I Ankestyrelsens Børnebarometeret 2022, den årlige undersøgelse af hvorvidt kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge, er det tydeligt, at de nuværende love omkring anbragte børn ofte ikke bliver fulgt af myndighederne.

Undersøgelsen viser, at i 45 procent af sagerne overholder kommunerne ikke reglerne om børnesamtale, og i 65 procent af sagerne overholder kommunerne ikke tidsfristerne i forhold til den børnefaglige undersøgelse.

Danmark har også gennem mange år fået kritik af FN’s Børnekomité i forhold til håndteringen af sager om anbragte børn, sagde Gitte Leth Thomsen, advokat og stifter af foreningen Barnets Stemme, da hun åbnede konferencen.

Kritikken fra FN’s Børnekomité (den seneste rapport er fra 2017) har blandt andet lydt på, at flere anbragte børn bliver fjernet fra deres forældre, hvor anbringelsen ikke er sket på et korrekt juridisk grundlag, der ikke er sket korrekt partshøring af børnene, der ikke er tilstrækkelige klagemuligheder, børnene ikke er blevet tilstrækkeligt vejledt om deres rettigheder, og børnene ikke i tilstrækkelig grad er blevet hørt og inddraget i de afgørelser, der træffes i deres liv.

Et hurtigt fiks

Oplægsholderne på dagen var forskellige eksperter indenfor børns retssikkerhed.

Konferencen bød, ud over oplæg fra stifter af Barnets Stemme, Gitte Leth Thomsen, også på indspark fra Susanne Munck, formand for foreningen Retssikkerhed I Familiers Trivsel (RIFT), Seniorforsker Anette Faye Jacobsen fra Institut for Menneskerettigheder, advokat Mads Krøger Pramming, formand for DAV (De Anbragtes Vilkår) David Adrian Pedersen, fungerende formand for Dansk Psykologforening Dea Seidenfaden, Caroline Adolphsen, der er lektor, jurist og ph.d. i børneret ved Aarhus Universitet, jurist (advokat dep.) og medstifter af #Enmillionstemmer Margit Jonsson, professor i socialret ved Københavns Universitet Stine Jørgensen, professor i socialret ved Juridisk Institut Aalborg Universitet Trine Schultz, Dommer og leder af Justitia Akademi Gerd Dahl Sinding, samt jurist og partner i Embedsværket Sanne Lisbeth Møller.

Generelt lød det samstemmende fra flere af oplægsholderne på konferencen, at den nye barnets lov sandsynligvis ikke kommer til at ændre eller gøre den helt store forskel for børns rettigheder og retssikkerhed. Mange af de tiltag, som politikerne ønsker at skrive ind i loven, er allerede mulige indenfor de nuværende lovregler.

Der mangler i stedet fokus på det afgørende for barnets rettigheder og retssikkerhed - nemlig at myndighederne overholder lovgivningen, særligt når det handler om børn, der skal anbringes udenfor hjemmet.

”Vi ser ofte, at det ender med pragmatiske løsninger og et hurtig fiks, når det kommer til at sende anbragte børn ud i eksempelvis plejefamilier. Det er et grundlæggende problem, som jeg ser i rigtig mange af de sager, som jeg arbejder med,” sagde advokat Mads Krøger Pramming blandt andet i sit oplæg. Han har været advokat for børn i en række erstatningssager på grund af alvorlige fejl begået i kommunerne, for eksempel sagen om Slagelse-pigerne, der blev anbragt hos en plejefamilie, der misbrugte dem.

Det gjorde også indtryk, da David Adrian Pedersen (formand for De Anbragtes Vilkår) oplyste, at når de
spørger voksne tidligere anbragte unge om deres anbringelse, så er der kun ca. 50 procent, der har oplevet, at de er blevet anbragt til et bedre sted, end de kom fra.

Lovgivning bruges ikke korrekt

”Løsningen er ikke en ny lov. Løsningen er snarere en erkendelse af, at den nuværende lov ikke bliver brugt korrekt og i tilstrækkelig grad af myndighederne – og at myndighederne ofte ikke overholder loven. Det er jo mere relevant at undersøge, hvorfor reglerne ikke bliver overholdt. Hvis myndighederne ikke overholder lovgivningen, så er der ingen retssikkerhed for børnene og dermed ingen reelle rettigheder til børnene,” siger Gitte Leth Thomsen.

Flere af deltagerne understregede, at der generelt mangler juridiske øjne, når der skal laves ny lovgivning – hvilket ofte betyder, at der bliver gennemført nogle love, der ikke har den tilsigtede effekt.

”God lovgivning på et kompliceret børneområde kræver, at man inviterer de dygtigste jurister – særligt professorer og forskere i børneret – til bordet, da de jo har bedst kendskab til, hvordan reglerne og lovene på området spiller sammen. Der er ingen juridiske eksperter, der er blevet medinddraget i forbindelse med arbejdet med barnets lov. Hele loven er blevet forhastet igennem med en utilstrækkelig høringsproces, hvor der ikke reelt er givet mulighed for at få grundigt input fra relevante aktører på børneområdet.”

Gitte Leth Thomsen understregede også, at der allerede er lovgivning på området, men den bliver bare ikke fulgt eller overholdt i mange tilfælde. Der er mere brug for en bedre kvalitet i sagsbehandlingen og forvaltningen af den eksisterende lovgivning.

”Vi skal turde tale om det, der ikke fungerer, så vi sammen kan arbejde på at forbedre det. Vi skal være insisterende på, at reglerne efterleves af myndighederne, og at der skabes en kulturændring i systemet, hvor vi hjælper hinanden med at finde de bedste løsninger for børnene,” siger Gitte Leth Thomsen.