Civilstyrelsen har for nylig meddelt afslag på beskikkelse af en advokatfuldmægtig i en virksomhed. Begrundelsen for afslaget er, at den pågældende advokatfuldmægtig ikke opfylder retsplejelovens krav om kendskab til retssagsbehandling, selv om principalen oprindeligt erklærede, at fuldmægtigen havde opnået kendskab til retssagsbehandling.

På baggrund af denne uddybning har det i flere tilfælde vist sig, at det har været tvivlsomt, om de fuldmægtige har levet op til kravet om at opnå kendskab til retssagsbehandling, som er en betingelse for at opnå advokatbeskikkelse.

Civilstyrelsen har indtil videre truffet afgørelse i en af disse sager, hvor ansøger var ansat som autoriseret advokatfuldmægtig i en erhvervsvirksomhed. Ansøgers principal havde – efter oprindeligt blot at have erklæret, at den fuldmægtige havde opnået kendskab til retssagsbehandling – afgivet flere uddybende principalerklæringer med oplysning om det specifikke arbejde, ansøger havde udført i relation til retssagsbehandling. Det fremgik bl.a. af disse, at ansøger havde været med til at forberede en voldgiftssag, herunder materialet til brug for udarbejdelsen af processkrifter, og at ansøger havde været tovholder i forbindelse med en straffesag mod en tidligere ansat. Ansøger havde bestået den fiktive retssagsprøve, og havde desuden oplyst, at han fremover ville bistå med varetagelsen af virksomhedens sager, inden de blev overgivet til ekstern advokat. Civilstyrelsen fandt, dels at kravet om kendskab til retssagsbehandling er relateret til sager omfattet af den civile retspleje eller strafferetspleje og dermed ikke voldgift, dels at kendskab til behandling af retssager ikke udelukkende kunne opnås gennem deltagelse i den praktiske retssagsprøve. På baggrund heraf meddelte Civilstyrelsen afslag på beskikkelse.

Retsgrundlaget

Det er ifølge retsplejelovens § 119, stk. 2, nr. 4, en betingelse for at opnå beskikkelse som advokat, at man i mindst tre år har været i praktisk juridisk virksomhed, jf. stk. 3 og 4.

Udgangspunktet er ifølge retsplejelovens § 119, stk. 3, at den nævnte virksomhed består i deltagelse i almindelig advokatvirksomhed, herunder opnåelse af kendskab til behandling af retssager, som autoriseret fuldmægtig hos en advokat, der udøver advokatvirksomhed, eller i arbejde i en juridisk stilling ved domstolene, anklagemyndigheden eller politiet, hvori behandling af retssager indgår som en væsentlig del.

Ved advokatreformen i 2007 blev der åbnet op for, at ansættelse som autoriseret advokatfuldmægtig i virksomheder eller organisationer kunne medregnes fuldt ud med op til tre år efter retsplejelovens § 119, stk. 4, forudsat at den konkrete ansættelse fuldt ud kan ligestilles med en ansættelse som autoriseret advokatfuldmægtig på et advokatkontor. I den forbindelse skal en fuldmægtigs principal ved fuldmægtigens ansøgning om advokatbeskikkelse afgive erklæring om bl.a., at fuldmægtigen har deltaget i virksomhed af relevans for advokatgerningen, herunder opnået kendskab til retssagsbehandling.

Kravet om kendskab til retssagsbehandling er således det samme, uanset om der er tale om en advokatfuldmægtig i en advokatvirksomhed eller i en anden virksomhed eller organisation.

Ved advokatreformen blev kravet om kendskab til retssagsbehandling samtidig lempet fra, at en advokatfuldmægtig skulle have deltaget i behandling af retssager til, at advokatfuldmægtigen nu blot skal have opnået kendskab til behandling af retssager.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Justitsministeriet på trods af lempelsen fortsat finder det relevant at stille krav om, at advokatfuldmægtige gennem deres ansættelse skal opnå kendskab til retssagsbehandling bl.a. med henblik på at sikre, at fuldmægtigen vil være i stand til at bestå den praktiske prøve i retssagsbehandling.

Den fuldmægtige kan ifølge forarbejderne naturligvis opfylde kravet om kendskab til retssagsbehandling ved at give møde i retten, men også gennem f.eks. udfærdigelse af processkrifter.

Advokatsamfundets opfattelse

Det er Advokatsamfundets opfattelse, at det er i overensstemmelse med gældende ret, når Civilstyrelsen stiller krav om, at kendskab til behandling af retssager ikke udelukkende kan opnås gennem deltagelse i den praktiske retssagsprøve eller ved f.eks. at have bistået en virksomheds eksterne advokater med materiale og lignende. 

Således er det Advokatsamfundets opfattelse, at en advokatfuldmægtig i praksis skal have beskæftiget sig med retssager, herunder f.eks. ved at have udfærdiget processkrifter, for at kunne opnå beskikkelse som advokat. Derudover bør det efter Advokatsamfundets opfattelse tillægges vægt, hvis advokatfuldmægtige har beskæftiget sig med andet arbejde, der giver indsigt i førelse af retssager i Danmark, herunder f.eks. udarbejdelse af processkrifter eller møde i voldgiftssager, der behandles efter en proces, der kan sammenlignes med dansk retspleje.

Advokatsamfundet skal opfordre principaler til – uanset om man er principal i en almindelig advokatvirksomhed eller i en erhvervsvirksomhed – at sikre en planlægning af den treårige praktiske juridiske uddannelse, som opfylder kravet til at opnå kendskab til retssagsbehandling.

Advokatsamfundet skal samtidig opfordre til, at man som principal præciserer sin principalerklæring på dette punkt, hvis man er i tvivl, om kravet er opfyldt. Det kan man gøre ved en at beskrive af de retssager, som fuldmægtigen har arbejdet på, og hvilket arbejde der er udført på sagen. Det kan således efter omstændighederne være i strid med god advokatskik, hvis der afgives en fejlagtig principalerklæring.