Advokatsamfundets Retssikkerhedsanalyse taler sit tydelige sprog. Virksomhederne finder sagsbehandlingstiderne ved domstolene problematisk lange og har ikke tillid til, at de kan få afgjort en retssag inden for rimelig tid. For flere virksomheder har de lange ventetider direkte betydet, at de har droppet at køre sager og som konsekvens heraf har oplevet økonomisk tab.

”Jeg hører fra vores medlemmer, at en del af problemet er de lange sagsbehandlingstider. Det tager så lang tid at få berammet en sag ved domstolene, at de simpelthen ikke vil vente på det – men vælger en forligsmæssig løsning, hvor man måske kun får halvdelen af pengene, men til gengæld undgår at skulle vente i flere år på det fulde beløb,” siger Jeppe Rosenmejer, der er chefjurist i SMVdanmarks juridiske afdeling.

Også vicedirektør for DI og advokat Kim Haggren hører om medlemmernes problemer ved mødet med retssystemet.

”Generelt så oplever de, at domstolene er kompetente, når sagerne endelig kommer derind – men de oplever desværre også, at ventetiderne ved domstolene er uhyggeligt lange. Mange af de mindre virksomheder opererer jo heller ikke ud fra, at de har en flerårig virksomhedsplan, så når de oplever, at der kan gå flere år, inden de står med en afgørelse i en sag, er det nogle gange lettere at afskrive krav og eventuelle tab.”

Ifølge advokat og medlem af Advokatrådet Anders Braad er ventetiderne ved domstolene et meget udtalt problem.

”Når vi taler med virksomhederne, så kan de slet ikke forstå det. Det er jo det tvistløsningsorgan, vi har i samfundet, og de synes ikke, at det giver mening, at de skal bruge så meget tid på deres ret.”

”Den enkelte virksomhed vil jo generelt set bare videre, og i hverdagen passer de bare deres forretning. Men når de vil gå rettens vej, så konfronteres de meget konkret med systemet, og de kan generelt ikke forstå, at det skal tage så lang tid og være så omstændigt.”

Dropper sager mod myndighederne  

I Retssikkerhedsanalysen svarer 20 procent af de adspurgte virksomheder desuden, at de opgav at føre en retlig sag med en offentlig myndighed som modpart og begrunder modparten som grunden til, at de ikke gik videre med sagen. 

”Det er et højt tal, og det er altid bekymrende med virksomheder, der dropper sager mod myndighederne, som jo ellers sikkert er berettigede. Det er ikke kun problematisk for den enkelte virksomhed, når man må opgive sin sag. Det er også problematisk for alle de andre virksomheder, da vi har brug for, at nogen tager kampen og får afklaret tvivlsspørgsmål. De retssager, som virksomhederne medvirker til, er jo også med til at skabe en præcedens, som er vigtig for retssikkerheden,” siger Jeppe Rosenmejer.

Staten er for magtfuld

51 procent af de adspurgte virksomheder nævner i undersøgelsen, at det er deres opfattelse, at myndigheders store ressourcerådighed gør det svært at få medhold, og at det ofte er noget nær umuligt at vinde sager mod myndighederne.

Kim Haggren forstår godt, at virksomhederne ikke tager kampen op. Ifølge ham er det at lægge sag an mod en myndighed eller staten en mental stor barriere, og det kan føles voldsomt, da hovedparten af os har en naturlig autoritet overfor stat og myndigheder.

”Der er også klart det, som man i skolegården ville kalde for feje hold. Du har en offentlig myndighed med uanede økonomiske ressourcer, og så står man som en lille virksomhed, der ikke har uanede muligheder. Det er kort sagt virkelig op ad bakke, hvis man skal lægge sag an mod en myndighed.”

Også Jeppe Rosenmejer ser statens økonomiske ressourcer som et stort problem:

”Der er også det element, at når man står overfor en modpart, der ikke har nogen bagkant økonomisk, så kan det blive ved i det uendelige, hvilket betyder, at man i hvert fald skal igennem to og ofte tre instanser for at få afsluttet ens sag. Derfor ender mange med at opgive sagerne og indgå forlig. Vi oplever også, at staten til tider kører nogle sager, som vi mener, er virkelig dårlige og uholdbare igennem samtlige instanser, fordi de har brug for at se, hvor langt de kan gå, og derfor tager den helt til grænsen.”

Ifølge Jeppe Rosenmejer skubber det retssikkerheden i en dårlig retning.

”Det er en enorm skæv magtbalance, at det offentlige har de økonomiske midler, som de har, hvilket har den betydning, at selvom en virksomhed måske har ret, så ender den meget sjældent med at få ret i sidste ende og tvinges til at opgive ellers berettigede krav.”

Det understøttes af Kim Haggren, der nævner, at man eksempelvis på skatteområdet er oppe imod en kæmpe ekspertise og økonomiske ressourcer, som gør det svært at køre sager.

”Efter min opfattelse burde staten være meget forsigtig med, hvilke sager de går ind i, og være mere tilbageholdende. Tvivlen skal altid komme virksomhederne og borgeren til gode, og staten skal dermed ikke køre sager, hvor der er en berettiget tvivl, og hvor der eventuelt er gråzoneområder, hvilket findes både på eksempelvis skatteretsområdet og konkurrenceretsområdet. Staten skal droppe at prøve grænser af hele tiden, for det er rigtige mennesker og virksomheder, der står på den anden side, så hvis der er tvivl, bør det blive løst lovgivningsmæssigt i stedet for i en retssal.”