27.09.2024
Sekretariatet
Advokatsamfundets sekretariat består af seks afdelinger: Administration, HR, Ledelsessupport, Tilsyn, Efteruddannelse & Klientkonto, Retssikkerhed & U...
Advokatsamfundet er en arbejdsplads for mere end 80 mennesker, som alle værner om en stærk faglig kultur, uden af gå på kompromis med balancen mellem arbejds- og privatlivet.
Vi sætter en ære i at yde en fremragende service til Advokatsamfundets medlemmer og er parate til at gå en ekstra mil for at få løst opgaverne tilfredsstillende. Vores omdømme er et pejlemærke, og vi arbejder løbende med at bearbejde feedback for dermed at kunne forbedre vores service på vores mange fagområder.
I Advokatsamfundet lægger vi også vægt på et godt og sundt arbejdsklima. Vores omgangstone er uformel, ordentlig og respektfuld. Vi accepterer ikke mobning, chikane, vold, trusler, diskrimination og andre adfærdsformer, som krænker medarbejderne.
Vi lægger stor vægt på, at kulturen i huset er positiv og stolt. Selv om vi har travlt, har vi altid tid til at hilse på hinanden.
Vi gør os umage for at få nye medarbejdere til at føle sig velkomne. En god start er en vigtig faktor for et succesfuldt samarbejde, og at Advokatsamfundet dermed bliver opfattet som en attraktiv arbejdsplads.
De mange ting, der gør Advokatsamfundet til en særlig god arbejdsplads, er betinget af, at medarbejdere og ledere til enhver tid er bærere af den gode kultur. Det er vigtigt, at vi værner om de ting, vi har og kan som arbejdsplads og derfor har både nye og allerede ansatte medarbejdere og ledere en vigtig rolle.
I Advokatsamfundet lægger vi også vægt på et godt og sundt arbejdsklima.