Danske nyhedsmedier har sagsøgt OpenAI for ulovlig brug af nyhedsartikler. Sagen kan ifølge advokat Martin Dahl Pedersen få principiel betydning for rettighedshavere i hele Europa.
Det bliver det vilde vesten, hvis OpenAI vinder retssagen. Sådan beskriver advokat og partner Martin Dahl Pedersen fra Kromann Reumert de mulige konsekvenser, hvis danske medier lider et nederlag i deres søgsmål mod AI-virksomhedens brug af ophavsretligt beskyttet materiale.
”Så er det jo Wild West. Der vil reelt ikke være nogen beskyttelse af nyhedsartikler, og så må lovgivningen ændres, men det tager tid.”
Martin Dahl Pedersen repræsenterer Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation (DPCMO), hvis medlemmer tæller stort set alle nyhedsmedier i Danmark. De mener, at OpenAI ulovligt har trænet sin sprogmodel ChatGPT på indhold fra danske medier mindst indtil sommeren 2024 og gengivet centrale dele af konkrete nyhedsartikler.
Ifølge Martin Dahl Pedersen står medieorganisationen med en stærk sag, som rækker langt ud over danske mediers retsstilling:
”Hvis vi får medhold, vil det være principielt for europæiske rettighedshavere i det hele taget i forhold til AI‑tjenesternes brug af ophavsretligt beskyttet materiale. Der er meget få sager på området, og derfor kan sagen få stor betydning for, hvordan reglerne håndhæves, og for brugen af ophavsretligt beskyttet materiale fremadrettet.”
Jeg er grundlæggende bekymret for, at nogen, som er så store og tjener så mange penge på at udnytte andres indhold, gør det uden at spørge om lov og uden at betale.
På grund af sagens principielle karakter har han anmodet om at få sagen for Østre Landsret i første instans i stedet for ved Københavns Byret, hvor stævningen er indgivet. Grunden til, at sagen er anlagt ved en dansk domstol, selvom det er et udenlandsk selskab, organisationen er oppe imod, er ifølge Martin Dahl Pedersen klar:
”Vi kan konstatere, at OpenAI i forbindelse med træning af ChatGPT har indsamlet materiale fra hjemmesider i Danmark. Det vil sige, at krænkelsen er sket på det danske marked. Samtidig er systemet udbudt på det danske marked, og derfor mener vi, at tilknytningen til det danske marked er tilstrækkelig til at anlægge sagen her.”
DPCMO kræver erstatning for den hidtidige brug af nyhedsindhold, men beløbets størrelse er endnu uafklaret.
”For at kunne lave en erstatningsopgørelse har vi brug for flere oplysninger. Derfor har vi i stævningen blandt andet spurgt til antallet af brugere, og hvad omfanget er,” siger Martin Dahl Pedersen.
Nyheder er ekstra beskyttet
DPCMO baserer sin sag på ophavsretslovens paragraf 2 og 69a, som fastslår ophavsrettens eneret og pressepublikationers særlige beskyttelse i to år efter udgivelsen. Sidstnævnte paragraf er et resultat af implementeringen af EU’s ophavsretsdirektiv – DSM-direktivet.
”Der er tale om helt grundlæggende ophavsret, som siger, at du skal have tilladelse, hvis du kopierer. Med DSM-direktivet kom der et ekstra lag beskyttelse på to år ovenpå. Efter de to år gælder den almindelige ophavsret stadig, så i den ekstra beskyttelse ligger en signalværdi over for tech-giganterne i forhold til, at kommerciel brug af presseindhold forudsætter aftaler med udgiverne,” forklarer Martin Dahl Pedersen.
Et andet omdrejningspunkt i sagen er DSM-direktivets såkaldte opt-out-bestemmelse, der vedrører tekst‑ og datamining af ophavsretligt beskyttet materiale. Direktivet blev vedtaget i 2019, men først fuldt implementeret i dansk ret i sommeren 2023. I praksis betyder det, at rettighedshavere aktivt kan tage forbehold for, at deres indhold ikke må anvendes til tekst‑ og datamining – for eksempel ved at angive det på deres hjemmeside.
”Der var ingen, der havde tænkt på AI‑tjenester, da direktivet blev til. ChatGPT kom først i november 2022, og bestemmelsen var tiltænkt analysemodeller og akademisk brug. Men selv efter at medierne tog forbehold, har vi konstateret brug af ophavsretligt beskyttet materiale,” siger Martin Dahl Pedersen.
11 ord er nok
Når sagen skal for retten, vil Martin Dahl Pedersen blandt andet henvise til Infopaq‑sagen, som han selv førte. Sagen, som udsprang af en tvist mellem danske dagblade og medieovervågningsvirksomheden Infopaq, var en tur forbi EU-Domstolen, inden Højesteret afsagde dom. Ifølge Martin Dahl Pedersen har Infopaq‑dommen fra 2009 direkte betydning for DPCMO’s søgsmål mod OpenAI.
“EU‑Domstolen slog i Infopaq-sagen fast, at 11 ord kunne være nok til at udgøre et egentligt værk. Medierne fik medhold i Højesteret, og dommen har skabt præcedens for, hvor lidt der egentlig skal til, før der er tale om ophavsretlig kopiering, og det princip mener jeg også gælder i DPCMO-sagen.”
Hvornår sagen kommer for retten, er endnu uvist. Martin Dahl Pedersen fortæller, at OpenAI ikke har reageret på henvendelser omkring selve stævningen, og derfor er der indledt en formel forkyndelsesproces over for OpenAI’s irske selskab med frist til september.
OpenAI afviser helt overordnet DPCMO’s påstande i søgsmålet. I et skriftligt svar til Advokaten siger en talsmand:
“OpenAI har ført direkte samtaler med DPCMO om dette anliggende og er fortsat overbevist om, at vi respekterer medlemmernes rettigheder og overholder dansk lovgivning.”
For Martin Dahl Pedersen er sagen ikke kun et spørgsmål om paragraffer og proces.
”Jeg er grundlæggende bekymret for, at nogen, som er så store og tjener så mange penge på at udnytte andres indhold, gør det uden at spørge om lov og uden at betale – og så på et tidspunkt, hvor det bliver sværere og sværere at få betaling for originalt indhold. Det rammer især danske medier, som opererer i et lille sprogområde med grænser for publikum.”
Tema: AI er overalt, nu skal vi passe på vores rettigheder
Fra en spæd opstart og tøvende tilgang er AI i form af forskellige tilpassede sprogmodeller nu et fast redskab og en integreret del af arbejdsdagen i mange advokathuse ligesom i mange andre virksomheder.
Også udenfor arbejdslivet har borgere brugen af AI inde på livet hver dag, uanset om de kontakter en virksomhed som kunder eller ser på sociale medier i fritiden. AI har givetvis mange fordele og muligheder for at finde og sortere information hurtigt, støtte og effektivisere arbejdet i det daglige, men med det følger også en række udfordringer og perspektiver, som er problematiske og udfordrer retssikkerheden.
Udover dem de fleste efterhånden er opmærksomme på, såsom at AI kan tage fejl og bringer usandheder (hallucinerer), og at den kan være biased, er der tiltagende risici for digitale krænkelser af rettigheder.
Det gælder ikke mindst ophavsretten, retten til eget ansigt, stemme og identitet – og borgernes mulighed for at forstå og reagere, når algoritmer træffer beslutninger eller påvirker adfærd. Begreber som deepfakes, syntetisk indhold, manipulerende AI og kunstige personaer er noget, som enhver, der trykker på de digitale knapper, er nødt til at forholde sig til med en stærk kritisk sans.
I dette tema undersøger vi, hvordan rettigheder udfordres – og forsvares – i mødet med AI. Hvordan hjælper advokater borgere og virksomheder, når AI krænker? Hvor knækker håndhævelsen? Og hvordan finder man balancen mellem innovation, konkurrence og retssikkerhed?
En ting er de fleste enige om: AI kan gøre meget godt, men den passer ikke godt nok på vores rettigheder. Det skal der mennesker og jura til.