Spring hovednavigationen over
Tilbage

Opslag: Medlemmer og suppleanter til Ankenævnet for Patienterstatningen

Advokatrådet er blevet anmodet om at indstille ni medlemmer og en suppleant til Ankenævnet for Patienterstatningen.

Udpegningsperioden vil strække sig fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2026. Der vil ved udpegningen blive lagt vægt på ansøgerens faglige kompetencer, herunder erfaring med patientskadeerstatningsret. Som led i udvælgelsen vil der endvidere blive indhentet oplysninger om eventuelle tidligere og verserende disciplinærsager.

Advokatrådet opfordrer alle advokater uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering eller handicap til at søge om at komme i betragtning.

Alle ansøgere vil modtage besked, når udpegningen er foretaget.

Interesserede advokater bedes senest den 20. september 2022 kl. 12:00 indsende en kort ansøgning vedlagt CV til mab@advokatsamfundet.dk, med mærkningen "medlem" eller "suppleant".

Læs mere her