Flere højprofilerede sager har på det seneste rejst spørgsmålstegn omkring åbenhed i retsplejen. Det var også emnet for de oplæg og den ene debat på Advokatsamfundets Retssikkerhedskonference 2023. Debatten, som blev modereret af Adam Holm, handlede om, hvorvidt idealerne om åbenhed i de danske retssale står mål med virkeligheden.

Rigsadvokat Jan Reckendorff understregede, at der er mange ting, der skal tages hensyn til, når dørene bliver lukket; lige fra private hensyn til processuelle og eventuelle politiske forhold til fremmede magter.

”Det handler som så meget andet her i livet om balance. Jeg er ikke i tvivl om, at der er en del tilstedeværende, der har det synspunkt, at regeringen og dørlukninger nærmest er en automatisk reaktion fra anklagemyndighedens side. Men det er også vigtigt at huske på, at retssikkerhed ikke kun handler om den enkeltes retssikkerhed, men også om samfundets retssikkerhed, for vi skal sikre, at Danmark er et trygt og sikkert land. Dermed ikke sagt, at det ikke kan blive et problem, hvis vi lukker dørene for ofte i fremtiden, for offentligheden skal gennemføres i retsplejeloven i videst mulige omfang,” sagde Jan Reckendorff.

Det blev bakket op af advokat Karoline Normann.

”Vi skal kunne lukke dørene – for der er hensyn at tage, og derfor vil det altid skulle være en konkret vurdering, hvorvidt man lukker dørene eller ej. Der er intet i retssikkerhedsanalysen, der peger på, at det kan være et problem, medmindre Justitsministerens eventuelle lovgivning, der skal gøre det muligt at føre retssager under mere lukkede forhold end i dag, gennemføres,” sagde hun.

Retssikkerhedsanalysen konkluderer, at borgerne generelt har tillid til, at dørlukning i grundlovsforhør og straffesager sker af legitime årsager, men også ser det som et problem, hvis antallet af dørlukninger stiger.

Lukkede efterretningstjenester og lukkede døre

På spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en udvikling over tid mod flere lukkede sager, svarerede Karoline Normann, at hun var i tvivl om, hvorvidt der overhovedet var sket en forandring.

”Jeg mener, at vi rammer nogenlunde rigtigt i forhold til de lukkede døre. Hvorvidt vi lukker mere end tidligere, det ved jeg ikke, men det er ikke min opfattelse. Det har fyldt rigtigt meget i debatten på det seneste, men personligt mener jeg ikke, at der er sket et skred i lukkede døre. Jeg mener i højere grad, at offentligheden er blevet større de senere år; tingene går langt hurtigere, og via medierne kommer sagerne ud i den brede offentlighed langt hurtigere, og derfor er det anderledes i dag,” siger hun.

Blandt publikum var der flere, der stillede spørgsmål til FE-sagen, hvor Jan Reckendorff flere gange gjorde opmærksom på, at han hverken kunne eller ville kommentere på konkrete sager. Han henviste i stedet til, at det er domstolene, der fortolker lovgivningen, og lovgivningen er op til lovgivere, men han understregede også, at lukkede døre har et formål.

Kendelserne for Højesteret for nyligt om, at sagerne kunne føres for delvist lukkede døre, blev også gjort til en generel diskussion.

”De lukkede døre kan være positive også for de anklagede, da det kan være et værn i forhold til privatlivet, så et eventuelt vidne ikke får afsløret private ting. Men problemet med delvist lukkede døre kan jo være, hvis vidnerne kommer til at sige noget. Så kan man jo ikke putte ord tilbage i munden på folk, og så er skaden sket,” sagde rigsadvokaten.

Karoline Normann mente, at man med fordel kan lave delvist åbne og lukkede døre, men også at det stiller krav til advokaterne.

”Jeg har selv siddet med Ringstedsagen, hvor det netop var tilfældet, og hvor det dagligt blev besluttet om der skulle være åbne eller lukkede døre. Og det er altså ikke noget problem. Det stiller naturligvis større krav til de spørgsmål, som vi stiller, for der er altid en større risiko for, at folks svar ikke er det, som man ønskede. Men det må man kunne navigere i,” konkluderede hun.

Læs mere om Retssikkerhedsanalysen 2023 her