Spring hovednavigationen over

Advokatsamfundet følger naturligvis GDPR-reglerne for at beskytte dine personlige oplysninger. Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt.

Når du har indsendt din jobansøgning med relevante bilag, giver du samtidig dit samtykke til, at Advokatsamfundet behandler og opbevarer dine data. Dine data behandles og opbevares alene i forbindelse med det aktuelle ledige job du søger. Advokatsamfundet sletter alle indkomne ansøgninger 6 måneder efter endt rekrutteringsforløb. I tilfælde hvor Advokatsamfundet ønsker, at opbevare en ansøgning i en længere periode, vil der blive indhentet særskilt samtykke hertil.

Vi anmoder om, at du alene indsender de bilag, der er nævnt i annoncen. Advokatsamfundet vil dog med hjemmel i Databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 2, litra e, benytte alle oplysninger som fremsendes i en ansøgning. Hvis det findes relevant vil Advokatsamfundet yderligere inddrage offentligt tilgængelige oplysninger, for eksempel fra sociale medier, som er offentliggjort af dig selv.

Når du medsender bilag, hvor dit cpr. nr. fremgår, vil vi bede dig slette/udstrege de sidste 4 cifre i nummeret.

Læs mere om vores persondatapolitik her