2020 - Advokaten 1 Retten til at kalde sig Jensens

Tekst Tine Østergård

Det skreg til himlen, at Jensens Bøfhus gik efter den lille mand. At de anså Jacob Jensen som en trussel. Jeg kender Jacob privat og var overbevist om, at han ikke ville kopiere Jensens Bøfhus’ koncept, tværtimod. Han havde drevet restaurant i 20 år, altid med fisk på menukortet.

For mig handlede det ikke om at kæmpe kampen for den lille mod den store. Det er altid berettiget at anlægge sag, hvis man mener, der er juridisk fundament. Men fra en forretningsmæssig vinkel skal man tænke over, om det er nødvendigt at gøre det. Var Jensens Fiskerestaurant virkelig så stor en trussel for den store bøfkæde med restauranter i hele landet? Det mener jeg ikke. Jeg synes, de burde have overvejet at anvende deres kræfter anderledes, og derfor var det en stor drivkraft for mig at tage sagen.

Det var en vanskelig sag at gribe. Jeg var en lille enkeltmandsvirksomhed med en enkelt  stud.jur., og jeg havde ikke de fornødne kompetencer inden for IP, i hvert fald ikke sammenlignet med modparten Gorrissen Federspiel, der havde specialister til at tage sig af sagen og tilmed havde flere ressourcer til at føre den. Jeg kunne ikke leve af den sag alene, men skulle koncentrere mig om andre ting samtidig. Derfor føltes det op ad bakke, men det var sundt for mig at udfordre mig selv.

Jensens Bøfhus anlagde sag med påstand om, at de havde eneret til varemærket Jensens. De lagde vægt på, at de siden 1992 havde brugt nav-net Jensens i en række sammenhænge og derved indarbejdet det som varemærke, så forbrugerne forbandt navnet Jensens med Jensens Bøfhus. Det var vi ikke enige i. Vi anførte, at navnet Jensens Fiskerestaurant ikke var en krænkelse af markedsføringsloven, og at Jacob Jensen i øvrigt selv havde optjent retten til at kalde sig Jensens, fordi han havde brugt navnet til sine restauranter i ti-tyve år.

Jacob Jensen åbnede i 1992 en fiskebistro i Sæby, som i folkemunde kom til at hedde Jensens Fiskebistro, fordi Jacob siden skoletiden var blevet kaldt Jensen. Senere åbnede han i 2005 Jensens Fiskerestaurant i Skagen, 300 meter fra Jensens Bøfhus. Det var påfaldende, at de ikke anlagde sag på daværende tidspunkt, så vi anførte, at de havde udvist passivitet ved ikke tidligere at forholde sig til brugen af navnet.

Hurdlen var, om hr. og fru Danmark ville gå ind på Jensens Fiskerestaurant i den tro, at det var Jensens Bøfhus. Om de ville blive overraskede over at få serveret en fisk i stedet for en bøf. Det argumenterede vi for, at de ikke ville.

Vi drøftede selvfølgelig vores muligheder, inden vi svarede på sagsanlægget. Men i princippet var der ikke så meget at drøfte, for Jacob Jensen havde besluttet sig for at slå tilbage med alle tænkelige juridiske argumenter. Man skal kende Jacob for at forstå, hvorfor det i så høj grad var en principsag for ham. Han gik tidligt ud af folkeskolen, fik en tømreruddannelse og knoklede for at få en god forretning op at stå. Når man har sådan en drivkraft, bliver man ikke vippet af pinden, bare fordi nogen skriver, at man ikke må kalde sig Jensens. Jeg vidste godt, at sagen kunne trække tænder ud, men jeg vidste ikke, at medierne ville få den smag for konflikten, som de gjorde.

I medierne kom sympatien hurtigt til at ligge hos Jensens Fiskerestaurant, og Jacob Jensen mødte stor opbakning fra lokalsamfundet. Mediebevågenheden betød dog ikke så meget for mig, jeg forsøgte at gå på arbejde, som jeg altid har gjort, og jeg holdt mig bevidst uden for søgelyset. Jeg kunne muligvis godt have brugt sagen strategisk til at skabe mig et navn ved at stille op på TV og i andre medier, men det var slet ikke i mine tanker. I stedet var det vigtigt for mig at lade Jacob Jensen komme i fokus – det var hans sag, ikke min, og det var ham, der havde noget på spil. Derfor er det også de færreste, der ved, at jeg var advokat i sagen. Jeg har ikke haft behov for at profilere mig på sagen, og jeg har ikke før eller siden opsøgt sager, der ender i medierne, sådan er jeg slet ikke som person.

Jeg var advokat i sagen frem til Sø- og Handelsretten, hvor vi fik medhold i, at Jensens Fiskerestaurant kunne beholde sit navn. Retten lagde blandt andet vægt på, at navnet Jensen i sig selv ikke havde noget særpræg. Det var selvfølgelig rart at vinde sagen, især når man tager i betragtning, at vi var oppe imod nogle stærkere kræfter end os selv. Dog ville jeg nok takke nej, hvis jeg blev tilbudt sagen i dag. Ikke fordi jeg ville være nervøs, men fordi det er blevet vigtigere for mig at holde fokus på de fagområder, jeg sidder med nu. Jeg er blevet en del af et større advokatkontor, hvor vi har en hel afdeling til at tage sig af den type sager, og det passer mig ganske fint. Efter Sø- og Handelsretten blev sagen overdraget til en advokat med møderet for Højesteret. Det var ærgerligt at slippe tøjlerne, men ikke foruroligende, for den blev overtaget af et stort advokatfirma, hvor man hurtigt lagde en juridisk strategi og en strategi for håndteringen af medierne. Det var vigtigt at få den rigtige historie frem, historien om Jacob Jensen, den lille restauratør fra Sæby, som var oppe imod en stor landsdækkende spiller. Jeg tror, det var en god idé at lade Jacob Jensen stå frem i medierne, så der blev sat ansigt på mennesket bag konflikten. Desværre tabte Jensens Fiskerestaurant retssagen i Højesteret.

Jeg tager især én ting med mig fra sagen, nemlig den overraskende drejning, det hele tog, da medierne kom på banen. Det var en ekstra dimension, som hverken jeg eller Jacob Jensen var forberedt på, men som ikke desto mindre tog rigtig meget fokus. Jeg har tænkt meget over det efterfølgende og er blevet bevidst om at indføre ikke-juridiske aspekter i min rådgivning, fordi det er vigtigt for klienten at vide, hvilken drejning sagen kan tage, eksempelvis via medierne. Derudover har jeg tænkt meget over min håndtering af sagen, og jeg er ikke i tvivl om, at det gjorde en forskel, at jeg holdt mig i kulissen, væk fra mediernes søgelys. Det var rigtigt at lade Jacob Jensen komme på banen med sin kamp. Det var også vigtigt, at jeg fandt den rigtige kollega til at varetage sagen i Højesteret. En kollega, som havde den fornødne sagkundskab og de ressourcer, der skulle til for at håndtere medierne og sagen i sin helhed.

SAGEN KORT
Var navnet Jensens Fiskerestaurant en krænkelse af Jensens Bøfhus’ rettigheder, og havde Jensens Bøfhus opnået brugsbaseret ret til navnet Jensens? Nej,  afgjorde Sø- og Handelsretten. Sagen blev efterfølgende overdraget til Højesteret, som afgjorde, at ”Jensens som kendetegn for restaurationsvirksomhed og salg af fødevarer har fornødent særpræg til at kunne opnå beskyttelse efter varemærkeloven,” og at ”Jensens må anses for velkendt i Danmark. Derfor udnytter Jacob Jensen bøfhusets varemærke  til at markedsføre sig som Jensens Fiskerestaurant.”

METTE KAMMER PEDERSEN
Advokat hos HjulmandKaptain i Frederikshavn. Specialiseret i familieret og fast ejendom, herunder lejeret og inkasso. Blev uddannet jurist ved Aarhus Universitet i 2001 og har siden fungeret som advokat.

MARKANTE SAGER
I en artikelrække møder vi nogle af de advokater, der har stået i spidsen for sager, som vi alle husker. Hvad var de juridiske knaster, hvordan var det at føre sagen, og hvad har de taget med sig videre. Har du ført en kendt sag, og vil du gerne dele dine erfaringer fra sagen med kolleger, så skriv til toe@advokatsamfundet.dk.