Spring hovednavigationen over
Tilbage

DNA'et skal på plads – gør en ekstra indsats for retssagsprøven

Mere end hver tredje advokatfuldmægtig bliver i dag advokat ved at gå til retssagsprøven i en fiktiv sag. Det er grund til stigende bekymring, mener kursusudvalget og Advokatrådet, der opfordrer advokatkontorer til at lede ekstra grundigt efter egnede sager til deres advokatfuldmægtige.

De seneste år er antallet af retssagsprøver i en fiktiv sag steget markant, og det er problematisk, mener Michael Kjær Lauritsen, formand for kursusudvalget og medlem af Advokatrådet. En retssagsprøve i en fiktiv sag skal alene være en undtagelse og ikke en nem løsning, mener han.

”Den udvikling bliver vi nødt til at stoppe. Jeg håber, at alle advokatkontorer vil bakke op om og gøre en ekstra indsats for, at vi giver vores advokatfuldmægtige den fornødne uddannelse ved, at de får en rigtig retssag. Det er helt grundlæggende for en advokat, at man har prøvet at stå i en retssal for at føre en sag for en klient,” siger han.

Retspræsident ved Retten på Frederiksberg, Christian Lundblad, som også er en del af kursusudvalget, er enig:

”Som dommer ser jeg gerne, at man har prøvet at være i retten, når man bliver advokat. Ikke, fordi alle advokater skal være procedureadvokater, men fordi det er kernen i advokatvirket at føre sager for andre. Derfor synes jeg, at det er meget vigtigt både for de advokatfuldmægtige selv og for advokatbranchen som helhed, at de prøver at være en del af en rigtig retssag.”

I 2022 har 233 advokatfuldmægtige kurs mod at gennemføre retssagsprøven i en fiktiv retssag. For bare seks år siden lå det årlige antal af fiktive prøvesager på under 100. Udviklingen betyder, at op mod 40 pct. af en årgangs kursister ikke gennemfører en retssagsprøve ved domstolene, men aflægger retssagsprøve i en fiktiv sag. Det er et væsentligt højere niveau end tidligere.

Michael Kjær Lauritsen

Vi vil gerne opfordre til, at advokatkontorerne har fokus på internt at fordele egnede prøvesager ud.

Michael Kjær Lauritsen

formand for kursusudvalget og medlem af Advokatrådet

Både Christian Lundblad og Michael Kjær Lauritsen slår fast, at en retssagsprøve i en fiktiv sag bør være undtagelsen, da muligheden kun er tiltænkt de advokatkontorer, som virkelig ikke kan skaffe retssager selv.

”Når du som advokatfuldmægtig går op til en retssagsprøve i en fiktiv sag, er du en del af et skuespil i et kursuslokale og møder på vegne af dig selv til en særlig form for eksamen. Det er jo slet ikke det, en advokat gør,” siger Christian Lundblad og understreger, at det særegne ved at møde i retten er at repræsentere en klient:

”For advokater er klientrelationen meget vigtig. Uanset om det foregår i en retssal, ved forhandlingsbordet eller et andet sted, er advokater jo født til at møde på vegne af klienten. Det aspekt forsvinder helt i de fiktive prøvesager.”

Ifølge de to medlemmer af kursusudvalget, som hører under Justitsministeriet og har Advokatsamfundet som sekretariat, er der flere forklaringer bag, at antallet af prøver i fiktive sager er steget. For eksempel kommer der hvert år flere nye advokatfuldmægtige end tidligere, ligesom antallet af civile sager er nedadgående. De er dog begge enige om, at der stadig er tilstrækkeligt med retssager til, at de fleste advokatkontorer kan finde egnede sager til retssagsprøven.

En af de primære forklaringer på stigningen mener de ligger i, at advokatstanden i dag har en høj grad af specialisering.

”Jeg tror, at den væsentligste problemstilling er, at advokatfirmaer og advokater allerede fra tiden som fuldmægtig specialiserer sig. Det betyder, at det at gå i retten ofte er et speciale på lige fod med specialer som M&A og ansættelsesret. Derfor ligger det ikke altid lige for at finde en egnet sag,” siger Christian Lundblad.

Ifølge Michael Kjær Lauritsen er der forståelse for, at det ikke er alle advokatfirmaer eller afdelinger, der har sager, som er egnede til retssagsprøven.

”Dog vil vi gerne opfordre til, at advokatkontorerne har fokus på internt at fordele egnede prøvesager ud. Måske har et stort kontor eksempelvis mange konkurskarantænesager, som en advokatfuldmægtig kan bruge til sin retssagsprøve, selvom det ligger uden for, hvad vedkommende normalt beskæftiger sig med.”

Opfordringen gælder ledelsen såvel som principalerne, der har en forpligtelse i forhold til at hjælpe sine fuldmægtige med at finde egnede sager.

”Vi skal gøre en indsats for at sikre, at advokatfuldmægtige får det grundlæggende DNA på plads. Den overordnede ledelse i et advokatfirma skal have fokus på at sende sager hen til advokatfuldmægtige. De kommer til at bruge lidt mere tid på dem end erfarne procedureadvokater, men det er en del af uddannelsen, og det betaler sig i sidste ende,” siger Christian Lundblad.

Der eksisterer også en mulighed for at låne en retssag til retssagsprøven af en anden advokat.

”Låneordningen er ikke ret udbredt, så den mulighed er værd at overveje. Jo flere advokatfuldmægtige, der får en rigtig retssag, des bedre,” siger Michael Kjær Lauritsen.

Hvis man som advokatfuldmægtig skulle frygte, at det er sværere at gå til eksamen i en rigtig retssal, skal man måske lige tænke sig om en ekstra gang, for ifølge Christian Lundblad er succesraten bedre for de almindelige retssagsprøver:

”Måske er der nogen, der tænker, at det er mere trygt at være en del af et skuespil end at stå foran en dommer, men faktisk plejer beståelsesprocenten til retssagsprøven at være højere end til den fiktive.”