Spring hovednavigationen over
Menu

Retssikkerheds-analysen 2025

En årlig undersøgelse af retssikkerhedsfølelsen i Danmark.

Retssikkerheds­analysen 2025:
Tillid, udfordringer og nye perspektiver

Retssikkerhed er ikke en selvfølge. Det er afgørende, at borgerne og virksomheder har og kan have tillid til, at deres grundlæggende rettigheder og retssikkerhed bliver beskyttet i forbindelse med ny lovgivning, myndighedsudøvelse og retstvister.

Advokatsamfundets Retssikkerhedsanalyse følger år for år udviklingen i denne tillid. Analysen giver indblik i, hvordan borgere, virksomheder og advokater oplever retssikkerheden i Danmark, og den viser, hvor systemet fungerer, og hvor der er tegn på svagheder. Dermed giver den et samlet billede af fundamentet under vores retssamfund.

I 2025 sætter vi særligt fokus på tre områder, der præger den offentlige debat og de konkrete oplevelser af retssikkerheden: brugen af overvågning, tilliden til myndighederne, og når man som borger eller virksomhed har det offentlige Danmark som modpart. 

Resultaterne sammenlignes med tidligere års analyser, så vi kan se, hvor udviklingen går i den rigtige retning, og hvor udfordringerne bliver mere markante.

Retssikkerhedsanalysen 2025 er udarbejdet af Radius CPH for Advokatsamfundet med støtte fra Dreyers Fond.

Rigtig god læselyst.

Advokatsamfundet

Indhold

Oplevelsen af retssikkerheden i Danmark

Retssikkerheden opleves uændret for borgerne, men forringet for virksomhederne.

For tredje år i træk viser Retssikkerhedsanalysen, at danskerne først og fremmest forbinder retssikkerhed med de helt grundlæggende principper: uskyldsformodningen og lighed for loven. Det er fortsat disse værdier, der står stærkest, når befolkningen skal pege på, hvad retssikkerhed betyder i praksis.

Målingen i 2025 bekræfter billedet fra de to foregående år: 75% af borgerne vurderer, at retssikkerheden i Danmark er høj. Det gør et flertal af advokaterne også. Dog vurderer en mindre gruppe advokater (11%), at niveauet er lavt, mens tallet i befolkningen er på 4%.

Både borgere og advokater mener, at retssikkerheden er ulige fordelt mellem samfundsgrupper. Ifølge analysen står socialt udsatte og andre ressourcesvage personer svagere over for retssystemet end den gennemsnitlige dansker. Dermed fastholdes et klart billede af, at de mest sårbare borgere ikke nyder samme beskyttelse som gennemsnittet.

Hos virksomhederne er tilliden dalende. Kun halvdelen af virksomhederne oplever et højt niveau af retssikkerhed. Det er den hidtil laveste måling i de tre år, hvor Retssikkerhedsanalysen er udarbejdet. Tallet er det samme blandt advokaterne, men her er der ikke sket fald i forhold til tidligere år.

Infografik fra Danmark, der viser hvilke forhold danskerne forbinder med retssikkerhed i 2025. De mest markante svar er: 66 % mener at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, 64 % at loven er lige for alle, og 54 % at alle har ret til en forsvarer. Andre hyppige svar omfatter retten til grundlæggende rettigheder (49 %), beskyttelse mod myndighedskrænkelse (44 %) og retten til en retfærdig rettergang (42 %). Tallene er opgjort i procent og sammenlignet med året før.

For tredje år i træk er uskyldsformodning og lighed for loven de mest centrale elementer af danskernes retssikkerhedsforståelse

Søjlediagram over vurderingen af borgernes retssikkerhedsniveau i Danmark 2025, sammenlignet mellem borgere og advokater. 76 % af borgerne vurderer retssikkerheden som meget høj eller høj, mod 57 % af advokaterne. 18 % af borgerne og 32 % af advokaterne placerer den på middel niveau, mens 4 % af borgerne og 11 % af advokaterne vurderer retssikkerheden som lav eller meget lav. Tallene viser ændringer i procentpoint fra året før.

Borgernes retssikkerhed vurderes højt – på niveau med 2023 og 2024 – af både borgerne selv og advokaterne

Unge er mest kritiske over retssikkerheden i Danmark

Undersøgelse af retssikkerhed i Danmark 2025 viser aldersforskelle i vurderingen. 71 % af de 18–35-årige mener, at retssikkerheden er høj, 73 % af de 36–55-årige er enige, mens hele 86 % af de 56-årige og ældre vurderer retssikkerheden som høj. Tallene indikerer, at unge borgere er mest kritiske.
Søjlediagram, der viser borgeres og advokaters vurdering af, hvilke grupper i Danmark 2025 oplever lavere retssikkerhed end den gennemsnitlige dansker. 51 % af borgerne og 68 % af advokaterne peger på socialt udsatte eller ressourcesvage borgere. 39 % af borgerne og 49 % af advokaterne nævner indvandrere fra ikke-vestlige lande. For langtidsledige og kontanthjælps- samt sygedagpengemodtagere er andelene 32 % og 46 %, mens 27 % og 42 % fremhæver borgere med handicap eller kronisk lidelse. Blandt mistænkte i straffesager er tallene 18 % og 32 %, patienter i sundhedsvæsenet 21 % og 29 %, og børn og unge 12 % og 28 %. Resultatet viser bred enighed om, at socialt udsatte har ringere retssikkerhed end gennemsnittet.

Borgerne og advokaterne er enige om, at socialt udsatte og ressourcesvage har ringere retssikkerhed end den gennemsnitlig dansker

Graf over virksomhedernes vurdering af retssikkerhedsniveauet i Danmark 2025. Kun 50 % af virksomhederne vurderer retssikkerheden som høj eller meget høj – det laveste niveau siden målingerne begyndte i 2023. Til sammenligning vurderer 53 % af advokaterne retssikkerheden som høj. 27 % af virksomhederne og 31 % af advokaterne mener, den er middel, mens 11 % af virksomhederne og 9 % af advokaterne vurderer den som lav eller meget lav.

Kun halvdelen af virksomhederne vurderer, at der er et højt retssikkerheds­niveau. Det er den mindste andel siden første måling i 2023

Små virksomheder oplever et lavere niveau af retssikkerhed

Undersøgelse af virksomheder i Danmark 2025 viser lavere oplevet retssikkerhed blandt små virksomheder. Kun 41 % af virksomheder med 10–19 ansatte vurderer, at virksomheder generelt har et højt niveau af retssikkerhed i Danmark

Tilbage til toppen

Udvikling af retssikkerhed i Danmark

Udviklingen i retssikkerheden: Flertallet af advokater påpeger en forringelse af borgernes retssikkerhed.

Langt de fleste borgere og virksomheder vurderer, at niveauet er stabilt. Det er kun et mindretal, der oplever forbedringer eller forringelser. Advokaterne er langt mere kritiske. 55% vurderer, at borgernes retssikkerhed i dag ligger på et lavere niveau end for tre år siden, og 34% mener, at det samme gælder for virksomhedernes retssikkerhed.

Borgerne fremhæver i år især hastelovgivning, fejl i sagsbehandlingen og de lange sagsbehandlingstider hos både myndigheder og domstole som de væsentligste udfordringer. Samtidig har overvågning fået et markant comeback i danskernes bevidsthed. 46% af dem, der har oplevet en forringelse af retssikkerheden, begrunder det med myndighedernes udvidede muligheder for at overvåge og tilgå data om borgernes adfærd fysisk og online.

Virksomheder lægger vægt på lovgivningens stigende kompleksitet, voksende compliancekrav og lange sagsforløb som de største udfordringer for deres retssikkerhed.

Advokaterne er også optaget af hastelovgivning og kompleksitet. Men ifølge advokaterne er det fortsat lange sagsbehandlingstider, der først og fremmest svækker retssikkerheden.

Graf over borgernes og advokaternes syn på udviklingen i borgernes retssikkerhed i Danmark de seneste tre år (2025). 13 % af borgerne oplever forbedring, 52 % ser ingen udvikling, og 19 % mener retssikkerheden er forringet. Blandt advokater vurderer kun 5 % forbedring, 35 % ingen udvikling og hele 55 % forringelse. Tallene viser, at advokater er mere kritiske end borgerne.

Advokaterne advarer for tredje år i træk om, at borgernes retssikkerhed forringes, men borgerne er mindre kritiske over for udviklingen

Graf over virksomhedernes og advokaternes syn på udviklingen i virksomhedernes retssikkerhed i Danmark de seneste tre år (2025). 8 % af virksomhederne og 4 % af advokaterne oplever forbedring, mens 53 % af virksomhederne og 47 % af advokaterne ser ingen udvikling. 18 % af virksomhederne vurderer, at retssikkerheden er forringet, men hele 34 % af advokaterne mener det samme. Tallene viser, at advokater er mere kritiske end virksomhederne selv

Advokaterne ser mere kritisk på udviklingen i virksomhedernes retssikkerhed, end de selv gør

Årsager til forringelsen af retssikkerheden ifølge borgerne: Overvågning fylder mere i danskernes bevidsthed

Det mener borgerne har forringet deres retssikkerhed over de seneste tre år

*Tallene i parentes er fra undersøgelserne i 2024 / 2023

  1. Mere og mere lovgivning bliver hastet igennem på bekostning af kvaliteten: 62 procent (63 / 66 procent)
  2. Der bliver begået flere fejl i sagsbehandlingen hos myndighederne: 60 procent (52 / 63 procent)
  3. Sagsbehandlingstiderne ved offentlige myndigheder er blevet længere: 54 procent (53 / 62 procent)
  4. Sagsbehandlingstiderne ved domstolene er blevet længere: 49 procent (54 / 63 procent)
  5. Myndighederne har i stigende grad mulighed for at overvåge og tilgå data om borgernes fysiske og online adfærd: 46 procent (35 / 36 procent)
  6. Svagt stillede i samfundet får i stigende grad dårligere behandling i retssystemet end mere ressourcestærke borgere: 43 procent (45 / 47 procent)
  7. Det er blevet sværere for borgere at vinde retssager mod myndigheder: 38 procent (36 / 34 procent)
  8. Lovgivning er blevet mere kompleks, hvilket gør det sværere for borgerne at kende deres rettigheder: 37 procent (38 / 46 procent)
  9. Den øgede digitalisering af samfundet stiller ikke-digitale borgere dårligere: 30 procent (31 / 35 procent)
  10. Der er kommet større lukkethed i retssager, hvilket gør det sværere for offentligheden at få indsigt i f.eks. anklageskrifter: 24 procent (29 / 33 procent)
  11. Varetægtsfængsling anvendes i længere perioder: 23 procent (26 procent / n/a)

Kompleks lovgivning, compliancekrav og sagsbehandlingstider er ifølge virksomhederne selv fortsat de største årsager til forringelsen af retssikkerheden

Det mener virksomhederne har forringet deres retssikkerhed over de seneste tre år

*Tallene i parentes er fra undersøgelserne i 2024 / 2023

  1. Lovgivning, der bliver mere og mere kompleks: 63 procent (60 / 69 procent)
  2. Større krav til compliance på områder som datahåndtering, ESG og cybersikkerhed: 61 procent (63 / 57 procent)
  3. De lange sagsbehandlingstider ved offentlige myndigheder: 57 procent (55 / 70 procent)
  4. De lange berammelses-, vente- og sagsbehandlingstider ved domstolene: 47 procent (47 / 64 procent)
  5. Omkostningerne for virksomhederne ved at føre sager mod myndighederne: 43 procent (33 / 51 procent)
  6. Fejl i myndighedernes sagsbehandling: 33 procent (33 / 37 procent)
  7. Folketingets brug af hastelovgivning: 32 procent (25 / 35 procent)

Sagsbehandlingstider er, til trods for tilførsel af flere ressourcer, fortsat den største årsag til svækkelse af retssikkerhed

Det, mener advokaterne, har forringet borgernes retssikkerhed over de seneste tre år

*Tallene i parentes er fra undersøgelserne i 2024 / 2023

  1. De lange sagsbehandlingstider ved offentlige myndigheder: 74 procent (75 / 75 procent)
  2. De lange sagsbehandlingstider ved domstolene: 73 procent (76 / 81 procent)
  3. Folketingets brug af hastelovgivning: 59 procent (60 / 63 procent)
  4. Lovgivning, der er blevet mere kompleks: 47 procent (49 / 49 procent)
  5. Fejl i sagsbehandlingen ved myndighederne: 45 procent (42 / 42 procent)
  6. Øget digitalisering af den offentlige sektor: 28 procent (25 / 16 procent)
  7. Myndighedernes adgang til logning af data om borgerne: 27 procent (19 / 23 procent)
  8. Myndighedernes stigende grad af overvågning af borgerne: 27 procent (19 / 18 procent)
  9. Færre borgere, der får tilkendt fri proces i forbindelse med en retssag: 27 procent (23 / 25 procent)
  10. Større lukkethed i straffesager: 20 procent (20 / 24 procent)
  11. Retlig diskrimination og forskelsbehandling af udsatte borgere: 16 procent (15 / 16 procent)
  12. Myndighedernes indførelse af skærpede strafzoner: 12 procent (n/a)

 

Det, mener advokaterne, har forringet virksomhedernes retssikkerhed over de seneste tre år

  1. De lange sagsbehandlingstider ved domstolene: 65 procent (69 / 71 procent)
  2. De lange sagsbehandlingstider ved offentlige myndigheder: 59 procent (62 / 65 procent)
  3. Omkostningerne for virksomhederne ved at føre sager mod myndighederne: 54 procent (50 / 51 procent)
  4. Lovgivning, der bliver mere og mere kompleks: 53 procent (51 / 52 procent)
  5. Folketingets brug af hastelovgivning: 49 procent (51 / 53 procent)
  6. Indførelse af EU-forordninger og direktiver inden for compliance på områder som GDPR, cybersikkerhed og ESG: 42 procent (38 / 39 procent)
  7. Fejl i sagsbehandlingen ved myndighederne: 37 procent (35 / 34 procent)
  8. Internationale udviklinger, f.eks. pludselige kursændringer i USA ift. DEI, handelspolitisk usikkerhed, indførsel og ændring af tariffer: 31 procent (n/a)

Tilbage til toppen

Overvågning af borgere

Borgerne er fortsat kritiske over for udvidet masseovervågning af danskernes data, og advokaterne advarer om, at det får konsekvenser for retssikkerheden

I årets analyse sætter vi, efter en pause i 2024, igen fokus på borgernes og advokaternes syn på myndighedernes overvågning af danskerne.

47% af danskerne bakker generelt op om myndighedernes brug af overvågning. 68% bakker op om videoovervågning i det offentlige rum uden konkret årsag, når formålet er at forebygge eller opklare kriminalitet. Dog mener 56% af borgerne, at datalogning kun er acceptabelt, hvis der er en konkret mistanke.

Et substantielt spørgsmål er, hvor grænsen går. Henholdsvis hver tredje advokat advarer mod negative retssikkerhedsmæssige konsekvenser af regeringens tryghedspakke og hver anden advarer om potentielle konsekvenser ved en udvidelse af PET-loven. Samtidig mener 45% – altså næste halvdelen – af borgerne, at grænsen for, hvor meget overvågning der er rimeligt, enten er nået eller overskredet, og 20% har lav eller ingen tillid til, at myndighederne overholder loven, når de behandler borgernes data.

Graf over danskernes holdning til myndighedernes brug af overvågning i 2025 sammenlignet med 2023. 47 % er meget for eller overvejende for overvågning i begge år. 26 % i 2025 og 25 % i 2023 er neutrale, mens 25 % i 2025 og 24 % i 2023 er meget imod eller overvejende imod. Resultatet viser stabil opbakning til overvågning, med stort set uændrede holdninger fra året før

Danskerne bakker ligesom i 2023 generelt op om myndighedernes brug af overvågning

Danskernes og advokaternes holdning til videoovervågning i 2025. 68 % af borgerne mener, at det er rimeligt med myndigheders videoovervågning på offentlige steder for at forebygge og efterforske kriminalitet, hvilket er samme niveau som i 2023. Til gengæld mener 34 % af advokaterne, at øget adgang til overvågning vil få negative konsekvenser for retssikkerheden.

Flertallet af borgerne mener, at udstrakt brug af videoovervågning er acceptabel

Borgerne mener, at datalogning er et omfattende indgreb i privatlivet, og advokaterne advarer mod en udvidelse af PET’s beføjelser

Undersøgelse i Danmark 2025 om datalogning og retssikkerhed. 56 % af borgerne mener, at datalogning er et omfattende indgreb i privatlivet, og at myndigheder kun bør have adgang til logning af mobiltelefon- og onlineaktivitet, når det er strengt nødvendigt. 55 % af advokaterne vurderer, at en udvidelse af PET-lovens beføjelser, hvor Politiets Efterretningstjeneste kan indsamle og analysere store mængder data med AI, vil have negative konsekvenser for retssikkerheden.
Graf over danskernes bekymringer ved myndighedernes adgang til datalogning i 2025 sammenlignet med 2023. 70 % frygter et indgreb i privatlivets fred (74 % i 2023), 57 % ser det som en glidebane til yderligere kontrol (56 % i 2023), og 48 % stoler ikke på, at myndigheder kan beskytte data mod hackere (46 % i 2023). 39 % mener, datalogning skaber mistillid til myndigheder, 27 % ser ingen ønsket effekt på kriminalitet, og 21 % vurderer, at det er et forkert brug af offentlige ressourcer. Resultatet viser både frygt for direkte konsekvenser og for øget overvågning.

Borgerne frygter både direkte konsekvenser ved datalogning, og at det bliver en glidebane til yderligere kontrol

Halvdelen af borgerne er åbne for mere overvågning

Graf over danskernes holdning til mere overvågning i 2025. 46 % af borgerne har ikke noget imod, at myndighederne får endnu flere muligheder for at overvåge for at opklare kriminalitet. 31 % mener, at vi allerede har nået grænsen for, hvad der er rimeligt i forhold til overvågning, mens 14 % vurderer, at grænsen allerede er overskredet
Graf over danskernes holdning til grænsen for myndighedernes overvågning i 2025 fordelt på aldersgrupper. 31 % af de 18–35-årige, 46 % af de 36–55-årige og 61 % af de 56-årige og ældre mener, at grænsen endnu ikke er nået. 39 % af de 18–35-årige, 29 % af de 36–55-årige og 26 % af de 56-årige vurderer, at grænsen er nået. 19 % af de 18–35-årige, 16 % af de 36–55-årige og 8 % af de 56-årige mener, at grænsen allerede er overskredet. Tallene viser, at yngre borgere er mere kritiske over for overvågning end ældre.

19% af de unge mener, at myndighedernes overvågning af borgerne har overskredet rimelighedsgrænsen

Graf over danskernes tillid til myndighedernes håndtering af persondata i 2025. 37 % har høj tillid til, at myndighederne følger lovgivningen og ikke misbruger data. 37 % har middel tillid, mens 20 % udtrykker lav tillid til myndighedernes behandling af borgerdata. Resultatet viser, at hver femte dansker mangler tillid til, at myndigheder overholder loven, når de behandler data.

20% af danskerne har ikke tillid til, at myndighederne følger loven, når de behandler data om borgerne

Tilbage til toppen

Myndighedsudøvelse

Midt i valgåret: Kommunerne er i en tillidskrise

Der er stadigvæk mange borgere, som er skeptiske over for, hvorvidt myndighederne følger lovgivningen. Det er særligt kommunerne, der møder mistillid. 28% svarer, at de har lav tillid til, at kommunen følger lovgivningen. Noget, som også 25% af advokaterne mener.

Der er flere årsager til den lave tillid; 38% af de borgere, der har været involveret i en myndighedssag, mener ikke, at myndighederne fulgte loven, og blandt virksomheder, der har været involveret i en sag ved kommunen, er det hver femte. Advokaterne bekræfter billedet: Halvdelen har oplevet konkrete sager, hvor myndighederne ikke levede op til deres forpligtelser, og blandt skatteadvokater er det hele 73%. Forklaringerne er mange, men advokaterne peger især på utilstrækkelig oplæring, fejlfortolkning af loven og mangel på ressourcer.

Politiet nyder fortsat en vis tillid, men også her ses udfordringer. Til trods for at flertallet ikke mener, de er blevet påvirket af historier om politiet fra de seneste år, mener hver femte, at de i dag har mindre tillid. De peger på bevidst henlæggelse af sager som årsagen til faldende tillid. Blandt advokaterne svarer 38%, at de er blevet påvirket negativt af den offentlige kritik af politiet.

Søjlediagram, der viser borgernes og advokaternes tillid til, at staten, regionerne og kommunerne følger lovgivningen i deres arbejde i Danmark 2025. Blandt borgerne har 43 % høj tillid til staten og 16 % lav tillid, 36 % høj tillid til regionerne og 21 % lav tillid, mens kun 27 % har høj tillid til kommunerne, og 28 % udtrykker lav tillid. Blandt advokaterne har 60 % høj tillid til staten, 45 % til regionerne og 33 % til kommunerne, men samtidig 11 %, 12 % og 25 % lav tillid til de respektive myndighedsniveauer. Resultatet fremhæver, at tilliden til kommunerne fortsat er lavest.

Fortsat lav tillid til kommunerne

Søjlediagram, der viser årsager til borgernes manglende tillid til regioner og kommuner i Danmark 2025. For regionerne peger 47 % på ineffektiv sagsbehandling, 45 % på utilstrækkelig kontrol og tilsyn, og 43 % på manglende gennemsigtighed i beslutningsprocesser. For kommunerne er tallene endnu højere: 58 % peger på ineffektiv sagsbehandling, 46 % på utilstrækkelig kontrol, og 45 % på manglende gennemsigtighed. Derudover nævner 38 % mediedækning af skandaler, 23 % oplevelser af favorisering eller diskrimination, og 28 % negative personlige erfaringer. Resultatet viser, at ineffektivitet og manglende kontrol svækker tilliden mest – især i kommunerne.

Ineffektivitet svækker borgernes tillid til regionerne og særligt kommunerne

Både borgere, virksomheder og advokater oplever myndigheder, der ikke følger loven

Infografik med procenttal, der viser oplevelser af manglende tillid til myndigheder i Danmark 2025. 38 % af borgerne, der har været involveret i en myndighedssag, har ikke tillid til, at myndighederne fulgte loven. 20 % af virksomheder, der har haft sager med kommunale beslutninger, deler samme oplevelse. Blandt advokater er andelen endnu højere, hvor 50 % har oplevet, at myndigheder ikke fulgte loven, og blandt skatteadvokater gælder det hele 73 %.

Lovbrud skyldes ifølge advokaterne oftest utilstrækkelig uddannelse, misforståelser/fejltolkning af loven og manglende ressourcer

Advokaternes årsager til oplevelser med, at myndigheder ikke følger gældende lovgivning

  1. Utilstrækkelig uddannelse eller oplæring af medarbejdere: 64 procent
  2. Misforståelser eller fejlfortolkninger af lovgivningen: 62 procent
  3. Manglende ressourcer: 56 procent
  4. Politisk pres eller indflydelse: 45 procent
  5. Manglende konsekvenser ved lovovertrædelser: 44 procent
  6. Mangelfulde procedurer eller arbejdsgange: 41 procent
  7. Komplekse eller uklare lovgivningstekster: 39 procent
  8. Bevidst tilsidesættelse af lovgivningen af økonomiske årsager: 34 procent

Færre borgere mener, at politiet beskytter retssikkerheden

Infografik med procenttal, der viser danskernes tillid til, at politiet beskytter retssikkerheden. I 2025 mener 54 % af borgerne, at politiet værner om retssikkerheden, hvilket er et fald fra 64 % i 2023. Resultatet indikerer, at færre danskere i 2025 forbinder politiet med beskyttelse af retssikkerheden.
Søjlediagram, der viser udviklingen i borgernes tillid til politiet i Danmark 2025 sammenlignet med to år tidligere. 11 % af borgerne angiver større tillid til politiet, 66 % vurderer, at tilliden er uændret, og 18 % oplever mindre tillid. Resultatet peger på en overvejende stilstand i tilliden til politiet.

Der er dog overvejende stilstand i borgernes tillid til politiet

De unge har rykket sig mest i forhold til tilliden til politiet

Infografik med procenttal, der viser udviklingen i unges tillid til politiet i Danmark 2025. 18 % af de 18–35-årige har i dag større tillid til politiet end for to år siden, mens 21 % af de unge har mindre tillid sammenlignet med samme periode. Resultatet viser, at unge borgere har ændret sig mest i deres vurdering af politiet.

Bevidst henlæggelse af sager er den primære årsag til, at nogle borgere i dag har mindre tillid til politiet end for to år siden

Årsager til at borgerne har fået mindre tillid til politiet

  1. Bevidst henlæggelse af sager i visse dele af politiet (det, der også er blevet kaldt ’at vaske sager’): 63 procent
  2. Ineffektiv og/eller fejlagtig efterforskning i politiet: 54 procent
  3. Mediehistorier, der sætter kritisk fokus på politiets arbejdsmetoder: 54 procent
  4. Unødig anvendelse af vold i forbindelse med anholdelser, ransagninger og lignende: 39 procent
  5. Egne erfaringer med, at politiet ikke fulgte lovgivningen: 16 procent
Søjlediagram, der viser advokaters vurdering af, om deres tillid til politiet er blevet negativt påvirket af mediehistorier om henlagte sager, mangelfuld efterforskning og anklager om uforholdsmæssig magtanvendelse i Danmark 2025. 38 % af advokaterne svarer, at deres tillid i meget høj grad er påvirket, 34 % i nogen grad, mens 24 % vurderer, at deres tillid kun i mindre grad eller slet ikke er påvirket.

Mediehistorier har påvirket de fleste advokaters holdning til politiet

Tilbage til toppen

Offentlige myndigheder som modpart

Myndighedernes økonomiske styrkeposition gør kampen ulige

Det opleves som en tung og ulige kamp at føre sager mod staten og offentlige myndighed. 3% af borgerne og 6% af virksomhederne fortæller, at de har opgivet at føre sager de seneste to år, og hhv. 33% og 28% af advokaterne har frarådet en borger eller virksomhed at gå rettens vej alene, fordi modparten var det offentlige. 73% af advokaterne mener, at borgere generelt har for svært ved at få medhold mod det offentlige, og det samme mener 63% af virksomhederne.

Ifølge advokaterne er årsagen klar: Myndighedernes økonomiske muskler, men også lange processer og domstolenes tilbageholdenhed ift. prøvelse af myndighedsafgørelser gør det vanskeligt at få medhold. Både borgere og virksomheder nævner desuden selv lovgivningens kompleksitet, manglende adgang til juridisk bistand og utilstrækkelig indsigt i myndigheders beslutninger som væsentlige barrierer.

Infografik med procenttal, der viser borgeres, virksomheders og advokaters erfaringer med at opgive sager mod offentlige myndigheder i Danmark 2025. 3 % af borgerne og 6 % af virksomhederne har inden for de seneste to år opgivet en sag mod en offentlig myndighed. Samtidig har 33 % af advokaterne vejledt en borger til at opgive eller undlade at anlægge sag, alene fordi modparten var staten eller en myndighed. 28 % af advokaterne har vejledt en virksomhed til samme.
Søjlediagrammer, der viser advokaters vurdering af, om borgere og virksomheder har svært ved at få medhold i sager mod myndigheder i Danmark 2025. 73 % af advokaterne er enige eller meget enige i, at borgere generelt har svært ved at få medhold, mens 15 % er neutrale og 4 % uenige. For virksomheder mener 63 % af advokaterne, at det er svært at få medhold, 20 % er neutrale, og 4 % uenige. Resultatet viser, at advokater oplever både borgere og virksomheder som stillet svagt i retssager mod det offentlige.

Både borgerne og virksomhederne har ifølge advokaterne generelt for svært ved at få medhold i sager mod det offentlige

Advokaterne mener, at ulige ressourceforhold er den primære årsag til, at det generelt er for svært for både borgere og virksomheder at føre sager mod offentlige myndigheder

Årsager til, at advokaterne mener, det er for svært for borgerne at få medhold i sager mod offentlige myndigheder

  1. Myndighedernes økonomiske ressourcer at føre sager for: 87 procent
  2. Domstoles tilbageholdenhed ift. prøvelse af myndighedsafgørelser: 66 procent 
  3. Processuelle årsager, som lange sagsbehandlings- og ventetider: 65 procent
  4. Borgernes manglende mulighed for juridisk bistand: 60 procent
  5. Manglende konsekvenser for myndighederne ved fejl: 60 procent
  6. Kompleks eller uklar lovgivning: 47 procent
  7. For dårlige muligheder for indsigt i myndigheders beslutninger: 36 procent
  8. Indretning af retssystemet, der favoriserer myndighederne: 33 procent
  9. Lovgivning der favoriserer myndighederne: 30 procent
  10. Manglende adgang til eller mulighed for støtte fra civilsamfundsorganisationer: 11 procent

 

Årsager til, at advokaterne mener, det er for svært for virksomhederne at få medhold i sager mod offentlige myndigheder

  1. Mængden af myndighedernes tilgængelige økonomiske ressourcer at føre sager for: 76 procent
  2. Processuelle årsager, som lange sagsbehandlings- og ventetider: 66 procent
  3. Manglende konsekvenser for myndighederne ved fejl: 62 procent
  4. Kompleks eller uforståelig lovgivning: 53 procent
  5. Lovgivning, der favoriserer myndighederne: 40 procent
  6. For dårlige muligheder for indsigt i myndigheders beslutninger: 39 procent
  7. Indretning af retssystemet, der favoriserer myndighederne: 34 procent
  8. Virksomheders manglende mulighed for juridisk bistand: 23 procent
  9. Manglende adgang til eller mulighed for støtte fra civilsamfundsorganisationer: 7 procent

Tilbage til toppen

Bag om Retssikkerhedsanalysen

Retssikkerhedsanalysen 2025 bygger på tre omfattende spørgeskemaundersøgelser blandt danske borgere, virksomheder og advokater. Det er tredje år i træk, at undersøgelsen gennemføres. Analysen er udarbejdet af Radius CPH for Advokatsamfundet med støtte fra Dreyers Fond.

Befolkningsundersøgelsen

Undersøgelsen blandt borgerne er besvaret af 2067 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18–75 år. Dataindsamlingen er foretaget via Norstats onlinepanel i perioden 06.06.25 - 23.06.25. Resultaterne er vægtet på køn, alder, geografi og uddannelse med udgangspunkt i Danmarks Statistiks fordelingsnøgler, så de afspejler befolkningen inden for målgruppen.

Virksomhedsundersøgelsen

Undersøgelsen blandt danske virksomheder er besvaret af 401 virksomheder med mindst 10 ansatte. Interviewene er gennemført som CATI-undersøgelser i perioden 10.06.25 - 26.06.25 af Voxmeter. Udvalget er sammensat, så det er repræsentativt for både virksomhedsstørrelse og branche. Besvarelserne er efterfølgende vægtet på de samme dimensioner, så resultaterne dækker hele populationen af danske virksomheder med 10+ medarbejdere.

Advokatundersøgelsen

Undersøgelsen blandt advokater er besvaret af 930 advokater i Danmark. Spørgeskemaet er udsendt af Advokatsamfundet til samtlige advokater i landet, og dataindsamlingen er foretaget i perioden 16.06.25 - 23.07.25.

 

Hvis du vil se alle resultaterne fra 2025, klik her.

Hvis du vil se resultaterne fra retssikkerhedesanalysen 2024, klik her.

Hvis du vil se resultaterne fra retssikkerhedesanalysen 2023, klik her.