Advokat Maria Fredenslund har været med helt tilbage fra dengang, interesseorganisationen Rettighedsalliancen hed Antipiratgruppen. Meget har ændret sig på mere end et årti. Dengang sendte Antipiratgruppen erstatningskrav til personer, der ulovligt delte musik og film via fildelingstjenester og lignende. Nu er udfordringen ikke alene brugernes adfærdsmønstre, men i høj grad de store amerikanske tech-giganter som for eksempel OpenAI, Meta, Google og Microsoft.

”Bundlinjen er, at rettighedshaverne står over den største udfordring nogensinde. Det er noget helt andet, vi er oppe imod i dag. Tech-giganterne bygger deres milliardforretning på indhold, som de i virkeligheden stjæler fra alle mulige tjenester på internettet. Nu har jeg været med i alle årene, og jeg er virkelig bekymret,” siger Maria Fredenslund, direktør i Rettighedsalliancen, som repræsenterer over 100.000 danske rettighedshavere fra blandt andet medie-, film-, litteratur- og musikbranchen.

Hun går så langt som at sige:

”Det er historiens største tyveri af ophavsrettigheder, og ikke nok med det – det stjålne indhold bliver brugt til at skabe nyt indhold, der konkurrerer direkte med rettighedshaverne.”

Og det er hun ikke ene om. Advokat Peter Schønning kalder også tech-giganternes handlinger for det største ophavsretstyveri nogensinde og siger:

”Tech-giganterne har gennemtrawlet hele internettet, og så har de høstet alt, hvad de kunne, af ophavsretsbeskyttet materiale – tekster, billeder, musik og hvad ved jeg. Det har de smidt ind i nogle generative AI-løsninger, som gør det muligt for brugerne at lave et output, der direkte konkurrerer med det oprindelige materiale.”

Både Peter Schønning og Maria Fredenslund har været en del af en ekspertgruppe om AI og ophavsret nedsat af kulturministeren, som advokat Gitte Løvgren Larsen stod i spidsen for. Ekspertgruppen afleverede sine anbefalinger i september 2025. De tre advokater er sammen med resten af ekspertgruppen enige om, at der er behov for transparens i de data, som AI-tjenesterne trænes på.

”Hvis du for eksempel har skrevet noget og udgivet det, ved du jo ikke, om dit materiale indgår i træningsgrundlaget for et kunstigt intelligenssystem. Du kan godt skrive maskinlæsbart – altså i et teknisk format, som systemerne kan læse – at du ikke ønsker, at indholdet bliver brugt af AI-tjenesterne. Men hvordan kontrollerer du, at de overholder det? I princippet kan du kun gøre det ved at få adgang til selve ”maskinen”,” siger Gitte Løvgren Larsen.

Uden ordentlig adgang til tjenesternes træningsdata bør der ifølge Gitte Løvgren Larsen og resten af ekspertgruppen gælde en omvendt bevisbyrderegel.

”Så formoder man, at der er trænet på materialet. Enten viser du, at der ikke er trænet på det – eller også går vi ud fra, at der er,” forklarer Gitte Løvgren Larsen.

Svært at få indsigt

Rettighedsalliancen foretager løbende monitorering og undersøgelser, som afdækker brud på ophavsretten begået af AI-tjenesterne. Med navneskiftet til Rettighedsalliancen, som Maria Fredenslund er grundlægger af, fulgte også et skift i fokus. Interesseorganisationen arbejder med en målrettet indsats over for distributører af ulovligt indhold kombineret med adfærdsændringer gennem oplysning. Maria Fredenslund fortæller, at organisationen blandt andet er involveret i bevissikring til støtte for nogle af de retssager, der er anlagt, herunder Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation – DPCMO’s sag mod Open AI. Første gang, organisationen involverede sig i ophavsretsproblematikken i forbindelse med kunstig intelligens, var i den såkaldte Books3-sag, som tog form i 2023 – kort efter Open AI’s lancering af ChatGPT i november 2022.

”Sagen er det første eksempel på, hvordan det ulovlige marked spiller ind i udviklingen af kunstig intelligens. Dengang var AI-tjenesterne åbne omkring, hvad de trænede deres maskiner på, og derfor opdagede vi, at flere af dem blandt andet brugte et datasæt ved navn Books3, som er en samling af ulovlige e-bøger fra en tysk pirattjeneste,” fortæller Maria Fredenslund.

Hun forklarer, at datasættet indeholder over 100.000 bøger – også skrevet af danske forfattere, som er blandt Rettighedsalliancens medlemmer. Det lykkedes Rettighedsalliancen at få fjernet datasættet flere steder på internettet ved at rette henvendelse til diverse tech-virksomheder og hjemmesider.

”Det er en løbende proces, og nogle hjemmesider fralægger sig desværre ansvaret og siger, at de bare er en host med et link. Vi har fået meget ud af sagen, da den var med til at sætte fokus på området.”

Arbejdet med at kortlægge bruddene på ophavsretten er blevet sværere, da transparensen er væk.

”I starten offentliggjorde AI-tjenesterne information om, hvilke datasæt de havde trænet på for at promovere deres maskiner. Det var et slags kvalitetsstempel, at de havde anvendt et meget stort datasæt med kvalitetsbøger. I dag har de lukket helt ned for informationerne om, hvad de træner den kunstige intelligens på med henvisning til, at der er tale om forretningshemmeligheder,” siger Maria Fredenslund.

Kan ikke sagsøges væk

Selvom det nogle gange kan føles som en umulig kamp at udrydde den uberettigede brug af ophavsretsbeskyttet indhold, nytter indsatsen ifølge Rettighedsalliancens direktør noget:

”Det er ekstremt frustrerende for rettighedshaverne, at man føler, at man ikke kan stille noget op. Men det har en effekt at afdække og synliggøre problemet. Det er med til at skubbe på de politiske processer.”

Hun fortæller, at Rettighedsalliancen også godt kan rejse retssager, men at organisationen primært fokuserer sine ressourcer på andre indsatser. Hun tror og håber på, at de få retssager, der er anlagt i Danmark, kan give nogle svar.

”Ud over retssagen mod OpenAI har rettighedsorganisationen Koda lagt sag an mod den amerikanske AI‑musiktjeneste Suno for krænkelser af Kodas medlemmers rettigheder. Der verserer også andre sager i Europa, som måske kan give os nogle svar på rækkevidden af den nuværende lovgivning.”

Peter Schønning har som advokat og som repræsentant for flere rettighedsorganisationer fuld forståelse for den grundlæggende følelse af uretfærdighed og trang til at anlægge retssager for at vise, at man ikke vil finde sig i det.

”Man kan ikke sagsøge problemet væk, og det kan være tvivlsomt, hvad der kommer ud af det. Det er svært og dyrt at sagsøge tech-giganter på andre kontinenter end Europa, og der er nogle juridiske barrierer i forhold til territorialitet. Hvis man skal bruge den danske ophavsretslov i en dansk retssal, kræver det, at sagen kan forankres territorielt – og det er en grundlæggende hurdle. Men det kan være, man kan komme over den.”

Han bruger billedet, at man står ved foden af et bjerg i forhold til at anlægge retssager og få lavet ny lovgivning, men han vurderer, at det er lovarbejde i EU-regi, der for alvor kan batte noget.

”Det primære problem er, at den eksisterende lovgivning bliver overtrådt. Det er ikke nødvendigt med ny lovgivning for at komme efter nogle tech-giganter, der har gjort noget ulovligt. Men i forsøget på reelt at kunne håndhæve ophavsretten og beskytte kunstnerne kan der også være behov for at indføre ny lovgivning,” siger han og uddyber, at der er en generel politisk velvilje over for rettighedshaverne både i Danmark og EU.

Lovproces tager tid

Problemet er ifølge Gitte Løvgren Larsen grundlæggende, at udviklingen inden for kunstig intelligens går ekstremt hurtigt, mens lovgivningsprocessen i EU ikke bevæger sig i samme tempo. Det rykker sig dog den rigtige vej i EU, påpeger hun og henviser til Europa-Parlaments resolution om ophavsret og generativ AI fra 10. marts i år.

”Den har tydeligt trædesten fra nogle af anbefalingerne fra ekspertgruppen, og mit håb er, at parlamentet vil gå videre med det. Blandt andet giver parlamentet udtryk for, at tech-giganterne bør være transparente omkring, hvilke ophavsretligt beskyttede værker, de har brugt, og at EU’s ophavsretsregler skal gælde for systemer, der stilles til rådighed i EU, uanset hvor selve træningen er foregået. Det vil skabe klarhed og styrke både aftale- og håndhævelsesgrundlaget,” siger Gitte Løvgren Larsen.

Hun fremhæver desuden en anbefaling fra ekspertgruppen om at styrke brugen af menneskabt indhold ved blandt andet at sikre betaling til rettighedshaverne.

”Hvis du for eksempel går en tur i supermarkedet til musik genereret af kunstig intelligens, så er musikken ikke ophavsretligt beskyttet og kan derfor bruges gratis. Det betyder, at dem, der hidtil har levet af at skabe musikken, mister deres indtægtsgrundlag. Hvis det endda er deres musik, der er trænet på for at skabe den AI-genererede musik, så har de i virkeligheden været med til at skabe grundlaget for at udkonkurrere sig selv.”

Ekspertgruppen peger på, at her kan en kollektiv betalingsordning, som indebærer betaling for alle typer musik, og hvor pengene for eksempel kunne gå til støtte af musikbranchen, være værd at overveje.

Bedre rammevilkår for licensaftaler er også et område, som ekspertgruppen har arbejdet med, og som de tre advokater hver især bakker op om. Der er allerede nogle eksempler på licensaftaler – også i Europa blandt andet mellem OpenAI og franske Le Monde samt det spanske mediehus Prisa Media. 

”Kunstnere skal selvfølgelig have betaling for deres arbejde, og det får man kun til at ske via licensering. Man skal derfor skabe rammerne for, at tech-virksomhederne overhovedet indgår licensaftaler. Selvom der indtil videre kun er relativt få licensaftaler, anser jeg hver enkelt licensaftale som positiv, da den viser, at nogen forsøger at gøre det rigtige. Men man skal ikke efterlade nogen på perronen, og problemet nu er, at det kunne se ud til, at det kun er de store rettighedshavere, der indgås aftaler med,” siger Peter Schønning.

På trods af, at AI har sat de kreative fag under et stort pres, er han overbevist om, at der altid vil være levende mennesker, som skaber ægte kunst.

”Men problemet er, at en stor del af markedet kan blive overtaget af AI, så markedet bliver mindre. Det vil underminere kulturens økosystem og gøre det sværere at leve af at være kunstner.”

Sårbart marked

Spørger man Maria Fredenslund, er den yderste konsekvens noget mere dunkel:

”Vi risikerer, at der ikke længere er noget incitament til at skabe indhold. Så bliver der ikke skabt noget nyt andet end det, maskinerne spytter ud, og som jo bare er baseret på det, der findes i forvejen. Så bliver det indavl.”

Som eksempel nævner hun de forfattere, der lever af at skrive lærebøger. En undersøgelse fra januar 2026, som Rettighedsalliancen har foretaget blandt studerende på videregående uddannelser, viser, at 33 pct. har uploadet hele eller uddrag af studiebøger til chatbots, hvilket er ulovligt, og ud af dem er der hele 76 pct., som har anvendt chatbotten til at få opsummeret bogen.

”Nogle af dem har endda oprettet en chatbot, som de kan dele med deres studiekammerater. Det betyder, at andre ulovligt får adgang til bøgerne via en brugertilpasset chatbot, som kan opsummere bogen. Det kannibaliserer voldsomt på det lovlige marked for studiebøger, og vi er et lille marked i Danmark, så der skal ikke ret meget til, før vi når et punkt, hvor ingen vil skrive lærebøgerne, fordi det ikke kan betale sig,” siger Maria Fredenslund.

Hun fortæller, at Rettighedsalliancen gennem mange år har forsøgt at skabe en kulturændring gennem oplysning og kampagner, og det spor vil organisationen fortsat forfølge.

En problemstilling som denne rejser ifølge Gitte Løvgren Larsen principielle spørgsmål om ansvar, når ophavsretligt beskyttet materiale ulovligt bringes i omløb gennem flere led.

”Hvis du lovligt skal anvende noget, skal du have et lovligt forlæg – altså et lovligt eksemplar eller en lovlig gengivelse af et værk. Hvis jeg stjæler noget fra nogen og giver det til dig, hvorefter du bruger det i god tro, så er det stadig ikke et lovligt forlæg. Hvis tech-giganterne har stjålet noget og derefter stillet det til alles rådighed, hvad sker der så i anden, tredje og fjerde række – hos de brugere og aktører, der anvender eller bygger videre på materialet – både i forhold til ansvaret for at anvende beskyttet materiale og muligheden for at bevise, at det er sådan, det er foregået? Det bliver spændende at se, hvor meget der skal til for at løfte beviset, når der kommer sager om det.”