Det er positivt, lyder det fra Advokatsamfundets generalsekretær Andrew Hjuler Crichton, der hæfter sig ved, at det nye lovforslag følger flere af Advokatrådets anbefalinger og dermed er sket en klar forbedring af den enkelte borgers retssikkerhed. Det gælder blandt andet det retssikkerhedsmæssigt betænkelige i at give sundheds- og ældreministeren og de underliggende sundhedsmyndigheder permanent, generel og bred adgang til fremover at kunne foretage vidtgående indgreb.

”Advokatrådet udtrykte i forbindelse med det første forslag bekymring over den manglende parlamentariske kontrol af beslutninger truffet i medfør af loven, ligesom Advokatrådet pegede på, at der ved anvendelse af tvangsmæssige indgreb burde være et krav om automatisk domstolsprøvelse. Derfor er det overordentlig positivt, at der med det nye lovforslag indføres bestemmelser om parlamentarisk kontrol med udmøntning af en række særligt indgribende ministerbemyndigelser – ligesom der indføres en automatisk domstolsprøvelse ved individuelle påbud om foranstaltninger, som har karakter af frihedsberøvelse,” siger han.

Det er efter Advokatrådets opfattelse også positivt, at der med lovforslaget lægges op til en styrkelse af Epidemikommissionens rolle og sammensætning, og at muligheden for at påbyde tvangsvaccination udgår.

 ”Desuden er det positivt, at der oprettes et ankenævn, hvortil borgere og virksomheder kan påklage afgørelser, som er truffet efter loven og regler fastsat i medfør af loven.”

Retskrav på erstatning fjernet

Men Andrew Hjuler Crichton mener også, at der stadig er knaster i lovforslaget. Det gælder spørgsmålet om erstatning til borgere og virksomheder. Advokatrådet bemærkede i sit høringssvar af 13. november 2020, at den manglende mulighed for erstatning i lovforslaget er retssikkerhedsmæssigt betænkelig.

Af den tidligere epidemilov fremgik det nemlig, at en privat borger eller virksomhed, som led et tab som følge af lovens forebyggende foranstaltninger, der blev iværksat for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, havde krav på erstatning fra det offentlige. Med hastelovændringerne i marts 2020 afskaffede man imidlertid denne ret. Man efterlod alene en mulighed for erstatning i tilfælde af ekspropriation. I stedet har virksomheder og borgere været henvist til at søge om kompensation under de generelle hjælpepakker. Hjælpepakkerne er dog politisk fastsatte og afgrænsede.

”Helt uden en egentlig forudgående drøftelse, har man simpelthen permanent fjernet, hvad der førhen var et retskrav på erstatning ved tab. Der vil dermed i langt højere grad blive tale om erstatningsfri regulering fra myndighedernes side, og ansøgning om kompensation under de politisk fastsatte hjælpepakker vil fremover være eneste mulighed for borgere og virksomheder – kompensation som i langt de fleste tilfælde ikke vil dække det fulde tab. Derfor er det rigtig vigtigt, at der kommer en åben behandling politisk af, hvad der skal komme i stedet for den ret, som man har frataget borgerne.”

Læs høringssvaret her