Advokaten 4 2021 Tema: Familien kommer først for den nye generation

“Jeg synes, det er trist, at man kan føle sig nødsaget til at forlade branchen for at få tid til sin familie.”

Sådan lyder det fra en af de advokater, som har deltaget i Advokatsamfundets nye undersøgelse. Alle unge advokater med op til fem års beskikkelse har fået tilbud om at deltage i undersøgelsen, som skal tegne et portræt af generationen.

En anden siger: “Familieliv betyder mere nu end tidligere. Det samme gør fleksibilitet.”

Familien og fritidsliv med venner er det vigtigste i de unge advokaters liv. Det er der ingen tvivl om, når man ser på svarene i undersøgelsen. Adspurgt om de tre vigtigste personlige værdier har over 80 procent valgt ’tid til familie og venner’. På andenpladsen kommer ’personlig udvikling’ efterfulgt af ’karrieremuligheder’, der ligger på tredjepladsen. Arbejde og karriere er dermed vigtige elementer i livet – men ikke de vigtigste.

Det er den omvendte verden i forhold til tidligere, mener advokat Sys Rovsing, som har været advokat i mere end 30 år, og som også er tidligere formand for Advokatrådet.

“Ja, de unge advokater har ændret sig i forhold til tidligere. Der var man klar til at lægge mere af sin person i arbejdet. I dag er man mere opmærksom på, at der er andet i livet og andre værdier end at arbejde. Jeg synes, det er en god udvikling, at de unge vælger familien først. For som man siger: Arbejdet elsker dig ikke – men det gør din familie.”

Sys Rovsing har selv formået at sætte tre børn i verden og samtidig passe sin advokatkarriere på partnerniveau samt det kollegiale arbejde i Advokatrådet – og nu også de ti børnebørn. I dag driver hun en advokatvirksomhed sammen med to af sine voksne børn.

“Advokatarbejde er fascinerende og interessant, men hvis du ser det som den bærende værdi i dit liv, så bliver du tom indeni. Livet er jo mere end advokatarbejde. Jeg tror ikke kun, det er unge, der har det sådan. Men holdningen er blevet mere udbredt og mere accepteret,” mener hun.

Få et liv

Sys Rovsing har altid lagt vægt på, at der skal være plads til mere end advokatarbejde i sit virke og er også engageret i foreninger, kirke- og kulturliv. Men hun er ikke overbevist om, at advokatbranchen generelt er gearet til at imødekomme de unges behov for et liv ved siden af arbejdet.

“Jeg er lykkedes både med karriere og små børn omkring mig, men jeg har også arbejdet på mindre kontorer. De store kontorer er krævende, og der handler det mere om at få penge på bundlinjen. Nogle af de store advokatfirmaer ser sig selv i et fuldkomment lys, og ingen er gode nok til dem, når de rekrutterer. Men de er nødt til at tilpasse sig, for der er mangel på de bedste unge advokater, som de fleste gerne vil have.”

Magt uden agt

Samtidig ser Sys Rovsing et behov for, at de unge danner fællesskab og i højere grad stiller krav til de virksomheder, de arbejder for. Det gælder ikke kun arbejdstid, men også virksomheders indsats for eksempelvis ligestilling, diversitet, lige ret til barsel, klima og bæredygtighed. Emner, som de yngre generationer generelt er stærkt optaget af. Men de yngre advokater er mere tilbageholdende med at stille krav, mener hun. Det hænger sammen med, at det er en længere læringsproces at blive advokat, og så er det sværere at sige fra.

“Der er mange dygtige unge med gode værdier, som jeg har stor tillid til. Men de skal ofte have et puf i ryggen. De kan i høj grad få det, som de vil have det. Hvis jeg var ung, ville jeg stille flere krav,” siger Sys Rovsing.

For eksempel kan unge selv gøre mere for lige ret til barsel. 

“Der er branchen ikke god. Mændene har det gamle billede af, at hvis de skal frem, så skal kvinderne tage barslen. Der er vi nødt til at ændre holdning, og vi er nødt til at få mændene med. Man kan, hvis man vil. Hvis man virkelig ønsker ligestilling, så kan det selvfølgelig lade sig gøre. Arbejdspladserne kan hjælpe ved at have det princip, at hvis mændene får børn, så skal de også passe dem. Men er der en vilje til det?” spørger hun.

“Det går for langsomt med ligestillingen. Jeg har altid været imod tvang og kvoter, men jeg er ved at ændre holdning,” siger hun.

Den erfarne advokat har set mange advokater blive skilt og familier gå i opløsning.

“Der er så mange mænd i min generation, der er fremmedgjorte over for deres børn, og som ingen tilknytning har til dem, når de er små. Men det vil ændre sig. Snart vil man sige: Hvad er du for et menneske, der sætter børn i verden, men ikke er der for dem.” 

De store forandringer skal ifølge Sys Rovsing komme fra de unge selv, og det skal ske i solidarisk fællesskab mellem unge kvinder og mænd.

“De unge har større magt, end de bruger. Men de skal turde bruge den magt, hvis den skal være noget værd.”

Formål og fleksibilitet

Det kommer de også til ifølge fremtidsforsker Marianne Levinsen fra Fremforsk, hvor hun har fokus på Millenium-generationen og har forsket i advokatbranchen.

“Unge advokater er karriereminded og lægger vægt på faglig udvikling. De vil hurtigt op ad stigen og lægger gerne tid og flid i det, men de har et helt afgørende krav, og det er fleksibilitet. Nu og i de kommende år er det arbejdstagers marked, så det kommer virksomhederne ikke udenom,” siger hun.

Marianne Levinsen ser to grupper blandt de unge advokater.

“Nogle er drevet af løn og prestige, og andre er drevet af, at der skal være et højere formål med arbejdet, at de skal gøre en forskel, og at verden skal være et bedre sted. Men ingen af dem vil sidde konstant på rumpen på kontoret og arbejde. De vil ud i verden og være med hos klienterne, og de vil have familie- og fritid. Der er man nødt til at forventningsafstemme og være aligned og så genforhandle løbende, når der for eksempel kommer børn.”

En anden tendens er, at selvom fleksibilitet er vigtigt, er den ikke ensbetydende med, at man er til rådighed konstant og svarer beskeder og mails med det samme.

“Flere holder sig i højere grad indenfor normal arbejdstid, end de gjorde for ti år siden. Det, at vi kan komme i kontakt hele tiden, er ikke ensbetydende med, at vi skal. Der er også flere yngre, der trækker sig fra de sociale medier,” siger Marianne Levinsen. 

I Advokatsamfundets undersøgelse ligner unge advokater på mange måder andre unge i deres generation, men der er også væsentlige forskelle. For eksempel er diversitet og klima ikke de værdier, de har mest på sinde. Både de unge mænd og kvinder svarer meget ens og har generelt samme værdier, bortset fra at de unge kvinder går en del mere op i ligestilling (30 procent) end de unge mænd (7 procent). Derimod er interessen for lige ret til barsel på samme lave niveau (8 procent).

De forskelle er der ifølge Marianne Levinsen en god forklaring på.

“De unge kvinder mærker hver dag, at der er behov for mere ligestilling, så det er klart, den trækker op. Klima, bæredygtighed, barsel og diversitet er også emner, der optager unge advokater. Men de forventer, at det er tænkt ind i virksomheden og tager for givet, at der er styr på det. De unge regner med, at alle er med på udviklingen. Også når det for eksempel gælder krænkende og grænseoverskridende adfærd.”

Nye paradokser

Ifølge Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og stifter af Future Navigator, vil arbejdslivet lige om lidt ændre sig markant, og der vil ske en omstilling, som virksomheder er nødt til at forholde sig til. Det hybride arbejdsliv med hjemmearbejde, mindre transport og øget fleksibilitet er kommet for at blive, men spørgsmålet er, om det er godt for fællesskabet.

“De unge er dygtige til it og algoritmer, og AI vil med tiden overtage al idiotarbejdet. Store virksomheder opsiger dele af deres kontorlejemål, og færre møder op på kontoret hver dag. Udfordringen er, at hvis de erfarne arbejder hjemme, så går de nye advokater glip af en hel del vidensdeling, og de bliver ikke onboarded ordentligt. Det kan ikke lade sig gøre over zoom. Det kan resultere i, at der opstå en feedback-krise,” siger hun.

“Der er også et paradoks i, at på den ene side vil de unge selv vælge hvordan, hvornår og hvor de vil arbejde, men de er samtidig den generation, der har mest brug for feedback for at stige i graderne, og det skal gerne ske hurtigt, så hvordan opnår de det, når de heller ikke kan holde ud at starte fra bunden?” spørger hun retorisk.

Liselotte Lyngsø har for ganske nylig også undersøgt advokatbranchen og møder her kløfter både mellem køn og generationer.

“De unge gider ikke branchen, hvis systemet ikke er gearet til, at de kan have et liv. Advokatfirmaer har ressourcer til at ændre sig, og jeg kan ikke få øje på andet end vilje som den store barriere. De fleste jurastuderende er kvinder, men branchen må finde ud af, om de vil have de kvinder ind.”

Liselotte Lyngsø har i flere år som fremtidsforsker forudset, at alder og biologi får mindre betydning på arbejdsmarkedet. Vi kan selv vælge vores alder og ligner hinanden holdningsmæssigt, og det er aldrig for sent at starte forfra med en ny uddannelse eller karriere. Men der er kommet en betydelig konflikt mellem de unge bevidste ’wokere’ og de ældre tilbagelænede ’boomere’, mener hun. 

“Alle er enige om, at der skal gøres noget, for eksempel for klimaet. Men der er en kæmpe forskel på, hvem der vil lægge penge i det og sætte handling bag ordene. Det kan da godt være, at de ældre vil købe en Tesla for at reducere CO2-aftrykket. Men vil de betale prisen ved at gå ned i løn og forbrug?”

At der er en kløft mellem generationer, kan Marianne Levinsen tilslutte sig.

“En af de store forskelle er, at de ældre er vant til at få overskredet deres grænser. De fandt sig i meget. De yngre er mere kommunikerende, ærlige og åbne, og de siger fra, hvis de er uenige i virksomhedens beslutninger. De står ved deres holdninger, og de finder sig ikke i noget.”

Faglighed og udvikling

Hos Kromann Reumert kan advokat og managing partner, Anders Stubbe Arndal, godt genkende de fire f’er som vigtige værdier hos de yngre advokater, han møder i en af landets store advokatvirksomheder. 

“Lønnen betyder selvfølgelig noget. Men det er også vigtigt, at de bliver udfordret og udviklet i deres arbejde. Det er helt naturligt, når man vil arbejde i et high-performance miljø med store krav og mulighed for udvikling,” siger han.

Til forskel fra tidligere oplever han lidt større utålmodighed hos unge, der vil hurtigt frem og op i rækkerne, og så er der færre end tidligere, som bliver i firmaet hele deres karriere. Mange kommer ind ad døren for at lære en masse og få et stærkt CV, som de kan tage med sig videre, hvis de skulle ønske at skifte karriere.

“Vi ved, at personlig og faglig udvikling betyder rigtig meget, og derfor arbejder vi også systematisk med det i vores EXPECT-medarbejder-udviklingsprogram, som tilbyder flere muligheder. Nogle forlader os så for at prøve noget andet, men det er sjældent med den begrundelse, at der skal være mere tid til familien.”

Krav går begge veje

Han synes også, at yngre advokater godt kan finde ud af at stille krav.

“Det varierer jo, men der er hos nogen den holdning – mest i starten og især blandt de mindre erfarne – som siger: Hvad kan I gøre for mig? Det er selvfølgelig helt på sin plads, men det er vigtigt, at de unge også selv tager ansvar og spørger: Hvad er det, jeg gerne vil?

I takt med samfundsudviklingen har virksomheden også udviklet sig, og Anders Stubbe Arndal mener, det går den rigtige vej, både når det handler om fleksibilitet, ligestilling, barsel og bæredygtighed.

“Vi vil selvfølgelig have de dygtigste og de bedste, og vi gør, hvad vi kan for at imødekomme de fire f’er. Vi kan godt mærke, at fleksibilitet er nøglen til, at en karriere kan gå hånd i hånd med familie og fritidsliv. Men det er også et faktum, at hvis man gerne vil gøre karriere i fronten af dansk erhvervsliv, så er der ingen, der kommer sovende til det. Der skal arbejdes, sådan er det bare,” understreger han.

I virksomheden er der solceller på taget, gratis cykler, partnerskaber med klimabevidste virksomheder, CSR-rådgivning, pro bono-arbejde og 12 ugers barsel til mænd. Der er både mulighed for hjemmearbejde og firedags-uger, men det fysiske møde bør ikke underkendes.

“Tilstedeværelse på kontoret er en vigtig forudsætning for, at et team og en virksomhed kan arbejde sammen. Ligesom tilgængelighed er vigtigt,” siger Anders Stubbe Arndal. 

Cirka halvdelen af firmaets ansatte er kvinder, og den kønsfordeling genfindes også på ledelsesposter i virksomheden, men er endnu ikke afspejlet i partnerkredsen. Der er brug for endnu flere rollemodeller.

“Vi arbejder ikke med kvoter, og jeg er overbevist om, at vores dygtige kvindelige medarbejdere heller ikke vil finde det attraktivt, at det kan fremstå som om, man bliver forfremmet på grund af kvoter frem for efter fortjeneste. Vi synes, der skal være meritokrati, at man har gjort sig fortjent til forfremmelsen. Jeg er sikker på, at det vil løse sig over tid, blandt andet fordi talentmassens sammensætning er, som den er. Vi har jo kun interesse i at holde på de bedste.”

I det store billede mener Anders Stubbe Arndal, at udviklingen på mange områder går i en fornuftig retning, så unge advokater har lyst til at blive i branchen, og at virksomhederne også skal gøre sit.

“Vi synes, at vi gør meget og gør det godt. Men der er altid noget, vi kan gøre bedre.

 

Fleksibilitet er det afgørende for mig

Sonny Gaarslev arbejder gerne mere end 50 timer om ugen, og han er altid til rådighed for klienter og kollegaer. Også i weekenden. Eneste betingelse er, at der er fleksibilitet og dermed plads til kæreste, venner, familie og sport i fritiden.

Som nyt medlem af Advokatrådets internationale udvalg er Sonny Gaarslev en af de 30 procent af unge advokater, der i Advokatsamfundets nye undersøgelse svarer, at de gerne vil engagere sig i det kollegiale arbejde. Han er allerede i gang, fordi samfundsansvar og retssikkerhed er vigtige værdier for ham, men også for at bidrage til advokatstanden.

“Det er både sjovt og givtigt, og det ville være fedt, hvis flere yngre ville være med,” siger Sonny Gaarslev, der så et opslag i Advokaten, skrev en ansøgning og herefter fik plads i udvalget.

I undersøgelsen svarer flere, at de ikke har tid til det kollegiale, mens andre begrunder det med, at det virker som en lukket klub af ældre herrer. 

“Det er ikke min oplevelse, at det er lukket land. Jeg kan godt forstå, hvis nogle er tilbageholdende, for selvfølgelig kræver det tid og interesse at engagere sig. Men det er synd, at der ikke er flere yngre kræfter i det kollegiale arbejde, for der er brug for diversitet.”

Sonny Gaarslev arbejder typisk på den gode side af 50 timer om ugen, og han er glad for at være ansat i et stort og krævende advokatfirma i hovedstaden. Det forventer han vil fortsætte, også hvis han og kæresten på et tidspunkt stifter familie. Han brænder for sit arbejde med fokus på erhvervslivet og sine specialer, og han finder i høj grad identitet i rollen som advokat.

“Det er en rolle, man påtager sig, som lægger sig tæt op af ens personlighed. For mig handler det ikke om, hvor mange timer, jeg arbejder, men om at hjælpe klienterne med den faglighed, jeg kan tilbyde. Faglighed og alsidighed er vigtig for mig, og det er fantastisk at arbejde med forskellige mennesker og virksomheder, lande og kulturer. Det er sjovt at hjælpe klienter med at lykkes, med at overkomme problemer og navigere i et stadig mere komplekst retssystem,” forklarer han.

Som de tre vigtigste personlige værdier i undersøgelsen har Sonny Gaarslev valgt samfundsansvar, karrieremuligheder og personlig udvikling. Et valg, der ganske godt afspejler kollegaerne i hans generation. Værdier som løn, klima og ligestilling fylder mindre for ham, men er ikke uden betydning.

“Jeg kan slet ikke genkende, at yngre advokater skulle være drevet primært af penge, og hvis det er ens eneste drivkraft, så tror jeg ærlig talt ikke, at man er en særlig god advokat. Angående ligestilling synes jeg selvsagt, at der skal være lige muligheder for alle, og vi skal naturligvis også alle tage del i samfundsansvaret for at forbedre klimaet.”

Arbejde fylder meget, men der skal også være tid til et liv ved siden af, understreger han.

“Det vigtige for mig er helt klart fleksibiliteten i arbejdet. At jeg ikke er bundet til kontoret, men også kan arbejde hjemme eller andre steder fra og ofte på farten. På den måde har jeg tid til det hele – også kæreste, venner, familie og sport.”

Skulle der komme børn ind i billedet, er Sonny Gaarslev heller ikke i tvivl om, at han vil tage sin tørn i hjemmet. Men det er ikke sikkert, det bliver med en lang barselsorlov, som der ellers nu er lagt op til, at flere mænd skal have mulighed for.

“Jeg har et ret pragmatisk syn på det, og igen er fleksibilitet nøglen. Jeg synes, det kan blive sat lidt for firkantet op i debatten, når det bliver for fastlåst "enten-eller". Den enkelte familie skal selv finde den bedste løsning, og det skal der være fleksibilitet til. Far sidder ikke længere nødvendigvis på kontoret til langt ud på aftenen, men fletter arbejde og familieliv sammen på en måde, der kan få det hele til at gå op i en højere enhed.”

 

SONNY GAARSLEV

32 år, senioradvokat hos Kromann Reumert i København Beskikkelse i 2017. Specialist i Konkurrenceret, Statsstøtteret og EU-ret. Medlem af Advokatrådets internationale udvalg.

 

Familien vil altid komme først

Den ubetingede førsteprioritet for Malene Lund Olesen er familien. Som mor til to små børn har hun valgt at arbejde på nedsat tid i en periode som familieretsadvokat i en mindre advokatvirksomhed i Vejle.

Hun er ikke den eneste. I Advokatsamfundets undersøgelse om nye advokater svarer godt 81 procent, at tid til familie og venner er den vigtigste personlige værdi for dem. Til gengæld vil de fleste gerne arbejde i storbyen (godt 68 procent), mens Malene Lund Olesen har valgt at arbejde i en mindre advokatvirksomhed i Vejle på nedsat tid med 32 timer om ugen. 

“Jeg har det meget frit og styrer i høj grad min egen tid, ofte med et par hjemmearbejdsdage hver uge. Det betyder så meget med den fleksibilitet, og der er jeg heldig at arbejde et sted, hvor der generelt ikke er en forventning om overarbejde. Nogle kommer sent og går sent, andre omvendt. Sådan er kulturen. Vi er cirka 50 ansatte, og jeg kan godt lide, at det er så nærværende. Jeg kender alle mine kollegaer, og vi har et helt særligt fællesskab,” fortæller hun.

“Jeg er meget godt tilfreds med det liv, jeg har, og jeg har ingen planer om at flytte til en større by eller en anden virksomhed. Lige nu er familien det vigtigste, og jeg er meget bevidst om, at det er nu, mens børnene er små, at de har mest brug for mig. Når børnene bliver større, vil jeg nok tilbage til fuldtid, men jeg vil være ked af at miste fleksibiliteten.”

Ligesom de fleste af sine unge kollegaer er Malene Lund Olesen også optaget af karrieren og har valgt ’personlig ud-vikling’ og ’karrieremuligheder’ som de næstvigtigste personlige værdier i undersøgelsen. Hun er dog ikke bange for at sætte karrieren på lavt blus i nogle år.

“Det skal nok komme. Det er vigtigt for mig, at der er opbakning, når man gerne vil lære noget nyt, og at man kan få lov til at prøve sig selv af på flere områder og ikke er nødt til at være låst fast i det samme.”

Adspurgt fortæller Malene Lund Olesen, at løn er mindre vigtigt end fleksibiliteten og udviklingsmuligheder.

“Jeg er ikke motiveret af løn og penge. Det afspejler sig også i mine valg om at arbejde på et mindre kontor og på nedsat tid.”

Til spørgsmålet ’hvilken værdi driver dig mest i advokatrollen?’ sætter Malene Lund Olesen sammen med flertallet (godt 86 procent) kryds ved ’faglighed’ og bemærker:

“Det er følelsen af at gøre en forskel for klienten, der driver mig mest.”

Hun er også stærkt optaget af retssikkerhed og integritet som de næstvigtigste værdier i sit hverv.

“Jeg har en stærk retfærdighedsfølelse, og selvom det ikke er alle afgørelser i retten, der er retfærdige, er det meget vigtigt for mig, at mine klienter får mulighed for at få prøvet deres sag på retfærdig vis,” forklarer hun.

Malene Lund Olesen har ikke prioriteret ligestilling, klima og lige ret til barsel som vigtige værdier i undersøgelsens spørgsmål om, hvad hun gerne ser afspejlet i virksomheden, hun arbejder for. Men det er ikke fordi, at hun ikke prioriterer det.

“Jeg har ikke haft problemer i forhold til at få ret til barsel, og min mand har taget sin del med begge børn med fire måneders barsel med hver. Jeg har heller aldrig oplevet dårlig stemning om, at nogen på kontoret skulle på barsel – hverken kvinder eller mænd.” 

Til gengæld har hun valgt ’arbejds-miljø’ som en vigtig værdi, en virksomhed skal have for at blive valgt af hende.

“Der, hvor jeg arbejder, har de virkelig godt styr på både bæredygtighed og ligestilling. Jeg blev faktisk ansat, mens jeg var gravid. Da jeg svarede på undersøgelsen, tænkte jeg over, hvorfor klima eller barsel ikke fylder mere hos mig, men det er fordi, vi gør noget på min arbejdsplads, og derfor er det ikke et stort issue hos os. Vi har for eksempel nedsat et udvalg, der har fokus på bæredygtighed i firmaet.”

 

MALENE LUND OLESEN

34 år, advokat hos Codex Advokater i Vejle.
Beskikkelse i 2019. Specialist i erstatningsret, familieret, skilsmisse og bodeling.

 

FIRE GENERATIONER

Generation Z er født efter 1995.
Generation Y – også kaldet Millenials – er født 1981-1995. Generation X er født mellem 1965-1980.
Boomerne er generationen, som er født mellem 1946 og 1964.

GENERATIONERNE Y OG Z

Ifølge Deloittes årlige globale survey 2021 føler generationerne Y og Z, at de skal redde verden, og at de tidligere generationer har svigtet. Mange er aktivister og kæmper for ligestilling, klima og mere lighed samt imod diskrimination og racisme. De er ikke bange for at tale højt og dele ud af deres meninger på de sociale medier.

Familie og venner er det vigtigste for dem, og de ønsker at arbejde mere fleksibelt. Fleksibilitet er den vigtigste værdi for en virksomheds succes, mener de.
Mange af dem føler stress og er bekymrede for familien, for fremtiden, økonomi- og jobsituationen. Corona-pandemien har bevirket, at de er langt mindre optimistiske end de sidste ti år. De er også i højere grad bekymrede for deres mentale helbred.
Over halvdelen mener, at de ældre generationer står i vejen for fremskridt. Trods den øgede bekymring, er de både robuste og omstillingsparate. Mange er ambitiøse med visioner om, hvordan de kan ændre verden og skabe nye virksomheder i en bedre fremtid.

 

ADVOKATSAMFUNDETS UNDERSØGELSE

BLANDT UNGE ADVOKATER Advokatsamfundet har tilbudt alle unge advokater, som har haft beskikkelse i højst fem år, at deltage i undersøgelsen, som er anonym. I alt 1.466 medlemmer har modtaget
et spørgeskema, og 301 har besvaret det.

Den adspurgte gruppe er født efter 14/9 1981 og har fået beskikkelse den 14. september 2016 eller senere. De tilhører de generationer, man populært betegner Millenials eller generation Y (født 1981-1995) og Z (født efter 1995).

Kønsfordeling 

56,5 % er kvinder
42,5 % er mænd

Alder 

27 % er under 30 år
61 % er mellem 30-35 år
12 % er over 35 år

Hvilken type virksomhed vil de gerne være ansat i?

52 % vil helst gøre karriere i en advokatvirksomhed

27 % i en erhvervsvirksomhed
8 % i en interesseorganisation
3 % i en offentlig myndighed