AI rulles ud i rekordfart, og selvom lovgivningen er nogenlunde på plads, så kniber det med håndhævelsen, advarer advokat Miriam Michaelsen. Hun mener, at alle borgere har brug for digital dannelse og et kørekort til AI.
Miriam Michaelsen har som advokat, forkæmper for bedre digital beskyttelse, medlem af regeringens ekspertgruppe om regulering af Big Tech og forperson for Medierådet for Børn og Unge arbejdet med en lang række sager om digitale krænkelser begået via digitale platforme – sociale medier. Hun har haft mange sager om krænkelser og grooming af børn og unge, samt sager med voksne ofre, der blandt andet bliver misbrugt i falske reklamer på nettet.
Efter et langt sejt træk går det den rigtige vej med regulering og håndhævelse for at sikre ofre for digital vold bedre beskyttelse, men samtidig bliver AI nu implementeret, uden at regulering og håndhævelse er på plads, mener hun.
”Nu har vi endelig fået sat fokus på sociale medier og digitale platforme, og hvordan de ikke efterlever grundlæggende rettigheder og etiske principper. Alligevel har jeg en klar opfattelse af, at vi alle sammen nu igen sover i timen i forhold til AI. Det bliver rullet ud, uden at vi har forholdt os til, hvad det gør ved borgernes rettigheder – og hvordan de rettigheder håndhæves i praksis. Så nu risikerer vi at gentage alle de fejl, vi har begået før med sociale medier,” siger hun.
AI uden sikkerhedsgodkendelse
Mens fysiske produkter som medicin, biler og legetøj skal gennem omfattende godkendelses- og sikkerhedsprocedurer, bliver AI-systemer lanceret direkte til brugerne uden filter.
“Enhver anden producent af fysiske produkter skal dokumentere, at det lever op til menneskerettigheder, datasikkerhed og forbrugerbeskyttelse. Men med AI ser det ud til, at man igen bare har tænkt: Nu ruller vi det ud – og så må vi tage problemerne bagefter.”
Miriam Michaelsen mener, at der er en grundlæggende udfordring med retssikkerheden, når man implementerer AI uden at forholde sig ordentligt til, hvad AI gør ved os – eller vores børn.
”Et konkret eksempel var Snapchat, der lancerede My AI, som kun kan fjernes mod brugerbetaling. Og når vi undersøgte funktionen, viste det sig jo, at det overhovedet ikke var i orden, hverken ift. datahøst, fastholdelse og skadeligt indhold, som den eksponerede brugerne for, særligt børn og unge. Ligeledes er der masser af eksempler med ChatGPT, der bare træner løs på brugernes data og træffer beslutninger, som kan få vidtrækkende konsekvenser for den enkelte bruger.”
AI-integrerede funktioner på sociale medier og søgetjenester gør det stadig sværere for børn og unge at skelne mellem ægte og falsk indhold.
“I Medierådet har vi lige lavet en rapport blandt børn og unge på tværs af de nordiske lande, der viser, at rigtig mange har svært ved overhovedet at gennemskue, hvad der er rigtigt, og hvad der er AI-genereret. Når de samtidig svarer, at de får en stor del af deres nyheder via sociale medier, er det en udfordring for den demokratiske samtale og debat. Vi har en kæmpe opgave i forhold til, at folk forstår, hvad der er ægte, og hvad der er falsk, det gælder for børn – men også for voksne.”
Platforme uden ansvar
Samtidig peger Miriam Michaelsen på, at platformene ofte tjener penge på det indhold, der krænker borgernes rettigheder – for eksempel gennem ulovligt indhold, annoncer eller algoritmer, der sporer brugernes præferencer.
Et gennemgående problem er ansvarsplaceringen. Når AI-genereret svindel, deepfake-videoer eller falske annoncer florerer på digitale platforme som for eksempel Meta, mødes ofrene ofte af tavshed eller sendes rundt i systemet, hvis de anmelder det til udbyderne.
“Platformene siger: Vi er bare en platform. Det er ikke vores ansvar. Gerningspersonerne kan man ofte ikke finde selv som helt almindelig borger – og så står de forurettede tilbage uden reel beskyttelse.”
Gratis AI koster
En del af forklaringen ligger i forretningsmodellen. Mange AI-værktøjer fremstår gratis eller ekstremt billige – men prisen betales i data.
“Den vigtigste regel at huske er, at hvis du ikke betaler for produktet, er du produktet. De digitale platforme er endda ikke hinandens konkurrenter. De er hinandens kunder. De sælger data, og det er en kæmpemæssig forretning. De europæiske brugeres data og opmærksomhed. Data bliver opsamlet, solgt videre og brugt på kryds og tværs – ofte uden at brugerne reelt forstår konsekvenserne.”
Den vigtigste regel at huske er, at hvis du ikke betaler for produktet, er du produktet.
Det gælder ifølge Miriam Michaelsen om at tage stilling til, hvad det er for produkter, vi bruger, og hvordan data bliver høstet og anvendt.
”Lige nu står vi i en virkelighed, hvor der er et kæmpe behov for digital dannelse. At folk forstår, hvad er det, de giver væk, når de bruger de her AI-værktøjer. Det er en udfordring også på individplan, at det er blevet proppet ned i halsen på os, uden at vi rigtig har forstået konsekvenserne.”
Det kræver også en håndhævelse af reglerne overfor de produkter og platforme.
”Hvis vi køber præmissen – jamen nu er det der, alle andre bruger det, så jeg skal også bruge det for ikke at komme bagud i AI-kapløbet – så kommer vi først til for sent at forstå de negative konsekvenser. Og de konsekvenser kan allerede ses nu, blandt andet i gymnasierne og i folkeskolerne, hvor børn og unge bruger AI-værktøjer til at skrive opgaver.”
Det gælder også professionelle sammenhænge. Miriam Michaelsen advarer direkte mod ukritisk at implementere kommercielle AI-løsninger i virksomheder herunder advokatkontorer uden fuld indsigt i, hvordan dataen behandles.
Hendes eget kontor har valgt en restriktiv linje og anvender udelukkende open source- og europæiske løsninger – og ingen generativ AI, før der er fuld klarhed over datahåndtering og rettighedsbeskyttelse.
”Vi står et andet sted nu geopolitisk, end vi har stået tidligere. Så de bekymringer, vi har haft i forhold til tech-giganter og afhængighed af for eksempel USA, er blevet endnu mere relevante. Jeg synes, man skal være meget påpasselig med brugen af AI.”
Kørekort til AI
Miriam Michaelsen efterlyser klarere rammer, effektivt tilsyn og reel håndhævelse men også digital dannelse af borgere, så de kan være med til at beskytte sig selv. Hun kunne godt se et scenarie, hvor man skal have et digitalt kørekort – også til AI.
”Jeg synes, man skal stille spørgsmålstegn ved, om AI skal bruges af alle, når det som nu stadig er i udviklingsfasen. AI kan alt muligt godt, men det er jo værktøjer, som man skal forstå at anvende og vælge til og fra. Der er lavet regler, som skal beskytte brugerne, men du skal selv finde informationen om, hvordan din data behandles, så den ikke sælger data videre. Mange mennesker forstår formodentlig ikke, hvad konsekvensen er ved ikke at gøre noget aktivt for at beskytte deres data.”
“Vi har brug for hegnspæle for brugeren af AI. For gennemsigtighed. For ansvar. Og for, at reglerne ikke bare findes på papiret, men også virker i praksis.”
Det kræver blandt andet også, at borgere og brugere selv er vågne. Hendes opfordring er derfor, at alle brugere af AI tager ansvar.
”Vi er nødt til at forholde os til, hvad det er, vi giver væk, når vi bruger de her produkter. Vi er nødt til at kræve gennemsigtighed, og vi er nødt til at kræve håndhævelse af nogle grundlæggende rettigheder.”
Det er altså et fælles ansvar mellem myndigheder, virksomheder og borgere, derfor:
“Stop op og tænk jer godt om, før I bare kører med på en AI-bølge. Rettighederne kommer ikke af sig selv.”
Tema: AI er overalt, nu skal vi passe på vores rettigheder
Fra en spæd opstart og tøvende tilgang er AI i form af forskellige tilpassede sprogmodeller nu et fast redskab og en integreret del af arbejdsdagen i mange advokathuse ligesom i mange andre virksomheder.
Også udenfor arbejdslivet har borgere brugen af AI inde på livet hver dag, uanset om de kontakter en virksomhed som kunder eller ser på sociale medier i fritiden. AI har givetvis mange fordele og muligheder for at finde og sortere information hurtigt, støtte og effektivisere arbejdet i det daglige, men med det følger også en række udfordringer og perspektiver, som er problematiske og udfordrer retssikkerheden.
Udover dem de fleste efterhånden er opmærksomme på, såsom at AI kan tage fejl og bringer usandheder (hallucinerer), og at den kan være biased, er der tiltagende risici for digitale krænkelser af rettigheder.
Det gælder ikke mindst ophavsretten, retten til eget ansigt, stemme og identitet – og borgernes mulighed for at forstå og reagere, når algoritmer træffer beslutninger eller påvirker adfærd. Begreber som deepfakes, syntetisk indhold, manipulerende AI og kunstige personaer er noget, som enhver, der trykker på de digitale knapper, er nødt til at forholde sig til med en stærk kritisk sans.
I dette tema undersøger vi, hvordan rettigheder udfordres – og forsvares – i mødet med AI. Hvordan hjælper advokater borgere og virksomheder, når AI krænker? Hvor knækker håndhævelsen? Og hvordan finder man balancen mellem innovation, konkurrence og retssikkerhed?
En ting er de fleste enige om: AI kan gøre meget godt, men den passer ikke godt nok på vores rettigheder. Det skal der mennesker og jura til.