Af advokat Jan Steen Hansen og advokat Christian Bachmann, Advokatrådets skatteudvalg

En af skattemyndighedernes kerneopgaver er at sørge for, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter.

Det virker imidlertid som om, at Skatteministeriet i bestræbelsen på, at der skal betales korrekte skatter og afgifter, kun har fokus på de ”huller” i skattelovgivningen, hvor skatteyderne potentielt kan udnytte lovgivningen til at slippe billigere, end det var tænkt, og statskassen dermed kan gå glip af penge.

Omvendt ser det desværre ikke ud til, at der er noget stort ønske om at rette op på helt åbenlyse lovgivningsmæssige urimeligheder eller fejl, som betyder, at borgere og virksomheder betaler mere i skatter og afgifter end forudsat eller forudset.

Det, mener vi, er et retssikkerhedsmæssigt problem, og nogle få eksempler kan illustrere pointen.

Trippelbeskatning på mere end 100 pct.

Det er en kendt problemstilling, at der i sager om det, der teknisk kaldes ”rette indkomstmodtager” kan opstå en situation, hvor en indtægt reelt kan blive beskattet med mere end 100 pct.

Det kan ske i en situation, hvor en skatteyder har stiftet et selskab, og hvor skatteyderen udfører arbejde i selskabets navn. Her kan der opstå uenighed, hvis Skattestyrelsen anser indkomsten for at være personlig indkomst for skatteyderen og ikke en indkomst tilhørende selskabet. Eksempelvis har en række læger oplevet dette i forbindelse med indkomst som læge ved arbejde i Norge.

Indkomsten vil så både blive beskattet som personlig indkomst, som indkomst i selskabet og som udbytteskat (trippelbeskatning), og dermed kommer den samlede beskatning af indkomsten reelt op på over 100%, før den lander hos skatteyderen.

Allerede i 2019 i forbindelse med daværende skatteminister Karsten Lauritzens såkaldte Retssikkerhedspakke V blev der taget initiativ til at gøre op med trippelbeskatningen med forslag til at justere reglerne.
Kort efter blev der udskrevet valg, og ændringen blev aldrig gennemført. Også selvom den efterfølgende skatteminister Morten Bødskov over for Folketinget erklærede sig enig i, at trippelbeskatningen var urimelig.

Skatten fra helvede

Et andet eksempel er ”skatten fra helvede”, som blev indført tilbage i 2009. Det prosaiske navn dækker over en såkaldt lagerbeskatning, hvor selskabsaktionærer i børsnoterede virksomheder skal betale skat af forskellen mellem aktiernes kursværdi ved årets begyndelse og ved årets slutning. Det normale princip er ellers, at beskatningen først gennemføres, når aktionærerne har solgt aktierne.

Som afdækket af Berlingske har ”skatten fra helvede” resulteret i nogle meget uheldige og urimelige situationer især for iværksættere, som lader deres selskab børsnotere med store kursudsving. Er man uheldig, topper kursen ved årsskiftet, hvor skatten bliver beregnet for efterfølgende at falde drastisk i værdi. Det betyder, at iværksætternes holdingselskab skal punge ud til skat – i nogle tilfælde mange millioner – af en aktiegevinst, som de reelt aldrig har haft.

Allerede i 2018 bad ministeren embedsværket i Skatteministeriet om at finde en løsning, da man blev opmærksom på problemet.

Senest har overvismand Carl-Johan Dalgaard i et interview i Berlingske den 17. oktober 2023 opfordret lovgiverne til at løse problemstillingen med lagerbeskatningen.

Det er fem år siden, at den daværende minister pegede på problemet, men hverken Skatteministeriet eller Folketinget har taget initiativ til ændringer i lovgivningen trods historierne om iværksættere, som er kommet i klemme.

Renter som dummebøde

Et tredje eksempel er en dom fra Højesteret fra januar 2023 om renter som dummebøde. Kort fortalt handlede retssagen om, at skattemyndighederne rejste et krav mod et selskab, som skulle betale skat af udbytter til et moderselskab i udlandet. Selskabet var uenig, og sagen endte derfor i retten.

Virksomheden ville, mens retssagen kørte, deponere det beløb, som retssagen handlede om, for at undgå at betale renter, mens sagen kørte. Skattemyndighederne afviste dog en deponering, fordi loven ikke gav mulighed for det. Da Højesteret ti år senere afgjorde sagen, gav de skattemyndighederne ret og dømte derfor virksomheden til at betale kravet med både renter og renters rente. Renterne i sagen kom reelt til at udgøre et større beløb end selve skattekravet.

Da Højesteret afgjorde sagen, opfordrede den helt ekstraordinært i dommen lovgiver til at overveje, om det egentlig var hensigtsmæssigt og rimeligt, at man ikke kunne deponere det potentielle skattekrav, mens retssagen kørte. Med andre ord: Et vink med en vognstang fra Højesteret til politikerne om en uhensigtsmæssig lov, som burde ændres.

Problemstillingen om deponering var allerede fremme i 2019, og Advokatrådet har både før og efter Højesterets dom opfordret skatteministeren til at ændre reglerne. Man skulle tro, at det var lige til højrebenet at lave om.

Forslag til en early warning i skatteborgernes favør

Alle eksemplerne peger for os at se på det samme generelle problem: Myndighederne arbejder særdeles langsomt, når en systemfejl rammer borgerne, hvis systemfejlen ikke udgør et problem for statskassen. Den samme sendrægtighed ses derimod ikke, når der er tale om at ændre lovgivning med ”skattehuller”, hvor der er risiko for, at pengene ikke kommer i kassen. Så går det forbavsende hurtigt med udarbejdelsen og fremsættelse af lovforslag herom.

Skatteministeriet har ligefrem en formaliseret forretningsgang med en såkaldt ”early warning”, som anvendes, når en medarbejder eksempelvis hos Skattestyrelsen konstaterer risici for utilsigtet udnyttelse af lovgivningen. Med ”early warning”-systemet sikres det, at der i hele Skatteministeriets koncern knyttes særlig opmærksomhed og særlige arbejdsgange til sagen med henblik på, at Skatteministeriet får mulighed for hurtigst muligt at iværksætte lovgivningsmæssige tiltag for at få lukket skattehullet.

Som skatteborger er det betryggende med den alvor, systematik og rettidige omhu, der udvises af Skatteministeriet og styrelserne omkring lukning af disse skattehuller.

Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt mangler samme systematik dog, når det kommer til urimelig og utilsigtet lovgivning, som rammer skatteyderne.

Vi mener, det er et klart retssikkerhedsmæssigt problem, at Skatteministeriet ikke bekymrer sig synderligt om en problematisk skattelovgivning, som medfører helt urimelige beskatninger af borgerne.

Derfor foreslår vi i Advokatrådets skatteudvalg, at der for skatteyderne udarbejdes en model svarende til det nævnte early warning-system, så der både i Skatteministeriet og politisk kommer høj opmærksomhed på sager om ”systemfejl”, som rammer skatteyderne.

En sådan formaliseret ordning kunne f.eks. være forankret i Skatterådet eller i Folketingets skatteudvalg, som på eget initiativ eller efter henvendelse fra borgere/organisationer kunne beslutte, at en lovgivning skulle være genstand for en ”borgerbestemt early warning” henvendelse til Skatteministeriet.

Skatteministeriet skulle så inden for en given periode enten fremsætte et forslag til en lovændring eller over for Folketingets skatteudvalg forklare, hvorfor der ikke er behov for at ændre loven. Et flertal i Folketinget kunne så i givet fald via et beslutningsforslag pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, som retter op på retstilstanden.

På denne måde kunne man effektivt få ryddet op i urimelig lovgivning, så problemerne ikke ender med at blive syltet og ramme borgere og virksomheder igen og igen.

En sådan struktur og model ville for os at se kunne medvirke til, at der kommer den nødvendige og meget tiltrængte fokus på også at få lukket huller i lovgivningen i borgernes favør. Til stor gavn for retssikkerheden på skatteområdet.

Læs kronikken bragt i Berlingske 2. november 2023 her.