Hvorfor har du valgt at gå ind i Advokatrådet?

Det var en kombination. Dels hørte jeg ønsket fra Advokatsamfundets side – ved flere lejligheder – om, at der skal flere ind i det kollegiale arbejde, og her syntes flere, at jeg kunne være en god kandidat. Så synes jeg selv, at jeg har en vigtig dagsorden, hvor nogen skal repræsentere dels de yngre, dels de ansatte advokater – den store gruppe på mere end halvdelen af de +7.000 advokater – som ikke er (med-)ejere af en advokatvirksomhed, så vores stemme og vinkel også er med i de mange væsentlige diskussioner i Advokatrådet.

Derudover så har jeg altid været et engageret foreningsmenneske, og jeg er for eksempel også en del af bestyrelsen i DJØF Advokat, der varetager de ansatte advokater og advokatfuldmægtiges interesser, og jeg har tidligere været aktiv i andre foreninger og synes, det er vigtigt og spændende arbejde.

Hvilke forventninger har du?

Nu kommer jeg i dag fra et møde i internationalt udvalg, hvor jeg er blevet bedt om at være med. Jeg skal også være med i regel- og tilsynsudvalget og procesretsudvalget. Her i starten skal jeg selvfølgelig bruge noget tid på at lære arbejdsformen at kende både i udvalg og i Advokatrådet. Der er mange vigtige dagsordener og jeg glæder mig til at drøfte med det øvrige råd og de dygtige medarbejder i sekretariatet, hvor det er, vi som advokatråd og advokatsamfund kan rykke noget.

Hvad vil du sætte fokus på i dit rådsarbejde?

Jeg har mange dagsordener, som jeg glæder mig til at komme til at arbejde med. Jeg er blandt andet optaget af, at Advokatrådet skal afspejle medlemmerne. Derfor er det vigtigt, at også de yngre og de ansatte advokater skal have en stemme ind i rådet, og flere kommer med i det kollegiale arbejde. Det er nødvendigt, for at vi kan fremtidssikre og få en bedre diversitet, hvor flere perspektiver kommer frem. Det arbejder Advokatrådet blandt andet med i strukturudvalget. Der er også masser af vigtige diskussioner om for eksempel de advokatetiske regler og møderet, hvor det at være yngre eller ansat kan give anledning til særlige overvejelser og problemstillinger. Et eksempel er strafferetsadvokater, hvor det kan have svært at etablere sig og få møderet for landsretterne på grund af den måde, som beneficiet er skruet sammen på i dag.

Så mærker jeg også i mit eget arbejdsliv, hvordan ventetiderne ved domstolene skaber problemer for retssikkerheden. Jeg ser derfor frem til den politiske proces i efteråret om flerårsaftalen for domstolene og håber videre frem, at der bliver muligheder for, at Advokatrådet kan byde ind med løsninger på nogen af udfordringerne.

Derudover kommer tilsynssagerne til at fylde. Det er vigtigt, at vi som råd er med til at slå ned på de sager, hvor advokater overtræder god advokatskik – og også at vi formår at holde tilsynet relevant og risikobaseret – sådan at der sættes hurtigt og konsekvent ind i de grove tilfælde og måske gives lidt mere vejledning og hjælp ved bagateller.