Med AI-tjenester ved hånden kan du i dag skabe computerspil, apps, tekster og billeder på ingen tid. Men kan du ikke dokumentere den menneskelige kreative indsats, er risikoen, at ingen rettigheder overhovedet beskytter det skabte.

”Vi har jo før set teknologi, der kan efterligne kreative udtryk – for eksempel digitale lyde, der minder om instrumenter. Forskellen over for generativ AI er, at outputtet ikke er forudsigeligt på samme måde. Og netop den manglende forudsigelighed er afgørende for, om noget kan være ophavsretligt beskyttet. Det kan lyde som et nicheområde, men fordi AI kryber ind alle steder, bliver det ekstremt vigtigt,” siger Gitte Løvgren Larsen, partner og advokat hos Sirius advokater.

I ophavsretten hænger beskyttelsen tæt sammen med, om et menneske har haft kontrol over værkets endelige udtryk, og netop den kontrol er svær at dokumentere med et uforudsigeligt output. Gitte Løvgren Larsen påpeger, at det kræver en kreativ, selvstændig menneskeskabt indsats, før et værk er ophavsretligt beskyttet.

”Det lever kunstig intelligens som udgangspunkt ikke op til. Og hvad hvis den AI-løsning, du bruger, endda i sine brugervilkår siger, at alt, hvad du laver derinde, tilhører løsningen? Derfor er det store spørgsmål, hvor skillelinjen går. Der er afsagt nogle europæiske domme, som giver en indikation af, hvad der skal til. Selv rigtig mange prompts er ikke blevet anerkendt som værende tilstrækkeligt til at udløse ophavsretlig beskyttelse.”

Hendes vurdering er, at hvis du for eksempel får AI til at skabe et billede, men derefter selv ændrer komposition, farvevalg og andre elementer, så vil det formentlig være ophavsretligt beskyttet.

”Hvis du bruger din egen intellektuelle og kreative tilgang i vid udstrækning, vil en dansk dommer sige, at det er ophavsretligt beskyttet. Men jeg kan ikke præcist sige, hvor grænsen går for, hvad der er – og ikke er – beskyttet.”

En dråbe blæk

Jakob Plesner Mathiasen, partner og advokat i Gorrissen Federspiel, deler vurderingen af, at der i Europa vil være tilfælde, hvor noget skabt med AI som værktøj kan være ophavsretligt beskyttet. Men han påpeger også, at det er uklart, hvor grænsen går.

”Det helt klare udgangspunkt i Europa – og endnu mere i USA – er, at hvis man bruger AI til at skabe noget, så er det ikke ophavsretligt beskyttet, fordi ophavsret kræver, at et menneske står bag. I USA har man anlagt en meget bastant tilgang. Her kan det sammenlignes med, at selv begrænset brug af AI svarer til at tilsætte en dråbe sort blæk til et glas klart vand. Det hele bliver ”mudret”, og det udelukker ophavsretlig beskyttelse. Den linje er blevet fastholdt konsekvent i USA,” siger han.

Jakob Plesner Mathiasen fremhæver de samme europæiske domme som Gitte Løvgren Larsen om AI og ophavsret. Der er tale om tre domme. Den første dom blev afsagt af retten i Prag i 2023 og handlede om et AI-genereret billede skabt via prompts. Derefter fulgte domme fra München i februar 2026 – om logoer – og fra Düsseldorf i april 2026 – også om et billede. I alle tre sager afviste retten ophavsretlig beskyttelse af det AI-genererede materiale.

”De tre domme afviser, at der foreligger ophavsretlig beskyttelse. Det viser, at man som virksomhed skal være virkelig varsom, for har man skabt et computerspil eller billeder, hvor man ikke kan dokumentere den menneskelige kreativitet, risikerer man, at det hele er ubeskyttet.”

Han forventer at se flere retssager med AI-genereret materiale som omdrejningspunkt, men også at spørgsmålet om brugen af AI generelt vil få større betydning i ophavsretssager:

”Fremover vil vi se flere retssager, og jeg tror også, at spørgsmålet: ‘Har du brugt AI – og i hvilket omfang?’ generelt vil blive et fast element i ophavsretssager. Er svaret uklart, kan konsekvensen være, at et værk betragtes som ubeskyttet, hvilket kan underminere hele forretningsmodeller – særligt i kreative brancher.”

Nøglen er derfor ifølge ham dokumentation:

”AI må gerne være et begrænset værktøj eller en assistent, men du skal kunne redegøre for din egen kreative proces. Flere domme har afvist beskyttelse allerede, fordi der slet ikke er fremlagt dokumentation for den kreative proces – for eksempel prompts.”

Brug for retningslinjer

Mens vi venter på flere domme, bør EU og de nationale lovgivere ifølge Gitte Løvgren Larsen arbejde for klare regler på området.

”Vi har brug for tydeligere retningslinjer. Området kalder på, at der bliver lavet nogle regler, der gør, at man ved, hvordan man skal agere i forhold til kunstig intelligens og ophavsret, og hvordan man efterfølgende kan håndhæve sine rettigheder. Det er for alles skyld,” siger hun og uddyber:

”Mange rettighedshavere – for eksempel musik- eller filmskabere bruger allerede kunstig intelligens. De har en interesse i at få klarhed om, hvad det betyder, at de bruger kunstig intelligens som støtte, som udviklingsværktøj eller som selve driveren for det, de skaber, i forhold til, hvordan de kan håndhæve deres rettigheder fremadrettet.”

Indtil der kommer klarere regler og retningslinjer, handler det ifølge hende om at være ekstra grundig i de kontrakter, man indgår.

”Hvis du lever af at lave et eller andet for andre, så bliver du nødt til at skrive ind i dine aftaler, hvad der skal gælde for det, du leverer.”