”Er der retssikkerhed i børnesager? Nej. Bliver det bedre med ’Barnets lov’? Nej – simpelthen ikke.”

Det var den korte konklusion fra Cand. Jur. Bente Adolphsen og en række andre eksperter, der mødte op i en tætpakket fællessal på Christiansborg den 30. marts og fremlagde deres synspunkter indenfor anbringelsesområdet, samt hvordan de ønsker, at der sker forbedringer for både børn og familier. Her afholdt foreningen Rift (Retssikkerhed i familiers trivsel) konferencen ’Børnesager – hvor er retsstaten?’

Susanne Munck fra foreningen Rift beklagede, at foreningen var nødt til at afholde endnu en konference om de mange fejlbehæftede børnesager. Foreningen afholdt en konference i 2017 om præcist samme emne, men der er ifølge Susanne Munck ikke rettet op på problemerne endnu.

Hun pegede blandt andet på, at flere sager begynder som en frivillig anbringelse men ender med tvangsforanstaltninger og ofte på et tyndt grundlag:

”Forældre kan godt starte med at give samtykke til en anbringelse, fordi de kan se, at de har brug for hjælp, men så vender det og kan blive til en kamp mod kommunen.”

Der blev blandt andet henvist til sager fra Langeland kommune, som nu er blevet politianmeldt for flere ulovlige anbringelser, samt en sag fra Frederikssund kommune, hvor man forsøgte at presse en kvinde og Hillerød hospital til at igangsætte en fødsel før tid, så personalet kunne tvangsfjerne hendes barn, inden de gik på juleferie. En sag der i øvrigt var behæftet med fejl og usandheder om morens diagnoser og adfærd.

Torsten Gejl, MF (Å), der var vært sammen med Rift indledte sit indlæg med at sige:

”Manglen på retssikkerhed gennemsyrer alle områder i sagsbehandlingen indenfor det offentlige system. Det være sig på børneområdet, sundhedsområdet eller beskæftigelsesområdet.”

I forhold til børnesager om anbringelser pointerede han:

”Selvfølgelig skal nogle børn anbringes, men anbringelser skal ikke være et mål i sig selv.” Han henviste dermed til denne og forrige regerings udtrykte ønske om at anbringe flere børn tidligere og hurtigere, også inden fødslen, og indføre flere tvangsadoptioner, hvis forældrene ikke har tilstrækkelig forældreevne. Torsten Gejl udtrykte tvivl om det i alle tilfælde er den bedste løsning for barnet. Eller om der er andre måder at skabe et bedre liv på for udsatte børn.

Sikring af rettigheder

Retssikkerhed blev på konferencen defineret som det begreb, der bruges til at karakterisere ’sikring af borgernes rettigheder i lovgivningen.’

”I ved det godt. Men det er især vigtigt på retsområder, hvor de offentlige myndigheder er tillagt beføjelser til at foretage indgreb i borgernes retsforhold, anvende magt eller til at kontrollere borgerne, blandt andet på det sociale område,” sagde Bente Adolphsen.

Hun delte retssikkerhed op i en materiel del, som handler om, hvad der står i loven, om den for eksempel er forståelig for borgerne, og hvilke betingelser der er for sikre den. Og dernæst den processuelle retssikkerhed, som omhandler selve sagsbehandlingen og den grundighed, der skal sikre den korrekte afgørelse. Og det er særligt her, at problemet ifølge juristen befinder sig. Der er ikke tilstrækkelig retssikkerhed i praksis.

”Det ér sagsbehandlingen, den er gal med,” konstaterede hun.

Både undersøgelser og journalistiske afdækninger viser, at der sker mange fejl i sagsbehandlingen.

”Kommunerne har i mange tilfælde ikke tilstrækkeligt kendskab til de grundlæggende forvaltningsretlige principper, der altid skal overholdes: hjemmel, saglighed og proportionalitet. Og kommunerne forstår ikke i tilstrækkelig grad at anvende regler og begreber som: inddragelse, partshøring og børnesamtaler.”

Hun henviste til, at hver gang der indledes en § 50 undersøgelse efter Servicelovens regler, sker det ud fra en antagelse eller bekymring om, at et barn har behov for hjælp, fordi forældrene ikke kan drage tilstrækkelig omsorg for barnet. Men sagerne bliver ikke altid belyst ud fra reglerne om saglighed og proportionalitet. I værste fald resulterer det i, at børn bliver tvangsfjernet uden, at der er belæg for det, ligesom det sker, at børn ikke bliver anbragt, selvom der er behov for det.

Hun understregede, at der er mange dygtige sagsbehandlere i kommunerne, men de var ikke til debat på dagen.

Barnets lov

Den kommende ’Barnets lov’, som bliver behandlet i Folketinget fra 14. april, var også til debat, og der var ikke megen tilfredshed fra organisationerne at spore. Loven vil blandt andet give kommunerne friere rammer til at tvangsfjerne tidligere, og flere eksperter påpeger, at der mangler retssikkerhed i den nye lov. Det er dog særligt forvaltningen af både den nuværende og kommende lov, mere end indholdet, den er gal med, ifølge kritikerne.

”Kære Folketing vi skal have en lov, der fungerer. Drop ’Barnets lov’. Gør for en gangs skyld det rigtige og sørg for at skabe reel retssikkerhed i børnesagerne,” opfordrede Bente Adolphsen.

En tilhører som er kommunalbestyrelsesmedlem i Solrød kommune rejste sig og spurgte panelet:

”Hvad kan jeg gøre for at sikre retssikkerhed i sagsbehandlingen?”

Svaret fra juristen var:

”I skal sørge for, at jeres personale er uddannet i sagsbehandling. Det er disciplinen. Det kræver mere uddannelse.”

Nogle paneldeltagere herunder socialrådgivere påpegede, at der er forbedringer i Barnets Lov, men at der også er argumenter for, at retssikkerheden har endnu vanskeligere kår, når den nye lov træder i kraft, blandt andet på grund af muligheden for at tvangsfjerne hurtigere og tidligere.

Systemet er dysfunktionelt

På konferencen fortalte journalist Anna Munch Heydorn fra nyhedsmediet 24/7 om sin afdækning af sager om fejl og ulovlige anbringelser, og det systemiske perspektiv i hvordan man behandler børne- og tvangsanbringelsessager. I et interviewuddrag med en whistleblower fra Ankestyrelsen blev der for eksempel sagt: ”Retssikkerhed er en by i Rusland” og ”vi aner ikke, om det er de rigtige børn, der bliver anbragt.”

Vicedirektør Merete Pantmann fra Ankestyrelsen beklagede, at der sker mange fejl i kommunerne, men understregede, at ”selvom der sker fejl i sagsbehandlingen, er det ikke altid ensbetydende med, at et barn ikke skal fjernes.”

Under paneldebatten var der enighed om, at der er mange dygtige sagsbehandlere i form af socialrådgivere, psykologer, børnesagkyndige og advokater, men der er også det modsatte indenfor hver fagkategori og derfor for mange fejl og risiko-momenter:

”Systemet er præget massivt af vilkårlighed, langsommelighed og forskelle i tilgang,” sagde Thorbjørn Thomsen advokat og repræsentant i mange børnesager.”

Til sidst konkluderede Torsten Gejl ovenpå debatten at:

”Det er en kæmpe frustration, at næsten ligegyldigt hvad vi laver her i Folketinget, så bliver loven ikke overholdt.”

Han bedyrede, at han ikke ville løbe fra den nye lov, som Alternativet også bakker op om, men at han vil gøre sit for at få slebet kanterne af. Og så gav han sit bud på, hvad der skal til for at loven bliver bedre overholdt:

”Systemet er dysfunktionelt. Jeg tror ikke, det er intentionen, men så længe der ikke er en eneste sanktion for at fejlbehandle sager, så vil det forsætte. Det vi skal have er en forvaltningsdomstol, Danmark er det sidste land i Europa, der ikke har en.”

Læs også Advokatens tema om retssikkerhed i børnesager

Artiklen er opdateret 14. april pga. faktuelle rettelser