Af Martin Lavesen, formand for Advokatrådet

Kunstig intelligens er ikke længere et science fiction-begreb, der kommer til at ændre verden engang ude i fremtiden. Den er en del af den digitale virkelighed, som vi alle er i – her og nu.

Det store folkelige gennembrud kom sidste år med udbredelsen af ChatGPT. Nu promptes der på livet løs – som det hedder, når man beder ChatGPT og de andre generative modeller komme med forskellige former for svar – og vi har overalt i verden gang i en intens udvikling af ny teknologi baseret på kunstig intelligens.

Fremkomsten af AI har skabt kraftige følelsesmæssige reaktioner. Der er dele af befolkningen, som er yderst begejstrede og tror, at AI bliver svaret på det meste. Omvendt findes der også dem, der er bekymrede og skeptiske over for AI, og ligefrem enkelte, der udråber AI til menneskehedens undergang. Det rette svar er næppe stor frygt eller stor begejstring, men derimod brug af omtanke og fornuft, når vi skal forholde os til den nye teknologi. Vi skal tænke grundigt over, hvad vi egentlig kan og vil med teknologien.

Det gælder ikke mindst advokater, der handler på vegne af klienter.

Alle har vel efterhånden hørt, at AI-modeller både kan levere forkerte svar og kaste sig ud i (formålsløse) ”diskussioner”. Hertil kommer, at modellerne skal fodres med oplysninger for at kunne levere svar. I den proces skal vi – særligt som advokater – tjekke facts efter og passe godt på, hvilke oplysninger som vi prompter videre.

Der er ikke faldet domme eller kendelser, som leverer egentlige advokatetiske rammer for brugen af AI, og der er generelt kun sparsom lovgivning på området. EU har netop vedtaget en AI-forordning, der træder i kraft i år, men som reelt først får fuld effekt fra 2026 med en risikobaseret tilgang til AI-modeller. Selv om forordningen skaber et rammeværk, mangler vi fortsat svar på mange vigtige detaljer, hvor det politiske forarbejde og selve forordningen ikke er præcis på, hvad man må og ikke må.

Derfor må advokater i mødet med AI agere ordentligt og ikke mindst huske på de grundlæggende hensyn bag de advokatetiske regler, nemlig beskyttelsen af klienterne. For uanset hvilken teknologi eller hvilket værktøj du benytter i virket som advokat, så gælder der de samme regler, nemlig at der skal udvises god advokatskik.

Jeg vil derfor opfordre alle i advokatbranchen til populært sagt at ”tænke, før de prompter”. Vi må stille alle de kritiske spørgsmål til teknologien – og også reflektere over de svar, som teknologien giver. På denne måde er jeg overbevist om, at vi som rådgivere kan udnytte de muligheder, som AI rummer samtidig med, at vi holder fast i vores faglighed og vores pligt til at varetage klienternes interesser.