Spring hovednavigationen over

  • Hvornår er advokater omfattet af hvidvaskloven?

    Du kan se i § 1, stk. 1, nr. 13, hvornår du er omfattet af hvidvaskloven. Det afhænger af din sagstype. Eksempelvis er køb og salg af fast ejendom omfattet, men ægtepagter er ikke omfattet.

  • Hvornår er virksomhedsadvokater omfattet af hvidvaskloven?

    Advokater, som er ansat i en virksomhed, er ikke omfattet af hvidvaskloven i medfør af § 1, stk. 1, nr. 13. Men det kan være, at den virksomhed, som advokaten er ansat i, er omfattet af hvidvaskloven. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis advokaten er ansat i et pengeinstitut.

  • Hvornår skal jeg udarbejde risikovurdering, politik og forretningsgang?

    Du skal udarbejde risikovurdering, politik og forretningsgang i det øjeblik, hvor du har besluttet, at du vil acceptere en sag omfattet af hvidvaskloven, hvis en person anmodede om det. Hvis du for eksempel ikke har haft en eneste sag omfattet af hvidvaskloven, men har skrevet på din hjemmeside, at du behandler bolighandler, så vil du skulle udarbejde risikovurdering, politik og forretningsgang.

  • Gælder kontantforbuddet i § 5 for advokater?

    Ja, kontantforbuddet gælder for advokater i de sagstyper, som ikke er omfattet af hvidvaskloven. Det vil for eksempel betyde, at en advokat ikke må modtage 20.000 kr. eller derover i forbindelse med inkassovirksomhed.

  • Hvornår skal jeg slette personoplysninger?

    Du skal slette personoplysninger, eksempelvis kopi af pas, sundhedskort og kørekort, efter 5 år fra afslutningen af din sag, som var omfattet af hvidvaskloven.

  • Skal jeg have kopi af ID-oplysninger, hvis jeg har kendt klienten i mange år?

    Du skal altid gennemføre kundekendskabsprocedure. Kundekendskabsproceduren omfatter indhentelse af navn og cpr-nummer eller lignende på en fysisk person og kontrol af oplysningerne ved en uafhængig kilde, for eksempel pas, kørekort eller sundhedskort. Du skal opbevare en kopi af kontroldokumentet. Det gælder i alle sager omfatter af hvidvaskloven, som behandles og registreres på kontoret. Det gælder også for kendte klienter, venner og familie. Du kan læse mere om reglerne om kundekendskabsprocedure i Advokatrådets hvidvaskvejledning og Finanstilsynets hvidvaskvejledning, som du finder her.

  • Hvornår skal en advokat underrette Hvidvasksekretariatet?

    Advokater skal i medfør af § 26 underrette Hvidvasksekretariatet, hvis de har mistanke om hvidvask i en sag omfattet af hvidvaskloven.

    Advokater er efter § 27, stk. 1 undtaget fra pligten til at foretage underretning på baggrund af oplysninger, som disse modtager fra eller indhenter om en klient, i forbindelse med at advokaten fastslår den pågældende klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg. Dette gælder endvidere sager, der føres i Landsskatteretten, og sager ved en voldgiftsret. Undtagelserne gælder, uanset om oplysningerne modtages før, under eller efter retssagen eller sagen, eller i forbindelse med at den pågældende klients retsstilling fastslås.

    Der er i § 27, skt. 4 en undtagelse til undtagelsen, hvor det fremgår, at hvis advokaten ved eller burde vide, at klienten søger bistand med henblik på hvidvask eller finansiering af terrorisme, så skal der alligevel underrettes.

  • Hvordan underretter jeg Hvidvasksekretariatet, hvis jeg har mistanke om hvidvask?

    Advokater kan underrette direkte til hvidvasksekretariatet her.

  • Må jeg fortsætte et klientforhold, hvis jeg ikke kan gennemføre kundekendskabsprocedure?

    Udgangspunktet i stk. 5 er, at forretningsforbindelser, hvor der ikke kan gennemføres kundekendskabsprocedure, skal afvikles, og det skal undersøges, om der skal foretages underretning.

    Advokater – og de personer i § 1, stk. 1, nr. 14-17, som bistår advokater – skal ikke afvikle et klientforhold, selvom kundekendskabsprocedurerne i § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2, og stk. 3, ikke kan gennemføres, hvis advokaten fastslår en klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg.

    Advokater kan derfor ikke i for eksempel sager om stiftelse af virksomhed, hvor advokaten ikke fastslår klientens retsstilling, hvilket forstås som at yde juridisk rådgivning, fortsætte et klientforhold, hvor der ikke kan gennemføres kundekendskabsprocedure.

  • Hvor kan jeg finde idéoplæggene til risikovurdering, politik og forretningsgang?
  • Hvor kan jeg finde Advokatrådets hvidvaskvejledning?

    https://www.advokatsamfundet.dk/Advokatregulering/Hvidvask.aspx

  • Skal jeg have en whistleblowerordning?

    Hvis du behandler sager omfattet af hvidvaskloven og har flere end fem ansatte, skal du have en whistleblowerordning.

  • Hvad er lempede kendekendskabsprocedurer efter hvidvaskloven § 21?

    Advokaten kan efter en risikovurdering anvende lempede kundekendskabsprocedurer i forhold til klienter og sager, der vurderes at udgøre begrænset risiko for hvidvask og finansiering af terror.

    Man skal altid udføre alle kravene i § 11, men hvad der er tilstrækkeligt i forhold til at opfylde kravene afgøres af sagens og klientens konkrete risiko. Omfanget af kundekendskabsproceduren kan derfor tilpasses, hvis sagen vurderes at udgøre en begrænset risiko.

    Udgangspunktet efter § 11 er blandt andet, at man skal udføre kundekendskabsproceduren før klientforholdet etableres, eller sagen påtages. Når det ud fra en risikovurdering efter § 11 er muligt at udføre kundekendskab under etableringen af et klientforhold ved lavrisiko klienter, er det et udtryk for anvendelse af den lempede kundekendskabsprocedure. Det er altså, hvad man som minimum skal gøre, når der ud fra en risikovurdering er tale om et klientforhold og sag, som udgør en begrænset risiko.

    Det er også lempede kundekendskabsprocedure, hvis det ud fra en risikovurdering f.eks. alene er lovens minimumskrav (navn og cpr-nr. eller lignende) men indhenter som identitetsoplysninger.

    For yderligere vejledning vedrørende lempede kundekendskabsprocedurer, se finanstilsynets vejledning afsnit 16.

  • Hvad er outsourcing efter hvidvasklovens § 24?

    Outsourcing er, når en leverandør udfører en proces, tjenesteydelse eller aktivitet, som virksomheden ellers selv ville udføre.

    Outsourcing efter hvidvaskloven er, når en virksomhed vælger, at lade en forpligtelse i henhold til hvidvaskloven varetages af eksempelvis en IT eller ekstern leverandør.

    Ansvaret for opgaven og kontrollen med leverandørens udførelse påhviler stadig virksomheden, men leverandøren kan i udgangspunktet udføre alle opgaver, som følger af hvidvaskloven.

    Finanstilsynet skriver at opgaver, der outsources, f.eks. kan være

    • Indhentelse af ID til brug for virksomhedens kundekendskabsprocedure
    • Overvågning af transaktioner
    • Opbevaring af oplysninger
    • Underretninger

    Hvis en advokatvirksomhed f.eks. benytter en kyc løsning fra en leverandør, og løsningen bruges til at indhente og opbevare identitetsoplysninger, vil der være tale om en outsourcing af disse forpligtelser, da virksomheden ellers selv ville have udført dette.