Spring hovednavigationen over

2020 - Advokaten 3 En klar og entydig opdrags- og prisoplysning

Publiceret: 4. september 2020

LinkedIn ikon Twitter ikon Link ikon Prink ikon

Manglende eller utilstrækkelig opdrags­ og prisoplysning er en tilsidesættelse af god advokatskik og tillige temaet i mange klagesager i Advokatnævnet. Derfor gennemgås her de grundlæggende krav til en fyldest­gørende opdrags­ og prisoplysning.


Tekst: Martin Korp Jensen, chefkonsulent i Advokatsamfundet

Siden 1. maj 2005 har det fremgået af de advokatetiske regler, at advokater skal give skriftlig opdrags- og pris-oplysning til forbrugerklienter. Hvor Advokatrådet tidligere i forbindelse med de udgående tilsyn kunne konstatere, at nogle advokater alene gav mundtlig opdrags- og prisoplysning, eller slet ikke gav opdrags- og prisoplysning, er tendensen nu, at der gives skriftlig opdrags- og prisoplysning, men at denne ofte er utilstrækkelig. Også dette udgør en tilsidesættelse af god advokatskik.

Da manglende eller utilstrækkelig opdrags- og prisoplysning tillige er temaet i mange klagesager i Advokatnævnet, gennemgås nedenfor de grundlæggende krav til en fyldestgørende opdrags- og prisoplysning. Dette har også tidligere været emnet for artikler i Advokaten, og for supplerende artikler henvises til Advokaten 5/2014 “Hvad skal der stå i en opdrags- og prisoplysning?”, Advokaten 10/2018 “Nyt fra Advokatnævnet” og Advokaten 3/2019 “Opdrags- og prisoplysning – en genopfriskning”.

Advokatnævnets praksis om opdrags- og prisoplysning er af Advokatrådet i de advokatetiske regler pkt. 15.1. sammenfattet således, at en advokat, når klienten er forbruger, af egen drift, på en klar og entydig måde, skriftligt og direkte skal oplyse klienten 1) om de vigtigste elementer af den påregnede bistand, 2) om salærfastsættelsen, 3) om de med bistanden forbundne omkostninger og 4) klageadgang, hvis advokaten ikke har en hjemmeside. 

I det følgende gennemgås de enkelte elementer af opdrags- og prisoplysningen, idet det bemærkes, at det i de enkelte underafsnit ikke er muligt stringent at følge den rækkefølge af krav, som fremgår af de advokatetiske regler pkt. 15.1.

Hvem?
Opdrags- og prisoplysningen skal afgives til forbrugerklienter. For brugerklienter er klienter, som retter henvendelse til advokaten vedrørende forhold, som ikke er erhvervsmæssige. Advokatens pligter ved etablering af opdrag med erhvervsklienter er beskrevet i de advokatetiske regler pkt. 14. Som hovedregel skal der sendes opdrags- og prisoplysning til alle fysiske personer, medmindre personen retter henvendelse om erhvervsforhold. Der skal gives opdrags- og prisoplysning, uanset om klienten skal betale salær, jf. nedenfor. Andelsboligforeninger og ejerforeninger har ofte status som forbrugerklienter, jf. Sonny Kristoffersen i U.2011B.258 “Afgrænsning af det civilretlige forbrugerbegreb”.

Hvornår?
Opdrags- og prisoplysningen skal sendes til klienten, når opdraget etableres. Straks efter, at klienten har rettet henvendelse om en opgave, og advokaten har et overordnet overblik over, hvad opdraget omfatter, skal der sendes skriftlig opdrags- og prisoplysning til klienten. Opdrags- og prisoplysningen skal fremstå som en valgmulighed for klienten, og den skal derfor sendes, inden arbejdet udføres.

Hvis der, når advokaten og klienten har haft lejlighed til at drøfte sagen nærmere, sker ændringer i opdraget, kan opdrags- og prisoplysningen suppleres med en ny opdrags- og prisoplysning.

Form
Opdrags- og prisoplysninger skal afgives skriftligt og direkte til klienten. Når Advokatrådet på et tilsyn udtager en sag, hvor advokaten ikke kan dokumentere, at der er givet skriftlig opdrags- og prisoplysning, begrunder advokaten det ofte med, at opdraget og salæret er meddelt klienten i en indledende telefonsamtale. En sådan meddelelse er imidlertid ikke tilstrækkelig, og den suspenderer ikke advokatens forpligtelse til at afgive skriftlig opdrags- og prisoplysning ved opdragets etablering. Formkravet om skriftlighed er opfyldt ved brev, e-mail og formentlig tillige sms eller anden elektronisk kommunikation. Hvad enten spørgsmålet om dokumentation for, at der er afgivet skriftlig opdrags- og prisoplysning, opstår i forbindelse med tilsyn eller en klage, skal advokaten være opmærksom på, at dokumentationen skal kunne fremvises, også selv om opdraget er afsluttet. Nogle advokater beder klienten om at kvittere for modtagelsen af opdrags- og prisoplysningen eller at underskrive en egentlig aftale om bistand. Dette kan have bevismæssig betydning for, at klienten har modtaget opdrags- og prisoplysningen, men det er ikke et krav.

Det, at opdrags- og prisoplysningen skal gives direkte til klienten, indebærer, at det er uden betydning i en klagesag, om advokaten på sin hjemmeside har oplyst nærmere om faste priser på visse ydelser og/eller sin timepris.

De vigtigste elementer af bistanden – opdragsbeskrivelsen
For visse typer opdrag stilles der ikke store krav til opdragsbeskrivelsen. Hvis opdraget vedrører bistand til oprettelse af et testamente eller en ægtepagt, er det ikke et krav, at advokaten redegør nærmere for, hvad testamentet eller ægtepagten skal indeholde. I sådanne tilfælde anser Advokatrådet forpligtelsen til at beskrive de vigtigste elementer af den påregnede bistand for opfyldt, såfremt advokaten har meddelt klienten, at opdraget f.eks. vedrører oprettelsen af et testamente.

Bistand i ejendomshandler kræver en mere fyldestgørende beskrivelse af opdraget, hvilket ofte tillige er i advokatens interesse, hvis der senere måtte opstå uoverensstemmelse med klienten om, hvad bistanden omfatter. En opdragsbeskrivelse i en ejendomshandel kan bestå i, at advokaten i tekst, punktform eller ved afkrydsning af felter i en fortrykt formular om del ydelser oplyser om de vigtigste elementer af den påregnede bistand, f.eks. gennemgang af købsaftale med tilhørende bilag, godkendelse af handelen, rådgivning om købers retsstilling, såfremt handelen er omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom kap. 1, tinglysning af skøde, udarbejdelse af udkast til refusionsopgørelse samt telefonsamtaler og korrespondance. Ved bistand i ejerlejlighedshandler kan der eksempelvis suppleres med gennemgang af ejerforeningens forhold og økonomi. Advokaten bør tillige skrive, såfremt ydelser, der naturligt kunne være en del af et opdrag, ikke er inkluderet, det kan f.eks. være rådgivning om finansiering af ejendomshandelen, rådgivning om ejendommens pris m.v.

Som rettesnor for, om opdragsbeskrivelsen er tilstrækkelig og fyldestgørende, kan nævnes følgende eksempel: En advokat har besluttet, at vedkommende kan tilbyde sin bistand i en ejendomshandel til en fast pris. I sådan et tilfælde skal klienten kunne kigge på selve prisen, læse opdragsbeskrivelsen og dermed kunne slå fast, hvad man får for det salær, der skal betales.

På en klar og entydig måde
På en klar og entydig måde gælder både opdrags- og prisoplysningen og den form, hvori oplysningerne gives. Hvis opdrags- og prisoplysningen gives til sidst i et længere brev eller en e-mail, hvor klienten først skal læse om, hvad advokaten har gjort sig af overvejelser efter gennemlæsning af en købsaftale med bilag, dernæst en række forretningsbetingelser, er der en betydelig risiko for, at klienten slet ikke registrerer opdrags- og prisoplysningen. Opdrags- og prisoplysningen bør så vidt muligt gives i et separat dokument og i det mindste indledningsvis, hvis der i samme meddelelse skal gives andre oplysninger. Forbrugerklienter kan, hvis de f.eks. er blevet sagsøgt eller impliceret i en ansættelsesretlig tvist, være pressede. Førstegangskøbere af fast ejendom mødes med en stor mængde information og materiale og mange nye begreber. Forbrugerklienter skal derfor serviceres med en klar og entydig opdrags- og prisoplysning.

Undertiden prøver advokater i deres opdrags- og prisoplysning at beskrive alle tænkelige scenarier forbundet med varetagelsen af klientens sag. Endvidere ses opdrags- og prisoplysninger, hvor advokaten redegør for muligheden for at søge fri proces, selv om opdraget ikke vedrører en retssag. Sådanne opdrags- og prisoplysninger forekommer ikke at være klare og entydige.

Opdrags- og prisoplysningen skal være konkret i forhold til det, der skal udføres for klienten, og enhver ændring i opdraget, hvad enten dette udvides eller begrænses, og enhver ændring i principperne for sagens afregning, medfører, at advokaten skal sende en ny opdrags- og prisoplysning. En advokat kan med fordel udarbejde tekster og paradigmer på opdragsbeskrivelser og prisoplysninger, men det, som sendes til klienten, skal være konkret tilpasset det opdrag, som skal udføres, og med en prisoplysning, som er gældende for det konkrete opdrag.

Hvis en klient i første omgang ønsker at få afklaret, om klienten overhovedet har en sag, bør opdraget og prisoplysningen afgrænses til dette indledende arbejde. Hvis klienten, efter at retsstillingen er belyst, ønsker at føre retssagen, og advokaten er villig til at føre sagen med retshjælpsdækningstilsagn og/eller fri proces, ændres betingelserne for opdraget, og der skal gives ny opdrags- og prisoplysning. I opdragsbeskrivelsen skal advokaten redegøre for de vigtigste elementer forbundet med at varetage retssagen, og prisoplysningen kan eksempelvis ændres til: “Det, at der er meddelt tilsagn om retshjælpsdækning, betyder, at jeg, for det arbejde, som udføres fra nu af, vil henholde mig til dit retshjælpsforsikringsselskab for salær og omkostninger, bortset fra selvrisikoen, som er xx kr. (eller beregningsprincip) og beløb ud over dækningsmaksimum, som ifølge forsikringspolicen er xx kr.” Så længe advokaten henholder sig til forsikringsselskabet, er det efter Advokatrådets opfattelse tilstrækkelig prisoplysning, at advokaten har oplyst, at det er forsikringsselskabet, der betaler salæret. I sager, hvor dækningsmaksimum på retshjælpsforsikringen er ved at være nået, og risikoen for klientens egenbetaling derfor er aktualiseret, skal advokaten varsle dette. I en sådan meddelelse skal der oplyses, at salæret vil blive fastsat efter samme principper, som har været gældende i forhold til forsikringsselskabet, det vil sige landsretspræsidenternes vejledende satser. I denne varsling – og prisoplysning – er advokaten forpligtet til at vedlægge satserne eller redegøre nærmere for salærfastsættelsen, da sagen nu har ændret karakter, så det er klienten, der betaler salæret. Advokaten skal endvidere oplyse om de med bistanden forbundne omkostninger, som ikke allerede er dækket gennem retshjælpsforsikringen.   

Et andet eksempel på en uklar opdrags- og prisoplysning ses i ny og næ i ejendomshandler, hvor advokaten tilbyder en fast pris for bistanden. Efter opdragsbeskrivelsen skriver advokaten: “Hvis arbejdet omfatter mere end ovenstående, beregnes der salær med udgangspunkt i medgået tid og til en timepris på xx, inkl. moms.” Når der er givet en fast pris, skal advokaten levere det, som er aftalt, også selv om arbejdet bliver mere omfattende end først antaget. Hvis sætningen “Hvis arbejdet omfatter mere end ovenstående…” skal forstås som et andet og nyt opdrag, f.eks. en mangelsag, medfører sætningen en unødig uklarhed, allerede fordi et sådant opdrag forudsætter en ny opdrags- og prisoplysning, hvorfor der ikke er grund til at tage højde for dette i den opdrags- og prisoplysning, som gives i ejendomshandelen.

Prisoplysningen (oplysning om salærfastsættelsen)
Begrebet prisoplysning omfatter både de situationer, hvor det er klienten, der skal betale advokatens salær, og hvor salæret betales af tredjemand, herunder statskassen.

Når klienten skal betale advokatens salær, skal advokaten enten tilbyde en fast pris, give et begrundet overslag eller redegøre for de principper, der vil være gældende for sagens afregning. Det er advokaten, der afgør hvilken prisoplysning, der kan gives. Konkurrencemæssige forhold kan for visse opdrags vedkommende bevirke, at advokaten vælger at give en fast pris for at få opdraget.

Fast pris
Hvis advokaten har givet en fast pris, skal denne oplyses inkl. moms. Der er, når der gives fast pris, som udgangspunkt ingen grund til at nævne timepriser eller andre afregningsprincipper, jf. ovenfor om, at prisoplysningen skal være klar og entydig. En undtagelse herfra må kunne gøres i ejendomshandler, hvor advokaten har behov for at beskrive salærberegningen, hvis ejendomshandelen ikke gennemføres.

Begrundet overslag
Et begrundet overslag skal selvsagt være begrundet. Det betyder, at advokaten skal have gjort sig overvejelser om, hvad opdraget kommer til at omfatte, og hvad salæret forventes at blive. Der kan naturligvis opstå ændringer i opdraget og arbejdets omfang, men et begrundet overslag må ikke være urealistisk eller et forsøg på at etablere opdrag på vilkår, som ikke er realistiske. Der er i nævnspraksis set eksempler på, at det begrundede overslag sættes lavt. Når arbejdet er påbegyndt, og afregningen nærmer sig overslaget, varsles et nyt overslag.

Et begrundet overslag kan bestå i et eksakt beløb inkl. moms eller et interval. I sådanne tilfælde vil det som udgangspunkt være unødvendigt, at advokaten oplyser sin timepris.

Hvis en advokat i sin prisoplysning redegør for de principper, der vil finde anvendelse ved salærafregningen, og supplerer denne oplysning med et estimat over, hvor mange timer, der forventes anvendt, er der som udgangspunkt givet et begrundet overslag, jf. Advokaten 6/2015 “Når prisoverslag giver anledning til en tvist”.

Hvis det viser sig, at et begrundet overslag ikke kan holde, skal advokaten varsle klienten så tidligt som muligt, og inden der udføres arbejde udover det, som er indeholdt i overslaget.

Oplysning om de principper, der vil være gældende for afregningen
Særlig i større sager, eller hvor det ved opdragets etablering er usikkert, hvor mange timer det vil tage at varetage klientens sag, kan en advokat sjældent give en fast pris eller et begrundet overslag. I sådanne sager kan advokaten redegøre nærmere for de principper, som vil være gældende for salærfastsættelsen og dermed afregningen. Som anført ovenfor er det advokaten, der bestemmer, hvilken prisoplysning der kan gives.

Den medgåede tid og advokatens timepris inkl. moms er centrale elementer ved sagens afregning, men med henvisning til Højesterets dom i UfR1978.448H er det fast antaget, herunder i Advokatnævnets praksis, at følgende parametre kan indgå ved sagens afregning:

  • Arten og omfanget af advokatens arbejde
  • Sagens betydning og værdi for klienten
  • Det med sagen forbundne ansvar
  • Det opnåede resultat
  • Om advokaten har ydet ekspertrådgivning
  • Eventuelt hastearbejde/arbejde uden for normal arbejdstid.

Hvis en advokat ikke i sin prisoplysning forbeholder sig at anvende ovenstående, men f.eks. alene anfører, at sagen afregnes efter medgået tid og i den forbindelse oplyser sin timepris inkl. moms, har advokaten som udgangspunkt afskåret sig fra at anvende parametrene i opadgående retning.

Den timepris, som oplyses, skal relatere sig til den eller de personer, som aktuelt skal udføre arbejde for klienten. Det er ikke tilstrækkeligt klart at oplyse timeprisen på partnere, ansatte advokater, fuldmægtige og stud.jur.’er, hvorefter klienten uden nærmere vejledning er overladt til at gisne om, hvilken timepris der vil være gældende for sagen.

Særlig vedrørende sekretærer og sagsbehandlere – ligesom det gælder for kontorhold i øvrigt – anses deres tid for inkluderet i advokatens timepris, medmindre sekretæren eller sagsbehandleren udfører selvstændig sagsbehandling. Selvstændig sagsbehandling kan typisk komme på tale i boer, ejendomshandler og i sager med tvangsauktioner. Om særskilt afregning af sekretærtid m.v. henvises til Advokaten 4/2014 “Advokatnævnet – afregning for kontorhold” og Advokaten 3/2016 “Afregning for sekretærtid i erhvervsforhold”.

Hvis et opdrag ikke giver grundlag for særskilt afregning af sekretærtid, og sekretærens timepris desuagtet oplyses, giver advokaten en prisoplysning, som ikke forekommer klar og entydig. En klient vil altid have fokus på den laveste timepris, og der bør derfor ikke oplyses om sekretær timepriser i sager, hvor betingelserne for særskilt afregning heraf ikke er til stede.

Prisoplysning i sager, hvor klienten ikke skal betale salær
En advokat skal give skriftlig opdrags- og prisoplysning, selv om klienten ikke skal betale salær. Hvis klienten f.eks. er nærtstående familie, som advokaten ikke vil afkræve salær, og opdraget vedrører en ejendomshandel, skal advokaten skriftligt og direkte beskrive de vigtigste elementer af bistanden, meddele at bistanden er gratis og oplyse om eventuelle omkostninger forbundet med bistanden, jf. nedenfor.

Ved etablering af opdrag, hvor salæret udredes endeligt af statskassen, skal advokaten beskrive de vigtigste elementer af bistanden og meddele klienten, at salæret betales af statskassen og eventuelt for at tydeliggøre budskabet: “Det betyder, at du ikke skal betale mit salær.” Om prisoplysningen i sager, hvor klienten ikke skal betale salæret samt om prisoplysning i straffesager henvises særligt til Advokaten 3/2019 “Opdrags- og prisoplysning – en genopfriskning”.

De med bistanden forbundne omkostninger
Advokaten skal oplyse klienten om de omkostninger, som udførelsen af opdraget indebærer, f.eks. udlæg, rejseomkostninger eller afgifter til det offentlige. I det omfang det er muligt at oplyse størrelsen af omkostningen, f.eks. notarialafgiften ved bistand med oprettelse af testamenter, skal omkostningen oplyses med beløb. Tilsvarende er det normalt i ejendomshandler muligt at oplyse tinglysningsafgiften til skødet med et eksakt beløb. Hvis prisen for ejendommen ikke er færdigforhandlet, når opdraget etableres, kan advokaten undtagelsesvis oplyse beregningsprincipperne. At klienten får oplysning om tinglysningsafgift i f.eks. salgsopstillingen, fritager ikke advokaten for skriftligt, direkte og på en klar og entydig måde at oplyse om de med bistanden forbundne omkostninger. Oplysningspligten vedrørende omkostningerne relaterer sig til advokatens tjenesteydelse, og Advokatrådet antager, at der ikke kan stilles krav om, at der oplyses om tinglysningsafgift, hvis tinglysning af skødet ikke indgår i det aftalte opdrag.

Klagevejledningen
I medfør af forbrugerklagelovens § 4, stk. 1, skal en erhvervsdrivende på sin hjemmeside oplyse om eventuelle alternative tvistløsningsorganer, hvortil forbrugeren kan indbringe en tvist mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren. Informationen skal indeholde oplysning om tvistløsningsorganets adresse og hjemmeside.

Hvis en advokat har en hjemmeside, skal advokaten give den generelle klagevejledning på sin hjemmeside. Hvis en advokat ikke har en hjemmeside, skal advokaten give den generelle klagevejledning i opdrags- og prisoplysningen.

Andre informationer i opdrags­ og prisoplysningen
Som anført ovenfor bør en opdrags- og prisoplysning som udgangspunkt meddeles i en separat e-mail eller meddelelse for at opfylde kravet om at være klar og entydig.

Hvis klienten er en fysisk person, følger det af hvidvasklovens § 16, stk. 1, at den erhvervsdrivende ved forretningsforholdets etablering skal orientere kunden om de regler, der gælder for behandling af personoplysninger, med henblik på forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Da forbrugerklienter ofte er fysiske personer, og da § 16-underretningen skal gives ved opdragets etablering og direkte til kunden (klienten), kan det være hensigtsmæssigt, at advokaten i ejendomshandler indsætter § 16-underretningen i opdrags- og prisoplysningen.

 

UDDRAG AF DE ADVOKATETISKE REGLER PKT. 15
15.1 Når klienten er forbruger, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde skriftligt og direkte til klienten oplyse klienten om de vigtigste elementer i den påregnede bistand, om fastsættelsen af honoraret jf. 15.2, og om de med bistanden forbundne omkostninger.

15.2 Hvis advokaten ikke har en hjemmeside, jf. pkt. 15.6, skal advokaten yderligere oplyse Advokatnævnets fysiske adresse og hjemmesideadresse, samt om Advokatnævnets kompetence til behandling af adfærdsklager og tvister vedrørende advokatens salær.
Hvis bistanden ydes til et fast honorar, skal dette oplyses. Hvis det ikke er muligt på forhånd at beregne honorarets størrelse, skal advokaten enten angive den måde, hvorpå honoraret vil blive beregnet, eller give et begrundet overslag. Beløb skal oplyses inklusive moms.

15.3 Afgiver advokaten et overslag, skal klienten så tidligt som muligt orienteres skriftligt, hvis det samlede honorar forventes at overstige det beløb, der er angivet i overslaget. Advokaten skal af egen drift orientere klienten direkte herom på en klar og entydig måde.

15.4 Indgås der aftale om yderligere bistand i sagen, finder 15.1-15.3 tilsvarende anvendelse på sådan en aftale.