositum, acontoafregning, tilbageholdsret samt endelig afregning (tidspunkt og krav til fakturaen),

    kunne anvende terminologi fra de advokatetiske regler om salær korrekt,

    kunne anvende de i retspraksis anerkendte salærparametre: medgået tid, sagens værdi, sagens kompleksitet, det med sagen forbundne ansvar, sagens eventuelt hastende karakter,

    kunne formulere en skriftlig prisoplysning til en forbruger samt argumentere for rimeligheden af salærforslaget,

    have kendskab til de advokatetiske regler om opdrags- og prisoplysning i erhvervsforhold,

    kunne vurdere rækkevidden af de advokatetiske reglers indskrænkning i aftalefriheden vedrørende salær, herunder rimelighedskravet, forbud mod pactum de quota litis (andel af udbytte), betaling i aktier, henvisningshonorarer, omkostningsdækning mv.

    Materialesamling til undervisning og eksamen (teori)

    • Markedsføringslovens § 14
    • AER samt AER med kommentarer ved advokat Martin Lavesen og advokat Lars Økjær Jørgensen
    • www.advokatsamfundet.dk
    • Retsplejelovens § 126
    • U.1978.488H, U.2000.903H, U.2012.1959Ø
    • Konkurslovens § 239
    • Advokatetik – ret og rammer
    • Advokatnævnskendelser
    • Advokaten 9/2012: Ingen a la carte når det gælder retshjælpsforsikring