Mediation er ganske vist ikke en “mirakelkur” mod domstolenes udfordringer. Men hvis myndigheder og virksomheder lod sig inspirere af klare internationale tendenser og i højere grad forsøgte sig med mediation, ville det med sikkerhed lette presset på domstolene.
Tekst Thomas Samsø Bloch, adm. direktør og Kurt Helles Bardeleben, formand i Mediationsinstituttet
Under overskriften “Mediationens veje og vildveje” fremfører forfatterne Clement Salung Petersen og Rasmus Grønved Nielsen, at mediation bør anvendes med omtanke, da det – brugt som alternativ til domstolene i civile sager – kan have retssikkerhedsmæssige omkostninger.
Debatindlægget tager afsæt i en nylig fællesopfordring i Weekendavisen fra Dansk Industri, Dansk Erhverv og Mediationsinstituttet om i højere grad at anvende mediation, og i den efterfølgende artikel i samme avis, som forsøger at finde forklaringen på, hvorfor mediation trods stort internationalt fokus, meget høje forligsrater og en markant støtte fra erhvervslivets organisationer endnu ikke har vundet større indpas i Danmark.
Stregerne i et debatindlæg skal naturligvis trækkes op, så pointerne fremstår krystalklare. Det er imidlertid ærgerligt, når det sker på bekostning af en velment og nødvendig opfordring fra landets to største erhvervsorganisationer om grundigt at overveje, hvorvidt domstolene altid er det rette forum til at løse tvister. Det gælder erhvervslivets egne tvister, men også de tvister, hvor det offentlige er part. Og i særdeleshed i de tvister, der opstår i løbende samarbejder, som parterne har et ønske om at videreføre. Samarbejder, hvor det kan være af stor værdi at finde løsninger med fokus på de gode relationer fremadrettet.
Selvfølgelig er mediation ikke en “mirakelkur” mod domstolenes uacceptable sagspukler. Men ved mediation får parterne indiskutabelt mulighed for en hurtigere, billigere og oftest mere tilfredsstillende proces end den, domstolene tilbyder. Og den mulighed bør ikke skydes ned under dække af teoretiske retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der ikke er rodfæstet i virkeligheden.
En styret kontradiktorisk proces
I virkelighedens verden kan offentlige bygherrer som for eksempel Region Hovedstaden og Københavns Kommune – ved hjælp af dygtige mediatorer – udmærket finde ud af at løse deres tvister med private entreprenører inden for de legale rammer. Ved brug af mediation er det faktisk muligt at finde løsninger på store og komplekse sager uden om retssystemet og uden at gå på kompromis med retssikkerheden. Vel at mærke med massive tids- og omkostningsmæssige besparelser på begge sider og med respekten for modparten intakt.
Vi anerkender, at der er konflikter, som kalder på principielle afgørelser baseret på navnlig lovfortolkning. Og det gælder ganske rigtigt ikke mindst nogle af de konflikter, som offentlige institutioner involveres i, herunder navnlig i sager, hvor det er egentlige myndighedsafgørelser, der anfægtes.
Men i den virkelige verden ude i kommunerne og styrelserne er langt de fleste myndighedsafgørelser trods alt baseret på sagsbehandlernes forståelse af et givet faktum set i forhold til regler og praksis. Og i den sammenhæng muliggør mediation faktisk en styret kontradiktorisk proces, hvor bor-ger og myndighedsrepræsentant får mulighed for at finde løsninger, uden at der gås på kompromis med krav om retssikkerhed og ligebehandling. Desværre en mulighed som anvendes alt for sjældent, blandt andet som følge af den slags betænkeligheder, som Salung Petersen og Grønved Nielsen rejser i deres indlæg.
Fortsæt i forhandlingssporet
Netop betragtninger som ligebehandling vil jo naturligt indgå i drøftelserne under en mediation om en myndighedsafgørelse, hvor myndigheden forventeligt vil slå på, at der ikke i den konkrete sag kan træffes afgørelse, som divergerer fra gældende praksis. Heroverfor vil borgeren i den konkrete sag så have mulighed for at forklare, hvorfor det alligevel kan forsvares at træffe den ønskede afgørelse.
I det kommercielle Danmark forhandles der hver dag på livet løs om kommercielle forhold, hvor parterne faktisk formår at finde sig til rette uden domstolenes medvirken. Og når så der alligevel går konflikt i samarbejdet, ligger det efter vores mening lige for at fortsætte i forhandlingssporet med bistand fra en kompetent mediator frem for at gennemføre en bekostelig og langvarig retssag.
Mediation er ganske vist ikke en “mirakelkur” mod domstolenes udfordringer. Men hvis myndigheder og virksomheder lod sig inspirere af klare internationale tendenser og i høje-re grad forsøgte sig med mediation, ville det med sikkerhed lette presset på domstolene.
Alle konflikter skal håndteres med omtanke. Og det bør efter vores mening føre til, at flere konflikter bør søges løst ved mediation frem for at blive afgjort ved domstolsbehandling.
THOMAS SAMSØ BLOCH
Adm. direktør i Mediationsinstituttet, advokat (L) og mediator.
KURT HELLES BARDELEBEN
Formand i Mediationsinstituttet, advokat (H), mediator og partner i Sirius advokater.