Spring hovednavigationen over
Tilbage

LIVE-STREAM Advokaters værdier til debat i EU-parlamentet

Deltag online 23. oktober og Live-stream begivenheden.

I anledning af European Lawyer’s Day 2023 sætter CCBE (sammenslutningen af europæiske advokatsamfund) fokus på de europæiske institutioners rolle i at opretholde kerneværdierne for den juridiske profession.

Det sker til en konference i EU-parlamentets Generaldirektorat for Retlige Anliggender og Forbrugere mandag den 23. oktober, hvor en række fremtrædende talspersoner fra EU-institutionerne, blandt andet EU-kommissær for Retlige Anliggender Didier Reynders, præsident for EU-domstolen Marc van der Woude og Generalsekretær for Europarådet Marija Pejčinović Burić vil deltage. Det vil være en oplagt mulighed for advokater til at drøfte, hvordan EU kan og bør sikre sig, at de fundamentale værdier for advokatprofessionen kan opretholdes ved at fremhæve fordele for borgere og for retssikkerheden.

På konferencen deltager også Advokatsamfundets generalsekretær Andrew Hjuler Crichton og formand for Advokatrådets internationale udvalg Per Hemmer. Du kan også deltage online ved at tilmelde dig via linket nederst.

Dagens program har fokus på tre temaer:

  1. Hvad er betydningen af advokatens uafhængighed, og hvad betyder den for justitsadministrationen?
  2. Nye teknologier og kerneværdier: potentielle partnere eller et uundgåeligt mismatch?
  3. Tillidsforholdet i kommunikationen mellem advokat og klient, er der behov for yderligere beskyttelse?

Konferencen finder sted mandag den 23. oktober kl. 9-16.

Se programmet her

Tilmeld dig online event her:

event@ccbe.eu

 

Online-streaming

Eventen kan også streames via dette link:
https://www.europarl.europa.eu/streaming/?event=20231023-1400-SPECIAL-OTHER