Muligheden for frivillig praktik eller udlandsophold vil blive indskrænket eller forsvinde helt, og færre vil have studiejobs ved siden af. Det er nogle af de konsekvenser, flere af universiteterne ser, hvis en nedskæring af jurauddannelsen bliver en realitet. De mener, at jurastudiet i sin nuværende form klæder de studerende godt på.
Det vil være et tab for de jurastuderende, hvis kandidatuddannelsen i jura bliver beskåret som led i politikernes planlagte reform af kandidatuddannelserne. Sådan lyder meldingen fra universiteternes juridiske institutter. De vurderer, at en reducering af den i dag to år lange kandidatuddannelse for en gruppe af de studerende vil ske på bekostning af de dele af uddannelsen, der giver dem noget mere end kun det teoretiske fundament.
”Hvis jurauddannelsen med uddannelsesreformen bliver beskåret, vil nogle af de elementer, vi har i uddannelserne i dag, som for eksempel den frivillige mulighed for at komme i praktik eller til udlandet, forsvinde eller blive kraftigt minimeret. Det er muligheden for at specialisere sig, der bliver skåret væk, og det har betydning for de kompetencer, de studerende i sidste ende kommer ud med, og det bliver på den baggrund også et tab for arbejdsgiverne,” siger Hanne Søndergaard Birkmose, institutleder på SDU’s juridiske institut.
Regeringen havde i sit udspil lagt op til, at op mod 50 procent af kandidatuddannelserne skulle forkortes, men i en politisk aftale fra juni landede tallet på 10 procent, samtidig med at en del af de kandidatstuderende skal tage en erhvervskandidat i stedet. Et nedsat kandidatudvalg skal komme med et oplæg til, hvilke uddannelser reformen skal omfatte, og hvordan en erhvervsrettet kandidatuddannelse kan se ud.
Hvis jurauddannelsen med uddannelsesreformen bliver beskåret, vil nogle af de elementer, vi har i uddannelserne i dag, som for eksempel den frivillige mulighed for at komme i praktik eller til udlandet, forsvinde eller blive kraftigt minimeret.
Torsten Iversen, institutleder på Juridisk Institut på Aarhus Universitet, mener, at det er svært at konkludere præcist, hvad uddannelsesreformen vil betyde, før kandidatudvalget har afsluttet sit arbejde, men er enig i, at elementerne uden for kerneundervisningen vil være i fare:
”Der er risiko for, at muligheden for at få et udlandsophold eller et projektorienteret forløb med praktik ryger, fordi meget andet skal nås på den komprimerede tid. Mange af vores studerende har studiejobs, og det har de måske ikke overskud til, hvis kandidatuddannelsen bliver forkortet til godt et år.”
Prodekan for Københavns Universitets juridiske fakultet, Liselotte Madsen, er enig:
”For os at se er kandidatuddannelsen i jura meget velfungerende, som den er nu. Der er plads til, at man kan have et studiejob, hvor de studerende kan snuse til, hvordan jura er i praksis, og om de for eksempel vil gå efter en karriere i advokatbranchen eller i et ministerium. Der er plads til at tage et praktikforløb og udlandsophold, hvilket vi ved, at aftagerne er glade for. Det vil der ikke være plads til, hvis uddannelsen bliver forkortet. Det vil være en forringelse af uddannelsen og dermed de nyuddannedes kompetencer.”
At jurauddannelserne i dag fungerer godt, bakker de nyuddannede jurister op om ifølge Danmarks Studieundersøgelse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag. De forskellige jurauddannelser scorer omkring fire på en skala fra et til fem, hvor nyuddannede har vurderet, hvor uenig eller enig de er i, at uddannelsen har rustet dem godt til det job, de varetager, og at der er overensstemmelse mellem det, de har lært på uddannelsen, og de kompetencer, arbejdsgiveren efterspørger.
Ifølge rapporten Arbejdsmarkedets behov for juridiske kandidater, som er udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for Københavns Universitets juridiske fakultet, mener langt størstedelen af de virksomheder og offentlige institutioner, som ansætter jurister, at de nyuddannede jurister lever op til forventningerne. Grundholdningen blandt arbejdsgiverne er overordnet set, at de nyuddannede får et solidt teoretisk fundament med fra jurauddannelserne.
For os at se er kandidatuddannelsen i jura meget velfungerende, som den er nu.
Mere fri leg
Den teori, de jurastuderende får med sig fra studierne, er mere eller mindre den samme, uanset hvilket universitet de kommer fra. Liselotte Madsen, som har arbejdet på universiteterne i Aalborg og Aarhus, før hun kom til Københavns Universitet, fortæller, at bacheloruddannelserne på samtlige jurauddannelser minder meget om hinanden:
”De er så ens, at man uden problemer kan tage en bachelor i Aalborg og en kandidat i København eller omvendt. Vi er grundlæggende enige om, hvilke fag der skal ligge på bacheloruddannelsen. Men vægtningen af fag kan godt være forskellig.”
Som eksempel nævner hun, at Aarhus har en tungere vægtning af formueret, mens Københavns Universitet er en tand mere mangfoldig i forhold til udvalget af fag på bachelordelen.
”Jurauddannelserne er indrettet sådan, at det meste af bacheloruddannelsen består af obligatoriske fag, som er grundkernen i, hvad en jurist skal kunne. På kandidatdelen er der mere fri leg i forhold til, hvad den enkelte studerende ønsker,” forklarer Liselotte Madsen.
Hun fortæller, at jurauddannelsen på Københavns Universitet løbende arbejder med udvikling af selve uddannelsen og udbuddet af fag, og at det juridiske fakultet mindst hvert halve år er i dialog med sit aftagerpanel, der består af repræsentanter fra advokatfirmaer, ministerier og andre, der ansætter jurister.
”Selve grundstammen har været den samme i mange år, men de fag, der udbydes, har forandret sig meget over tid særligt på kandidatdelen på baggrund af de aktuelle samfundsudfordringer, der opstår. Det gælder for eksempel klimaret, som er kommet meget i fokus. Vi forholder os hele tiden til den verden og det samfund, vi befinder os i lige nu.”
Samme tendens bekræfter Torsten Iversen.
”For 50 år siden ville det have været svært at forestille sig at have et fag på jura om dyrevelfærd, som vi har undervist i de seneste fem år. På den måde er jurauddannelserne blevet mere aktuelle.”
Specialisering på kandidaten
Ofte opstår nye fag ifølge Torsten Iversen ud fra eksisterende fag, fordi de nye fag bliver så omfattende, at der er baggrund for at oprette et selvstændigt fag. For eksempel er faget databeskyttelse primært vokset frem af faget forvaltningsret og transfer pricing er også et selvstændigt fag i dag. Tidligere udgjorde det en mindre del af faget skatteret. .
”Vi har det grundprincip, at vi fastholder den juridiske kerne på vores bachelor. Hvis et juridisk område vokser sig så stort, at der er behov for et selvstændigt fag, vil det typisk blive en del af kandidatuddannelsen, hvor de studerende kan specialisere sig gennem valgfag.”
Selvom den aarhusianske jurauddannelse løbende arbejder med at følge med tiden, anser Torsten Iversen det som næsten umuligt at være på forkant.
”Jura er altid en smule bagudskuende. Vi er nødt til at have nogle love og retsafgørelser at forholde os til. Vi kan for eksempel ikke uden videre oprette et nyt kursusfag, der handler om, at kunstig intelligens snart kan gå hen at få en stor betydning for jura, da faget skal have et juridisk indhold,” siger han.
For de jurastuderende, som potentielt får forkortet deres kandidatuddannelse, kan reformen gå ud over deres afsøgning af andre juridiske områder end dem, de selv havde planlagt. Hanne Søndergaard Birkmose fra SDU oplever, at de studerende ofte er konservative, når de vælger valgfag på kandidatdelen og starter med at tage de fag, de finder afgørende for det job, de gerne vil have.
”En beskæring af uddannelsen vil derfor medføre, at kursusfag nummer fire eller fem, hvor de afsøger nogle nye muligheder, forsvinder,” siger hun.
Teori er vigtigst
De kandidatstuderende kan vælge at prøve kræfter med praktik i et såkaldt projektorienteret forløb i stedet for at tage valgfag, men begge dele vil ifølge jurauddannelsesinstitutionerne blive skåret kraftigt ned, hvis kandidatuddannelsen begrænses til et år. Projektorienterede forløb vil formentlig blive skåret helt væk. Træning i de praktiske færdigheder er i forvejen noget af det, advokatkontorer og advokatfuldmægtige gerne vil have mere af. På universiteterne mener man dog, at mulighederne og det nuværende niveau er passende.
”Der er en masse praktik, vi hverken kan eller vil lære de jurastuderende. Vi har ikke tid, og vi har heller ikke altid evnerne til det. Vi mener, at det er vigtigere, at vi uddanner vores studerende i nogle grundlæggende kernekompetencer. Så må de lære det andet bagefter. Det er jo derfor, at der er praktikeruddannelser med tid som for eksempel advokatfuldmægtig, dommerfuldmægtig eller anklagerfuldmægtig,” siger Torsten Iversen, mens Liselotte Madsen svarer, at der jo i dag er mulighed for at vælge at komme i praktik. Samtidig siger hun:
”Vi har opbygget uddannelsen på en sådan måde, at undervisningen er meget caseorienteret og særligt på bacheloruddannelsen i høj grad består af gruppebaseret opgaveløsning. Vi kører ikke bare efter bøger og pensum. Vi forsøger at gøre det meget virkelighedsnært. Dilemmaet er, at godt en tredjedel af dimittenderne bliver en del af advokatbranchen. Vi kan jo ikke indrette jurauddannelsen til at være en advokatuddannelse. Det er hele tiden en afvejning af forskellige hensyn, som skal sikre, at vores studerende har kompetencer og en bred viden, så de kan varetage forskellige jobtyper.”
Vi mener, at det er vigtigere, at vi uddanner vores studerende i nogle grundlæggende kernekompetencer.
Tilfredse med jura
Jurauddannelserne scorer omkring fire på en skala fra et til fem, hvor nyuddannede har vurderet, hvor enige de er i, at uddannelsen har rustet dem godt til det job, de varetager
Kilde: Danmarks Studieundersøgelse
Jura i 2023
1725 er optaget på jura i 2023. Det er en stigning på 19 procent over en tiårig periode.
64 procent af de nyoptagne jurastuderende er 19-21 år.
68 procent af de nye jurastuderende er kvinder.
Læs flere artikler fra tema om jura nu og i fremtiden her:
Nye jurister mangler praktisk forståelse
Virkeligheden med jura kan være et chok
Podcast gav det, studiet manglede