Da Folketinget vedtog en ny epidemilov i 2021 mistede danske virksomheder deres retskrav på kompensation, i situationer hvor Folketinget beslutter at lukke landet ned, som det skete under corona epidemien. Og står det til regeringen, skal der ikke etableres en ny lov, der giver virksomheder et sådant retskrav og regulerer rammerne for beredskabet og processen omkring kompensationer ved fremtidige nedlukninger.

Det står klart efter et samråd i Erhvervsudvalget onsdag i denne uge indkaldt af erhvervsordfører Mona Juul (K). På samrådet afviste erhvervsminister Morten Bødskov (S) give virksomhederne et retskrav på kompensation.

"Skal man have et retskrav eller skal man ikke have et retskrav? Det mener regeringen ikke," lød det fra ministeren, der på samrådet argumenterede med, at uforudsigeligheden er for stor:
”Helt grundlæggende så deler jeg ikke præmissen om, at virksomheder er bedst stillet ved, at der på forhånd er fastsat regler for en kompensation under en epidemi. Hvis vi på forhånd lægger os fast på konkrete kompensationsmuligheder, så vil vi fastlåse vores handlerum til at kunne håndtere fremtidige sundhedskriser, og vi kan meget vel havne i en situation, hvor ordningerne ikke er tilpasset det samfund, vi lever i,” sagde ministeren.

Han argumenterede i stedet for, at der under den seneste pandemi var bred politisk villighed til at kompensere dansk erhvervsliv. Ministeren pegede dermed på, at spørgsmålene om hjælpepakker og kompensation samt rammerne for dette, efter hans og regeringens mening må besluttes af den regering og det folketing, der har magten, når en ny krise rammer.

Advokatsamfundets rapport – skal den følges?

På samrådet gav både Mona Juul og de radikales retsordfører Katrine Robsøe udtryk for, at de undrede sig over, at regeringen har valgt at stoppe de politiske forhandlinger om beredskab, retskrav og en kompensationsmodelspurgte. I de forhandlinger har Advokatsamfundets og Justitias rapport “Erhvervslivets retssikkerhed under næste pandemi" været drøftet.

Både Mona Juul og Katrine Robsøe spurgte flere gange i løbet af samrådet ministeren om han kunne være indstillet på at gå videre med forhandlingerne og anbefalingerne i Advokatsamfundets og Justitias rapport, og refererede til, at der blandt partierne under forhandlingerne var enighed og interesse for at arbejde videre.

Det ønskede ministeren ikke, og tilkendegav at regeringen ikke mener, der er basis for at gå videre med politiske forhandlinger omkring de spørgsmål.

Det ærgrer Advokatsamfundets generalsekretær, Andrew Hjuler Crichton, der mener det er en svækkelse af virksomhedernes retssikkerhed.

”Det manglende retskrav efterlader erhvervsdrivende i et juridisk limbo, hvor de erhvervsdrivende ikke ved hvad de kan regne med. Det er problematisk, fordi et væsentligt kendetegn ved vores retssamfund er, at borgere og virksomheder ved hvilke rammer og regler der gælder. Forudsigeligheden er vigtig, for at alle kan og tør handle,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Han anerkender den indsats og ansvarlighed, der blev udvist fra partierne og politikerne under den seneste krise, men generalsekretæren mener omvendt ikke, at det er hensigtsmæssigt at vente til krisen rammer og til den tid skulle finde ud af alt og lade det være op til fremtidens politikere, at finde en løsning.

”Hvad nu hvis Folketinget ved næste krise ikke er enigt, og spørgsmålene om nedlukninger og kompensation deler partierne. Hvis ikke vi har en model på plads, og partierne er uenige så bliver det en svær situation, hvor virksomhederne kan komme i klemme. Vi så også under seneste coronaepidemi, at der blev lavet sene natteaftaler, hvor virksomhederne efterfølgende ”måtte tyde det politiske kaffegrums”, og reelt ikke vidste om de var dækket af hjælpepakker. For os giver det derfor god mening at få rammer og modeller på plads på forhånd,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Beslutningsforslag på vej

Han understreger, at der naturligvis er er et stort hensyn til samfundsøkonomien. Samtidig slår Andrew Hjuler Crichton fast, at det ikke er selve beløbsstørrelsen, der skal besluttes nu. Men at det er hensigtsmæssigt – både for samfundet og for virksomhederne – at der i en lov fastlægges en proces, så man er sikker på, at virksomhederne får en fair behandling.

”Vi skal have en proces, der er transparent, og hvor det er tydeligt, hvornår og hvordan kompensation aktiveres, hvem der parlamentarisk skal inddrages, hvem i erhvervslivet der skal høres og også hvordan klageadgangen skal være. Sådan en ramme er udtryk for rettidig omhu, og en betryggelse for det erhvervsliv, som blev hårdt prøvet under sidste krise, så det mener jeg man fra politisk hold bør gå videre med.”
Indkalderen af samrådet, Mona Juul, rundede samrådet af med at konstatere, at hun ikke var tilfreds med udfaldet af samrådet og ministerens svar. Hun vil derfor gå videre med et beslutningsforslag.

”Jeg er ikke tilfreds. Den læring vi havde, den skal vi bringe videre, og det gør vi ikke, hvis vi har nogle principper (fra regeringens arbejdsgruppe red.) liggende i en skuffe. Jeg mener, der skal være en beredskabsplan, og når ministeren ikke har lyst til det, så har jeg behov for at høre ordførerne for alle partier i folketingssalen, og derfor fremsætter vi et beslutningsforslag, der i al sin enkelhed går ud på, at ministeren skal indkalde til fortsatte forhandlinger. Så jeg glæder mig til at høre alle ordførerne begrunde, hvorfor det selvfølgelig er en hammer god ide, at vi får sikret dansk erhvervslivs retssikkerhed, så de ved, hvad de har at gøre godt med i forbindelse med en evt. kommende pandemi.”

Samrådet kan ses her på Folketingets hjemmeside