Spring hovednavigationen over

2011 - Advokaten 9 - En ny retspolitik – plads til alle der vil

Publiceret: 14. november 2011

LinkedIn ikon Link ikon Prink ikon

Færre plettede straffeattester og en reform af omkostningerne for de dømte i straffesager er på regeringens tegnebræt.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører for SF og formand for Retsudvalget

Den danske retspolitik har igennem de sidste ti år været præget af en markant mangel på nytænkning. Den præventive indsats er blevet forsømt til fordel for stramninger og længere straffe.

Med et nyt regeringsflertal er det derfor tid til at se fremad og gå i en anden retning. Hvis vi skal sikre et trygt og sikkert samfund for alle, så er det naturligvis nødvendigt at se på konsekvenserne af, men i høj grad også årsagerne til, kriminalitet. Målet er færre ofre. Det er vigtigt at opklare forbrydelser og straffe gerningsmændene, men endnu bedre at forebygge kriminalitet.

Inden for de første to år begår ca. en fjerdedel af alle dømte ny kriminalitet. Det tal skal ned. Men det sker kun, hvis vi er parate til at tage et opgør med den ensporede retspolitik, som har kendetegnet VKO. Vi skal styrke resocialiseringen i fængslerne, hvor flere skal uddanne sig, og vi skal rydde de sten af vejen, som blokerer for, at mennesker, som har afsonet deres straf, igen bliver reintegreret i samfundet.

Eftergivelse af sagsomkostninger
I tillæg til dommen modtager den dømte i en straffesag en regning for diverse omkostninger forbundet med retssagen. De såkaldte straffesagsomkostninger betyder, at mange dømte kriminelle og løsladte bærer rundt på en endda meget stor gæld, som de reelt set ikke er i stand til at betale tilbage. Og da det er udsigtsløst at kunne betale tilbage, kan det for mange ikke ’betale’ sig at arbejde, og de ender derfor på varig offentlig forsørgelse.

Det er rimeligt, at dømte kriminelle skal bidrage til at dække omkostninger forbundet med deres sag, men de skal afspejle den dømtes betalingsevne. Derfor vil SF undersøge forskellige muligheder for at ændre udmålingen og opkrævningen af straffesagsomkostninger. Det kunne være en mulighed at eftergive straffesagsomkostningerne mod, at den dømte holder sig fri af kriminalitet. Eller en reform i udmålingen af straffesagsomkostningerne.

Eftergivelsen af denne gæld vil have positive – ikke negative – økonomiske konsekvenser for det offentlige, da det i forvejen er meget svært at inddrive den eksisterende gæld, og fordi flere vil finde sig et regulært arbejde.

Fleksible straffeattester
Uddannelse og arbejde er en essentiel nødvendighed for at blive en integreret del af samfundet. Derfor skal vi arbejde på at få justeret reglerne omkring straffeattester, således at de bliver mere fleksible for personer dømt for mindre forseelser. Regeringen har allerede meldt ud, at vi undersøger en model for, om visse lovovertrædelser kan blive fjernet fra straffeattesterne efter ét år frem for minimum to år, som det er tilfældet under den eksisterende lovgivning. Det vil bidrage til, at en lang række tidligere dømte hurtigere bliver økonomisk uafhængige, skaber positive sociale relationer og f.eks. bliver i stand til at gennemføre en uddannelse med praktikophold.

Det er en fornuftig politik, som jeg er stolt af. Men vi må også overveje, om der kan være behov for en mere gennemgående reform af systemet om straffeattester. Vi ved, at arbejdsgivere ofte efterspørger rene straffeattester ved ansættelse uden at se på de(t) enkelte forholds karakter. Men ikke alle forbrydelser er relevante for alle typer af jobs. Dermed bliver en plettet straffeattest ofte årsag til dobbelt straf, selvom det slet ikke er formålet. Det problem kan man principielt set løse ved en mere fleksibel ordning med attester, der kun dækker over de straffelovsovertrædelser, som er relevante for en specifik jobmulighed eller ved at udvide muligheden for at give dispensationer. Om det vil virke i praksis? Ja, det må vi undersøge nærmere.