Det står skidt til med retssikkerheden, mener Steffen Larsen (LA), formand for Folketingets retsudvalg. Den bliver skåret i stykker særligt på grund af de lange ventetider ved domstolene.

”Man har i årevis strafskærpet og skubbet civile sager længere og længere bagud ved prioriteringer fra politisk hold. Nu står vi dér, hvor det at få en civil sag for retten kan tage op mod to år. Det er døden for vores retssikkerhed ved tusinde små snit. Det er salamimetoden udfoldet fra Christiansborg,” sagde Steffen Larsen til Advokatsamfundets retssikkerhedskonference 2023.

Over 300 advokater og advokatfuldmægtige lyttede med, da han debatterede med retsordførerne Peter Skaarup (DD) og Rosa Lund (EL) under overskriften: Er retssikkerhed kun for skåltalerne?

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) anerkendte problemet, da han kort tid forinden havde ordet:

"De lange sagsbehandlingstider er en torn i øjet på vores fælles retsstat. Det har jeg som justitsminister et stort ansvar for at rette op på.”

De 2,3 mia. kroner, som han har lagt op til at tilføre domstolene i forhandlingerne om domstolenes økonomi fra 2024 til 2027, er ifølge ministeren kun et skridt på vejen.

"Vi får ikke gjort kål på de lange sagsbehandlingstider i morgen. Det, tror jeg, er vigtigt at understrege, at vi heller ikke med den aftale, vi forhåbentlig inden for få uger har forhandlet færdigt, stiller nogen i udsigt. Det bliver nok heller ikke i overmorgen, for som så mange andre steder i samfundet, så er der - må vi være ærlige at konstatere - mangel på kvalificeret arbejdskraft, men også så store udfordringer, der gennem en del år har bygget sig op, at det kommer til at tage tid,” sagde Peter Hummelgaard.

Et andet stort retssikkerhedsmæssigt tema, retsordførerne diskuterede, var varetægtsfængslinger.

”Det er et kæmpestort problem retssikkerhedsmæssigt, at der er sket et kæmpe boom i antallet af varetægtsfængslinger,” slog Rosa Lund fast.

Hun blev bakket op af Steffen Larsen, som påpegede, at 15 pct. af de varetægtsfængslede ifølge de tal, han kendte, endte med at blive frikendt eller få tiltagefrafald.

”Det er en ret stor mængde, når man tænker på, at det er 40 pct. af de indsatte i fængslerne, som er varetægtsfængslede.”

Knap så bekymret var Peter Skaarup:

”Det er tit sådan, at mange mennesker synes, at det er ganske forfærdeligt, at nogen sidder varetægtsfængslet. Du skal bare lige huske på, hvad grunden er til, at man gør det. Der er normalt og forhåbentligt nogle rigtig gode grunde til, at politiet har fået lov til at sikre en varetægtsfængsling,”

Han stak samtidig lidt til Rosa Lund ved at sige, at hun jo kom fra et parti, der nærmest altid har været helt imod varetægtsfængsling.

”Men ofte er der ikke særligt gode grunde til, at folk sidder varetægtsfængslet,” svarede Rosa Lund og henviste til de tal, Steffen Larsen nævnte, som bevis. Samtidig kom hun med et nyt forslag:

”Jeg tror, der er mange alternativer til den måde, vi varetægtsfængsler på i dag. Dels er der hele det spørgsmål, der handler om rettigheder, men der er også det spørgsmål, der handler om ressourceproblemer. Man kunne jo ændre varetægtsfængslinger - hvis ikke vi skal afskaffe dem helt – og gøre det i fodlænke.”

Flere af spørgsmålene fra salen til både justitsministeren og retsordførerne omhandlede et helt tredje tema, nemlig retshjælp. Eksempelvis takkede Henrik Rothe, som er tidligere generalsekretær i Advokatsamfundet, Peter Hummelgaard for de nødvendige midler til domstolene, men sagde så samtidig:

”Men borgerne skal også gerne have råd til at bruge domstolene. Justitsministeriet har lagt et udvalg om retshjælp i dvale. Bliver det udvalg aktiveret igen, så vi får kigget på de nødlidende retshjælpsordninger?

”Det er bestemt hensigten, at vi skal genoptage det arbejde. Jeg har ikke en nærmere præcis tidsplan for, hvornår det bliver genoptaget. Det er også noget, jeg hører, når jeg er ude at snakke med aktører og selvfølgelig NGO'er - noget, der bliver efterspurgt mange forskellige steder fra, og noget, jeg selvfølgelig skal kigge videre på,” svarede Peter Hummelgaard.

De tre politiske ordførere var enige om, at der er brug for handling på retshjælpsområdet.

”Jeg ved ikke, hvor mange år vi efterhånden har bokset med det og prøvet at få løbet noget udvalgsarbejde i gang i Justitsministeriet. Det er godt nok tungt,” sagde Peter Skaarup og tilføjede:

"Der er brug for noget mere fleksibilitet fra samfundets side, så det er muligt, hvis man er i knibe på forskellige måder at nå en advokat eller jurist, der kan give nogle foreløbige råd om ikke andet.”