Hvor halter det med retssikkerheden i Danmark? Det var emnet for dialog samt workshop, der fandt sted i Europahuset i København fredag den 22. september.

Mødet blev åbnet og afsluttet af kommissæren for retlige anliggender, Didier Reynders, som gennemgik de områder, der ifølge EU-Kommissionens årlige retssikkerhedsrapport trænger til forbedringer, og han opfordrede bidragsydere til at drøfte de retssikkerhedsspørgsmål, der rejses i rapporten, og hvordan der kan ske yderligere udvikling af retsområdet samt reel implementering af anbefalingerne. For selvom Danmark er blandt de mindst problematiske lande i EU, når det gælder retssikkerheden, så er der stadig plads til forbedringer.

Siden 2020 har EU-kommissionen hvert år gjort status over retssikkerheden i de enkelte medlemslande igennem the Rule of Law Report.

I den seneste rapport for 2022 var der for Danmarks vedkommende fire konkrete anbefalinger til at forbedre retssikkerheden:

Kommissionen anbefaler, at der for det første skal afsættes flere ressourcer til domstolene. Nummer to, at der skal være regler for ’svingdørssituationer’, og hvornår politikere kan skifte job til for eksempel lobbyvirksomheder og dermed risikere interessekonflikter. Nummer tre, at Danmark skal indsamle statistik og data om korruptionssager. Nummer fire handler om øget åbenhed i den offentlige forvaltning og at styrke adgangen til aktindsigt.

Konkrete resultater

Advokatsamfundet var repræsenteret af Per Hemmer, der er medlem af Advokatrådet og formand for Advokatrådets internationale udvalg.

”Det var en god anledning til at gøre status over de anbefalinger, der er anført i rapporten vedrørende Danmark, og det er værd at notere, at det input Advokatrådet for andet år i træk har givet til rapporten, input der også er kommet til udtryk i rapportens anbefalinger vedrørende manglende ressourcer til domstolene og de deraf følgende lange ventetider, nu har ført til konkrete resultater i form af øgede bevillinger til domstolene,” siger han.

Det er Per Hemmers vurdering at the Rule of Law Report har stor betydning for advokatsamfundets arbejde med retssikkerhedsspørgsmål og ikke mindst i den løbende dialog med myndigheder og politikere. Kommissionen er særligt optaget af at nedbringe omfanget af korruption i EU-landene. Et område hvor Danmark traditionelt klarer sig rigtigt godt i internationale målinger. Men der er alligevel behov for en strammere lovramme også for at overbevise lande med høj korruption om, at de har brug for det samme.

”Vi er tilbøjelige til at afvise behovet for yderligere regulering af dette område i Danmark med den begrundelse, at det ligger i vores kultur at have tillid, og at omfanget af korruption er yderst begrænset. Kommissæren advarede imod denne tilgang og anførte, at kulturen kan ændre sig, og jeg er af den opfattelse, at vi kommer til at se nærmere på dette område i de kommende år,” siger Per Hemmer.

Ander emner, der blev drøftet på dialogmødet blandt de tilstedeværende organisationer, var blandt andet at sikre borgerrettigheder og øge adgangen til retshjælp, at øge borgernes bevidstheden om retssikkerhedsspørgsmål, at øge kvaliteten i lovgivningsarbejdet, at værne om og øge tilliden til institutioner og myndigheder i et samfund med stigende kompleksitet, at digitaliseringen ikke hægter borgerne af, at sikre overholdelse af forvaltningsregler og menneskerettigheder samt at forebygge diskrimination.

Næste skridt bliver at finde de vigtigste fokusområder, der skal fremhæves i Rule of Law rapporten for næste år samt drøfte konkrete anbefalinger og forslag til implementering.

Mødet var arrangeret af Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark i samarbejde med Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender og Forbrugere og EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA).

Dialogmødet blev afholdt i henhold til Chatham Houses reglerne, som har til formål at skabe et tillidsfuldt miljø for at forstå og drøfte komplekse problemstillinger. Det betyder, at deltagerne gerne må dele den information, der bliver fremlagt på mødet - men ikke identiteten på den der afgiver den eller vedkommendes tilhørsforhold. Dette for at sikre en åben dialog i trygge rammer.