Spring hovednavigationen over
Tilbage

Konkurrencerådet offentliggør deres advokatanalyse 14. januar

Den har været lang tid undervejs, rapporten fra Konkurrencerådet, der ser på konkurrencen i advokatbranchen. Den er nu planlagt til at blive offentliggjort 14. januar. Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

I forbindelse med offentliggørelsen vil Konkurrencerådets formand, professor Christian Schultz, præsentere analysens hovedkonklusioner og fremlægge Konkurrencerådets anbefalinger til at styrke konkurrencen i advokatbranchen.

I Advokatsamfundet ser man frem til at modtage den endelige rapport.

”Vi har fulgt arbejdet med rapporten meget tæt og afgivet høringssvar til de udkast, vi er blevet præsenteret for. I den proces har vi haft væsentlige og grundlæggende bemærkninger og påpeget, at eventuelle konkurrencetiltag skal tage afgørende hensyn til borgere og virksomheders retssikkerhed. Vi ser nu frem til at se den endelige rapport og håber, at den nødvendige balance er respekteret. Vi ser frem til nu åbent at kunne tage drøftelserne om Konkurrencerådets overvejelser med de relevante politikere og Justitsministeren,”  siger Advokatsamfundets generalsekretær, Andrew Hjuler Crichton.

Læs pressemeddelelsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen