Et nyt lovforslag om begrænsninger af aktindsigt er problematisk ifølge Advokatrådet. I et høringssvar peger rådet på at bl.a. journalister og forskere fortsat bør sikres bred adgang, så aktindsigter bliver et effektivt redskab til at afdække uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning.
Forslaget til ændring af offentlighedsloven og forvaltningsloven skal styrke beskyttelsen af offentligt ansatte mod chikane. Med lovforslaget foreslår Justitsministeren at begrænse adgangen til aktindsigt omkring offentligt ansattes forhold.
”Vi forstår godt, at man vil beskytte de offentligt ansatte bedre mod chikane, men vi skal have justeret lidt, for der er nogle betænkeligheder over for lovudkastet. Jeg synes dog, at det er vigtigt at understrege, at vi ikke mener, at retsstaten bryder sammen, og at det ender med offentligt magtmisbrug, hvilket ellers har været lidt op og vende i den offentlige debat,” siger advokat Jonas Christoffersen.
Derfor har Advokatrådet afgivet et høringssvar, som advokat, dr.jur. og medlem af Advokatrådets grundrettighedsudvalg, Jonas Christoffersen, har været medforfatter på
Undtagelser for forskere og journalister
Advokatrådet finder det generelt betænkeligt at begrænse anmodninger om aktindsigt, der har til formål at afdække ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning. En sådan adgang bør begrænses til tilfælde, hvor afgørende hensyn til den offentligt ansattes sikkerhed taler for det. Det betyder blandt andet, at hvis aktindsigtsanmodningen kommer fra forskere eller journalister, bør der som udgangspunkt åbnes op.
”Det må kræve helt særlige grunde at afslå aktindsigt for forskere og journalister, så der må man efter vores opfattelse som klart udgangspunkt holde fast i at give aktindsigt,” siger Jonas Christoffersen.
Han understreger, at det er et svært lovforslag at forholde sig til, for på den ene side ønsker man at beskytte de offentlige ansatte mod chikane – hvilket er et tungtvejende hensyn – og på den anden side skal man sikre videst mulig åbenhed.
”Hvis man nu var sikker på, at loven kun ramte dem, der var rendyrkede chikanøse, ville det være let. Problemstillingen ligger dels i afgrænsningen af, hvornår man er chikanøs eller ej, dels i afvejningen af hvor man lukker for aktindsigt, hvis ansøgningen kan være chikanøs, men samtidig har til formål at se det offentlige i kortene. Advokatrådet peger på nogle punkter, hvor man kan justere lovforslaget og holde bedre fast i aktindsigten,” siger Jonas Christoffersen.
Mindre justeringer gør en stor forskel
Advokatrådet foreslår blandt andet i høringssvaret, at lovforslaget generelt justeres således, at der i tilfælde, hvor formålet med anmodning er at søge at afdække ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning, m.v., kun helt undtagelsesvis vil kunne meddeles afslag efter en konkret vurdering, idet hensynet til informationsfriheden fortsat må tillægges betydelig vægt.
”Vi taler for, at man fra myndighedernes side skal være forsigtig, når man begrænser aktindsigten. Formålet bør ikke være at give afslag på aktindsigt, hvor man forsøger at afdække ulovligheder eller uregelmæssigheder. Forslaget bør kun ramme dem, der ønsker at misbruge aktindsigten. En borger kan jo have gode grunde til at søge aktindsigt, selv om vedkommende opfører sig uacceptabelt, og der skal man passe på adgangen til aktindsigt,” siger Jonas Christoffersen.
Jonas Christoffersen mener godt, at man kan opnå det mål, som man ønsker med stramningen og generere bedre beskyttelse, selvom der ændres i loven, så der kommer færre begrænsninger for offentligheden.
Oplysninger kan tilbageholdes
Jonas Christoffersen ser en række problemstillinger ved de utilsigtede konsekvenser, en sådan lov kan have.
”Det kan have den konsekvens, at oplysninger, som det er nødvendigt kommer frem, alligevel ikke ser dagens lys. Så risikoen vil være, at man holder oplysninger tilbage, fordi man oplever forespørgslen chikanøst. Vores forslag er, at lovændringen ikke går videre end strengt nødvendigt,” forklarer Jonas Christoffersen.
Mener du, at der overhovedet er behov for denne stramning af den eksisterende lov?
”Det er jo svært at sige, men jeg synes faktisk, at det er ganske velbegrundet, at man ønsker at beskytte de offentligt ansatte mod chikane. I et samfund som det danske skal vi værne om de offentligt ansatte. Men dilemmaet er, at når man ønsker at give dem det værn, så kan man nemt komme til at udvide undtagelsesreglerne lidt for meget. Og derfor peger vi på, at der skal være sikkerhed for de offentligt ansatte uden, at det påvirker de journalister, forskere og borgere, der fører kontrol med det offentlige,” siger Jonas Christoffersen.