AI rummer enorme muligheder – men man skal være på vagt som advokat, for der er mange juridiske uklarheder. De vil dog falde på plads, efterhånden som flere domme tikker ind verden over, mener advokat Jakob Plesner Mathiasen.
Kunne du tænke dig at se den nye film med Marilyn Monroe og James Dean? Det kan snart blive en mulighed, og selvom det kan virke spændende, så opstår der åbenlyst et spørgsmål om, hvornår det er etisk og juridisk forsvarligt at genoplive afdøde filmstjerner og skabe nye værker med kunstig intelligens.
”Vi kommer til at se mange både spændende og skræmmende ting omkring kunstig intelligens (AI), og der handler det i høj grad om, hvem der har ansvaret for det, der kommer,” siger Jakob Plesner Mathiasen, advokat og partner hos Gorrissen Federspiel.
Han er specialist i rådgivning inden for IP-ret og har hjulpet med flere sager om AI og rettigheder. De sager er fortrolige, men han bruger meget tid på at belyse, hvor AI fører os hen, når det handler om ophavsret og er også vært på podcasten Entertainmentretten, som sætter fokus på emnet.
”AI-teknologien sænker adgangsbarrieren for kreativ produktion betydeligt. Det er en reel gevinst. Men den medfører samtidig en massiv stigning i middelmådigt indhold.”
Identitet og deepfakes
”Lige nu taler vi meget om genoplivning af afdøde kendte, hvor vi i Danmark er fremkommet med et lovforslag til ophavsretsloven om, at man ikke digitalt må benytte sig af afdødes ansigter og stemmer, før der er gået 50 år efter deres død. Det har vakt interesse fra USA, hvor der er friere rammer for kommerciel brug af afdøde, og man for eksempel har haft retspraksis om, at man lovligt har kunnet bruge Einstein i en bilreklame efter hans død. Indtil nu har det været uafklaret, præcis hvor lang tid ens identitet er beskyttet mod kommerciel brug, når man er død. Med AI er det blevet højaktuelt at afklare. Og her går Danmark forrest med det nye lovforslag. Det er faktisk det første egentlige lovforslag af sin art i verden, der sætter en klar grænse og giver alle borgere – ikke kun kendte – en beskyttelse mod deepfakes.”
En ting er at bruge kendte personer i nye film. Noget andet er at bruge dem i helt andre situationer, end de er kendte for. Der er allerede set en del groft krænkende sager, særligt i udlandet, omkring brugen af deepfakes i pornografi, hvor ægte personers ansigter bliver brugt i falske sammenhænge. Men selvom det som udgangspunkt er forbudt at bruge både levende og afdøde menneskers ansigter til AI-videoer uden samtykke, kan det være svært at håndhæve ens rettigheder.
“AI er fantastisk i de rette hænder – og lige så farlig i de forkerte. Juraens rolle bliver ikke at bremse teknologien, men at sørge for, at den bruges ansvarligt,” siger Jakob Plesner Mathiasen.
Det handler om licensiering
”Der er også en positiv måde at benytte AI-teknologien på, hvor for eksempel en skuespiller som Michael J. Fox, der i dag lider af Parkinson, eller en sanger kan genoplive og forlænge sin karriere ved hjælp af AI. Så i hænderne på de rigtige, er der mange spændende muligheder. Men som altid med ny teknologi, så åbner det jo også for snyltere og dårlig adfærd. Generelt er jeg optimist omkring AI, men jeg har også en del etiske bekymringer,” siger Jakob Plesner Mathiasen og peger specifikt på flere områder, man som advokat bør være opmærksom på:
”I forhold til ophavsret handler det om licensering, og at de ’rigtige’ rettighedshavere, altså dem, der skaber kultur, bliver beskyttet og får sikret deres rettigheder og identitet, så de har mulighed for at kontrollere og licensere deres rettigheder.
Han er ikke i tvivl om, at medmindre arvinger sætter sig imod det, så skal vi til at vænne os til at afdøde kunstnere fortsætter med at være i live på lærredet eller i musikken.
Domstole skal tilpasse sig hurtigt
Overordnet vurderer Jakob Plesner Mathiasen, at Danmark og Europa har et solidt lovgivningsmæssigt udgangspunkt og et godt retssikkerhedsmæssigt fundament sammenlignet med USA. Men at det vil afhænge af, hvordan lovgivningen udmøntes i praksis og udvikles gennem domstolene.
“Europa lovgiver på forkant med bred og detaljeret regulering. USA overlader i højere grad til domstolene at udfylde rammerne. Men i sidste ende bliver det afgørende for begge systemer, hvordan domstolene fortolker reglerne, og hvor hurtigt de gør det.” siger han og tilføjer:
”Det er afgørende, at domstolene hurtigt kan tilpasse og udfylde eventuelle huller, så der ikke opstår tomrum i beskyttelsen.”
Der er allerede adskillige søgsmål i gang i USA, Europa og Kina. Der er også faldet nogle klækkelige erstatninger på området.
”Det er ikke så længe siden, der var en stor amerikansk sag om AI-brug af bøger. Den resulterede i et forlig på cirka 10 mia. kroner.”
”Det er afgørende, at domstolene hurtigt kan tilpasse og udfylde eventuelle huller, så der ikke opstår tomrum i beskyttelsen.”
Jakob Plesner Mathiasen bruger selv en del tid på at læse domme igennem fra både USA og Kina, og han mener, at selvom AI-indhold vurderes forskelligt, så vil de afgørelser også få betydning for Europa og Danmark.
“Jeg har aldrig før i min karriere oplevet, at dommere, advokater og lovgivere i hele verden bliver disruptet på samme tid og skal forholde sig til præcis den samme nye teknologi og de samme problemstillinger, ” siger han.
”Kina beskytter AI-genereret indhold markant mere end USA og Europa. Det er fascinerende at sammenligne, hvordan retstilstanden udvikler sig forskelligt for den samme teknologi. ”
Trods de foruroligende begivenheder, der udspiller sig i realtid på AI-området – for eksempel at kunstig intelligens i skrivende stund bliver anvendt som våben i krigsførelse, så er Jakob Plesner Mathiasen ”optimist på menneskehedens vegne.”
Alligevel har han en advarsel. Den handler om, hvem der har ansvaret, når AI handler selv.
AI-Agenter er risikable
Den nye fase af kunstig intelligens består af såkaldte AI-agenter – systemer, der kan handle autonomt på vegne af brugeren: sende mails, indgå aftaler, flytte data eller foretage handlinger online, og den er ikke bleg for at begå ulovligheder, medmindre den bliver konfigureret korrekt til ikke at gøre det. Her vil der komme en række sager om ansvarsplacering.
“Det er her, vi nok kommer til at se nogle af de største fejltrin,” vurderer Jakob Plesner Mathiasen. “Man kan formentlig sjældent gemme sig bag, at ‘det var AI’en, der gjorde det’.”
Retligt set er udgangspunktet klart: Ansvaret kan ikke uden videre fralægges. Hvis ens AI-agent krænker ophavsrettigheder, deler persondata eller foretager dispositioner, som den ikke må, taler meget for, at den person eller virksomhed, der ukritisk har sat systemet i gang, risikerer at hæfte for det. Man har allerede set et eksempel på dette i Canada.
“Hvis det var en medarbejder, ville man også kunne have et ansvar. Det ændrer sig formentlig ikke, bare fordi det er en algoritme.”
Samtidig peger han på, at mange virksomheder undervurderer risikoen, fordi teknologien fremstår effektiv og selvkørende. Derfor skal AI-agenter bruges med omtanke. Det kræver sikkerhedsfiltre og kontrolmekanismer. Her kan juraen måske hjælpe med at sørge for, at sikkerhedstjekkene bliver foretaget.
”Jeg har tiltro til lovgivningen, og at juraen nok skal få styr på de her ting på den ene eller anden måde. Historien siger, at nogle gange, så tager det tid med ny teknologi, men indtil videre, så har juraen historisk set fået tingene under kontrol.”
Tema: AI er overalt, nu skal vi passe på vores rettigheder
Fra en spæd opstart og tøvende tilgang er AI i form af forskellige tilpassede sprogmodeller nu et fast redskab og en integreret del af arbejdsdagen i mange advokathuse ligesom i mange andre virksomheder.
Også udenfor arbejdslivet har borgere brugen af AI inde på livet hver dag, uanset om de kontakter en virksomhed som kunder eller ser på sociale medier i fritiden. AI har givetvis mange fordele og muligheder for at finde og sortere information hurtigt, støtte og effektivisere arbejdet i det daglige, men med det følger også en række udfordringer og perspektiver, som er problematiske og udfordrer retssikkerheden.
Udover dem de fleste efterhånden er opmærksomme på, såsom at AI kan tage fejl og bringer usandheder (hallucinerer), og at den kan være biased, er der tiltagende risici for digitale krænkelser af rettigheder.
Det gælder ikke mindst ophavsretten, retten til eget ansigt, stemme og identitet – og borgernes mulighed for at forstå og reagere, når algoritmer træffer beslutninger eller påvirker adfærd. Begreber som deepfakes, syntetisk indhold, manipulerende AI og kunstige personaer er noget, som enhver, der trykker på de digitale knapper, er nødt til at forholde sig til med en stærk kritisk sans.
I dette tema undersøger vi, hvordan rettigheder udfordres – og forsvares – i mødet med AI. Hvordan hjælper advokater borgere og virksomheder, når AI krænker? Hvor knækker håndhævelsen? Og hvordan finder man balancen mellem innovation, konkurrence og retssikkerhed?
En ting er de fleste enige om: AI kan gøre meget godt, men den passer ikke godt nok på vores rettigheder. Det skal der mennesker og jura til.