Af formand Martin Lavesen og næstformand Charlotte Krarup 

Temaet for årets Copenhagen Pride er 'Frihed', og netop friheden til at vælge og være uanset køn, race og seksuel orientering, er en fundamental og grundlæggende rettighed, som Advokatrådet bakker stærkt op om.

Vi er kommet langt, siden Danmark formelt afkriminaliserede homoseksualitet i straffeloven af 1930, fjernede danseforbuddet i 1973, der i årtier havde forbudt to mænd at danse sammen på offentlige steder, og ligestillede den homoseksuelle lavalder med den heteroseksuelle i 1976.

Men vi må ikke glemme, at de rettigheder og friheder, som vi tager for givet, kan forsvinde langt hurtigere, end vi tror. Det er Ukraine et rigtig godt eksempel på, for ingen havde forudset, at der kunne og ville starte en krig i Europa i 2022.

Vi skal heller ikke se særligt langt ud i verden eller blot i Europa, før homoseksuelles rettigheder er stærkt udfordrede – hvilket Advokatrådet også gjorde opmærksom på sidste år under Pride med en leder om kampen for LGBT+ rettigheder i Polen og Ungarn. I skrivende stund har Polens øverste appeldomstol fastslået i en afgørelse, at de såkaldte LGBT-fri zoner – polske kommuner og regioner indførte i 2019 nye love, som gjorde dem fri for det, de selv betegnede som ’LGBT-ideologi’– skal afskaffes i fire af landets kommuner. Der er dog stadig lang vej igen, før LGBT+ rettighederne i Polen er på højde med resten af Europa.

Herhjemme er fokus gennem tiderne gået fra, hvorvidt det er ok at være tiltrukket af og elske en fra sit eget køn til, hvornår et barn er gammelt nok til selv at bestemme, hvorvidt det identificerer sig som dreng, pige eller non-binær. Og vi er gået fra at smile overbærende over de politisk korrekte svenskeres brug af ’hen’ til, at netop ’non-binær’ er blevet et udtryk, som mange danskere kender.

Børn og familier er med på programmet i Priden for første gang i år, og Rådhushaven er omdannet til et børne- og familieområde, hvor børn og deres omsorgspersoner kan fejre mangfoldigheden. Muligheden for at stifte familie er en vigtig del af fortællingen om rettigheder for LGBT+. Paragraffen mod at give lesbiske ret til kunstig befrugtning blev først fjernet i 2006, da Folketinget vedtog det med 53 stemmer for og 52 imod, og særligt når det kommer til to mænd, der ønsker at starte en familie sammen, kan det være svært.

Lige nu har homoseksuelle mænd få rettigheder og muligheder, når det kommer til at blive forældre.
Det er reelt kun Sydafrika, der tillader homoseksuelle at adoptere fra landet. Surrogati er en meget usikker proces, der efterlader fædrene i en juridisk gråzone.  

Derfor er det stadig væsentligt at tale om, hvordan vi skal indrette samfundet på dette område. For der vil både opstå svære dilemmaer samt til- og fravalg, og det er vigtigt at udvise hensyn og tage højde for de involveredes rettigheder. Et af de første emner i denne diskussion kunne være medfaderskab i regnbuefamilier, for i dagens Danmark kan forældreskab enten deles mellem en mand og en kvinde eller to kvinder, men ikke mellem to mænd, hvilket har store konsekvenser for både børn og forældre, blandt andet i mødet med dagtilbud, sundhedsvæsen og ved sygdom og død.

Derfor er det godt, at vi har Priden, hvor der bliver sat fokus på tolerance og frisind – og diskussioner om rettigheder og muligheder for alle.

God Pride