Skilsmisseramte og deres børn risikerer ragnarok på grund af nye regler og reformer. Grundlæggende etiske og juridiske regler bliver overtrådt, advarer advokater. Afgørelserne trækker ud, og børnene kan leve i uvished i årevis.
Af Nina Vinther Andersen, journalist
Kaos samt lemfældig og langsommelig sagsbehandling præger i øjeblikket sagerne om skilsmisse, samvær og forældremyndighed.
Både i de nyoprettede statsforvaltninger og ved domstolene er der problemer.
Konsekvenserne er, at børnene og deres mødre og fædre i månedsvis kan leve i usikkerhed om, hvor de skal bo og med hvem, hvilket påfører familierne en unødig stor belastning. Samtidig er sagsbehandlingen uforudsigelig, retssikkerheden ringere, uro omkring klienternes privatliv større og advokatregningerne dyrere.
Sådan lyder kritikken fra flere advokater med speciale i familieret efter halvandet år med markante ændringer af først sagsbehandlingsregler hos de myndigheder, der afgør sagerne, og dernæst af selve loven.
- Vi oplever, at helt grundlæggende, juridiske grundsætninger og etiske regler ikke bliver overholdt i sagsbehandlingen, siger advokat Pia Deleuran.
- Sagsbehandlingen er blevet mere overfladisk. Der sker langt flere fejl nu end tidligere. For eksempel bliver folk ikke refereret korrekt, og der er fejl i deres navne. Post bliver ikke besvaret og advokaterne får ikke besked om vigtige møder. Det er meget positivt, at udgangspunktet for både loven og sagsbehandlingen er, at folk som udgangspunkt selv skal løse deres konflikter og forsøge at finde løsninger, der erfaringsmæssigt holder bedre. Men i de sager, hvor folk ikke selv kan finde ud af det, så får den stærke nu ret, og den svage bukker under. Det har konsekvenser for børnene. Man kan ikke politisk lave sådan en lovændring og strukturændring samtidig uden at kaste millioner af kroner oveni til flere ressourcer, lyder det fra advokat Anja Cordes, formand for Danske Familieadvokater.
Advokater går i vejen
Ifølge advokaterne begynder problemerne allerede ved det første telefonopkald. For det første kan det tage ualmindelig lang tid – op mod en halv time – før telefonen bliver taget. Derefter bliver advokaterne ikke stillet om til den relevante sagsbehandler, men til et såkaldt ‘informationsteam’.
Mens sagen så ligger i forvaltningerne, er sagsbehandlerne utrolig lang tid om at behandle sagerne. Advokaterne oplever, at de ikke får svar på deres skriftlige henvendelser, eller at de svar, de får, ikke giver mening. Blandt andet fordi statsforvaltningerne ‘samler’ akterne, før de sender dem af sted.
Det betyder, at modparten kan have sendt akter til klienten, som hverken klienten eller advokaten på den anden side af bordet, kender til. Eller at klienten tror, vedkommende kun sidder i en samværssag, fordi vedkommende ikke ved, at der også er indleveret en anmodning om, at eneforældremyndigheden skal høre op og gøres fælles.
Når advokaterne endelig modtager brev, har de oplevet, at det ikke altid fremgår, hvilken type møde der er tale om, og de mødetidspunkter, der kommunikeres ud, er ikke koordineret mellem de forskellige parter.
Problemet er, at forskellige møder har forskellige retsfølger, så hvis advokaten eller klienten har forberedt sig på en anden type møde end det, det viser sig at være, så kan det få konsekvenser. Og hvis klienten eller advokaten ikke kan møde på det pågældende tidspunkt, kan det takseres som en udeblivelse.
Samtidig giver statsforvaltningerne parterne urealistiske, korte svarfrister – mener advokaterne.
I det hele taget har advokaterne ofte en fornemmelse af, at statsforvaltningerne ikke respekterer, at klienterne har valgt at lade sig repræsentere af dem. De sender brevene og afgørelserne direkte til klienterne og respekterer ikke ønsker fra advokater om, at al korrespondance stiles til dem.
- Jeg har oplevet, at statsforvaltningen har ringet direkte til en klient, som jeg har repræsenteret – det er uhørt, siger Pia Deleuran.
- Der er sket en forfladigelse af advokatrespekten. Det er sket samtidig med loven om, at der skal være én fælles indgang til området og med en holdning om, at konflikter – dem er man selv ansvarlig for. Det har medført, at man som professionel bisidder møder en form for ringeagt fra nogle sagsbehandlere, fordi de opfatter advokater som et irritationsmoment, siger Anja Cordes.
Erkender problem
Tre markante ændringer danner baggrunden for kritikken.
Statsforvaltningerne afløste statsamterne 1. januar 2007, da de 15 statsamter blev nedlagt som led i kommunalreformen. Groft sagt skal der som hovedregel være én indgang til området, og den dør befinder sig på statsforvaltningen.
På samme tidspunkt trådte domstolsreformen i kraft, og den betød både nye opgaver og nye retskredse til domstolene.
Ti måneder senere, den 1. oktober samme år, trådte den nye lov om forældreansvar i kraft. En lov, der radikalt forandrede området.
Udgangspunktet er fælles forældremyndighed, og at samvær er fælles ansvar. Alle børn skal inddrages i sagerne, eventuelt med hjælp fra en børnesagkyndig.
Derfor er det helt naturligt, at sagsbehandlingstiden er længere i dag end tidligere, siger direktør Torben Sørensen fra Statsforvaltningen Midtjylland.
- Der skal jo ske mere i sagerne hos os end før reformerne. Så derfor synes jeg egentlig ikke, at kritikken er helt fair. Men der er ikke helt den samme kontinuitet i vores medarbejderskare, som der var tidligere. Erfarenhedsalderen er faldet i forbindelse med reformen. Dog ikke så meget på det familieretlige område som mange andre steder, siger han.
Statsforvaltningen i Hovedstaden træffer omkring 40.000 afgørelser om året på det familieretlige område.
Og vicedirektør Helle Haxgart erkender, at der på visse områder i perioder har været problemer med sagsbehandlingstiden.
- Jeg vil da også gerne medgive, at der vil kunne findes nogle sager, hvor et sagsbehandlingsforløb kunne have været gjort smukkere. Men vi har iværksat forskellige tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden på de områder, hvor vi har haft problemer med den, siger hun.
Blandt andet køres alle sager nu over leanmodellen – en organisationsmodel med inspiration fra de japanske bilfabrikker – som skal minimere spild og dobbelte sagsgange.
Og det er med fuldt overlæg, at advokaterne ikke kan komme igennem til den specifikke medarbejder, der sidder med den konkrete sag.
- Vi har valgt at have et infocenter, som alle bliver stillet igennem til, for at sikre os, at sagsbehandlerne bruger tiden på at behandle sagerne og ikke på at tale i telefon. Netop for at korte sagsbehandlingstiden. Det giver samtidig den fordel, at sagsbehandleren kan se på sagen så neutralt som muligt, siger Helle Haxgart.
Statsforvaltningen i Region Midtjylland vil indføre noget tilsvarende.
- Men det betyder ikke, at advokaterne helt skal afskæres fra at tale med den relevante sagsbehandler. Det finder vi en ordning på, siger Torben Sørensen.
Det forudsætter naturligvis, at advokaterne overhovedet kan komme igennem på telefonen. Og dér er forvaltningerne løbet ind i nogle gevaldige, tekniske telefonproblemer, som nu har varet i halvandet år – siden strukturreformen.
- Nogle problemer er blevet løst, men vi har stadig tekniske problemer, og ingen ved, hvor problemet er opstået. Og så er det jo svært at få rettet, siger han.
Når mødetidspunkterne ikke på forhånd koordineres med advokaterne, så er forklaringen praktiske og logistiske hensyn.
- Vi overvejer i øjeblikket, om vi kan gøre det anderledes, for eksempel over mailen tilbyde advokaterne alternative mødedatoer, siger Helle Haxgart.
Der er forskellige svarfrister for henholdsvis borgerne eller advokaterne på den ene side og statsforvaltningerne på den anden.
Hvad angår mødeindkaldelserne, så sender sagsbehandlerne generelt standardformularer ud. Så det kommer bag på hende, at de ikke er tydelige. Hun afviser pure, at der skulle herske en generel, negativ opfattelse af advokaterne i forvaltningen.
- Jeg er ked af, hvis de oplever det sådan, og det er noget, vi har talt med vores medarbejdere om. Men jeg må afvise, at vi har en generel eller konkret holdning til, at advokater ikke er af det gode. Jeg ville aldrig acceptere sådan en holdning i organisationen, siger hun.
Så når de sender afgørelserne direkte til klienterne og uden om advokaterne, så er det på ingen måde udtryk for et bevidst ønske om at undgå advokaterne, men alene fordi sagsbehandlerne har rigtig mange sager og måske har overset, at advokaten har bedt om at få al korrespondance, siger Helle Haxgart.
Domstole slingrer
Når sagerne så kommer for retten, så hober sagerne sig op på grund af domstolsreformen, siger advokaterne. Og det skriftlige materiale, som statsforvaltningerne sender til retterne, lader meget tilbage at ønske, skriver dommer Britt Falster Klitgaard fra Retten i Helsingør i en artikel i bladet Danske Domstole:
- Når vi modtager sager om forældremyndighed fra statsforvaltningerne, er de stadig præget af reformvanskeligheder og derfor ofte mangelfuldt oplyst.
Sammen med to andre dommere har hun været med til at etablere en ny procedure for retterne i henholdsvis Hillerød, Helsingør og Lyngby, hvor de har introduceret et forberedende møde med en børnesagkyndig.
Et møde, som kritikere mener, til forveksling ligner de møder, forældrene har deltaget i hos statsforvaltningen. Dommerne bruger mere tid på sagerne, men:
- Det er vores erfaring, at flere møder med parterne gør, at parterne rykker sig, og at der kan åbnes op for forlig. Som i sidste ende er det bedste for børnene. Derfor gør vi forsøget, skriver hun.
I andre retter bliver forældrene indkaldt direkte til hovedforhandling og efterfølgende domsafsigelse.
Med andre ord er procedurerne forskellige, ikke kun afhængig af, hvilken ret, sagen hører under, men også hvilken afdeling, der tager sig af sagen, siger advokaterne. Og det holder slet ikke, mener advokat Jytte Lindgård:
- I de her sager er det ualmindelig vigtigt, at man kan forklare sin klient, hvad der kommer til at ske i retten. Det kan vi ikke i øjeblikket, og det er fuldstændig uholdbart. I nogle afdelinger afhører de børnesagkyndige klienterne, andre steder er det en dommer. Nogle steder bliver vi bedt om at flytte os væk fra klienterne, andre steder ikke. Der kan selvfølgelig være nuancer fra dommer til dommer, men det her er alt for meget. Man aner jo ikke, hvad der skal ske.
Og sandhedsformaningen, hvor retten pålægger vidner en pligt til at tale sandt, er som udgangspunkt sat ud af kraft, når der holdes formøder.
- Selvfølgelig må dommerne selv bestemme, hvordan de fortolker loven. Men det kunne være meget godt, hvis man kunne blive nogenlunde enige om, hvad der skulle være gældende praksis, siger Anja Cordes.
Og mens Anja Cordes opfordrer politikerne til at komme med flere penge til sagsbehandlingen, så opfordrer Pia Deleuran politikerne til at se på selve loven.
- Der kan siges meget om problemerne med sagsbehandlingen. Det kan man også om selve forældreansvarsloven. Min opfattelse er, at loven skader børnene. Den tager ikke deres perspektiv, og derfor er der tale om en ‘ommer’, siger Pia Deleuran.
Hun er glad for, at loven i højere grad lægger vægt på, at forældrene skal samarbejde, og at statsforvaltningerne tilbyder forældrene rammerne til det.
Men for cirka en ud af ti sager lykkes dialogen ikke, og i de sager starter en ualmindelig lang og belastende undersøgelsesperiode. Ifølge Pia Deleuran tager den nye lov ikke højde for, hvor stort et pres, der lægges på forældrene i en sag med konflikt, og det går ud over børnene, siger hun. Kravet fra samfundet og nogle forældre er, at børnene skal være ‘små nomader’, der partout skal flytte frem og tilbage hver anden uge mellem to stridende parter, uden tid til at etablere sig i eventuelt nye familier i ro og fred.
Ifølge Pia Deleuran er normen om, at kontakten til biologiske forældre er god, så stærk, at selv meget små børn tvinges til samvær hos fædre, de stort set ikke har kontakt med, mod mødrenes ønsker. Det er ikke godt for barnet, for tilknytningen til moren er på det tidspunkt under opbygning, hvilket der burde tages højde for.
Samtidig giver den nye lov langt bedre vilkår til fædre, der har været voldelige over for mødrene. De har for eksempel ret til fortsat at have samvær og afskæres ikke automatisk fra fælles forældremyndighed.
- Og lovens regel om udvidet oplysningspligt koblet sammen med fælles forældremyndighed, giver psykopater og folk, der har besluttet sig for at klæbe sig fast til et andet menneske, ideelle muligheder for en næsten ‘livslang chikane’, siger Pia Deleuran.