Spring hovednavigationen over

Advokaten 4 2021 Den ny klientkontovedtægt

Publiceret: 19. november 2021

Lars Økjær Jørgensen, Advokatsamfundet

LinkedIn ikon Twitter ikon Link ikon Prink ikon

Efter halvandet år er klientkontovedtægten ændret. Der er blandt andet indført mulighed for at have én samleklientbankkonto i hver valuta til erstatning af den tidligere vedtægts begrænsning til i alt én samle-klientbankkonto med udelukkende danske kroner.

Den snart tidligere klientkontovedtægt trådte i kraft den 1. marts 2020 og bliver altså kun halvandet år senere ændret på nogle punkter. Det skyldes, at administrationen af flere af de nye bestemmelser, der blev indsat i den tidligere vedtægt, stødte på nogle praktiske vanskeligheder.

Det tog Advokatrådet hurtigt konsekvensen af og satte gang i arbejdet med at indrette bestemmelserne i den gamle vedtægt, så de i videre omfang tilgodeser udfordringerne ved den praktiske administration af klientkontovedtægtens regler. Samtidig var det vigtigt for Advokatrådet til fulde at opretholde sikkerheden for en hensigtsmæssig og forsvarlig behandling af de midler, som klienter har betroet advokaten.

For at sikre bidrag fra praktikere inviterede Advokatrådet Danske Advokater og Finans Danmark til at komme med deres ønsker og bemærkninger, før Advokatrådet lagde sig fast på et udkast til ny klientkontovedtægt. Det resulterede i et rigtig godt og effektivt samarbejde, og resultatet er en klientkontovedtægt, som både pengeinstitutterne og advokaterne støtter op om.

Klientkontovedtægten suppleres af en vejledning, som Danske Advokater og Finans Danmark ligeledes har medvirket til.

DE VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER En samleklientbankkonto i hver valuta - med mulighed for flere

Der er indført mulighed for at have én samleklientbankkonto i hver valuta til erstatning af den tidligere vedtægts begrænsning til i alt én samleklientbankkonto med udelukkende danske kroner. Ændringen skyldes, at denne begrænsning stødte på en række praktiske udfordringer i forbindelse med advokaternes behov for at kunne modtage betroede midler i fremmed valuta med kort varsel samtidig med, at pengeinstitutterne – som følge af hvidvasklovens krav om kundekendskabsprocedurer – ofte tog lang tid om at oprette en separat klientbankkonto, hvor midlerne kunne anbringes. Da der ikke kan indestå forskellig valuta på samme klientkonto, opstod behovet for at have en samleklientbankkonto i hver valuta, således at advokaten med kort varsel også kan modtage betroede midler i forskellig valuta.

Som en konsekvens af den indførte mulighed for at have en samleklientbankkonto i hver valuta blev kravet om, at fremmed valuta skal veksles i forbindelse med indsættelse på en samleklientbankkonto, ophævet.

Begrænsningen til én samleklientbankkonto i hver valuta gælder ikke, hvis advokaten kan dokumentere, at advokaten til enhver tid kan påvise, i hvilket pengeinstitut den enkelte klients midler er indestående. Begrænsningen i antallet af samleklientbankkonti udspringer nemlig hovedsagelig af, at Garantifondens dækning i tilfælde af pengeinstituttets konkurs mv. er afhængig af, at det kan godtgøres, hvor klienternes midler til enhver tid er placeret. Såfremt advokaten har indrettet sit klientbogholderi til at kunne iagttage ovennævnte dokumentation, har advokaten således mulighed for at have flere samleklientkonti i samme valuta.

Positive og negative renter 

Den tidligere klientkontovedtægt indeholdt bestemmelser, der ligesom forudgående klientkontovedtægter gav advokaten mulighed for i visse tilfælde og under visse omstændigheder at undlade at afgive påløbne positive renter til klienten, samtidig med at klienten – med indførelsen af negative renter på indestående på klientkonti – altid skulle betale påløbne negative renter. Denne skævhed er der rettet op på i den ny klientkontovedtægt, således at positive og negative renter behandles ens ved, at renter som udgangspunkt tilfalder henholdsvis afkræves klienten. Samtidig er muligheden for, at advokat og klient kan aftale andet, udvidet, så den nu tillige omfatter betaling af negative renter.

Pengeinstituttets hævning af negative renter og gebyrer på klientbankkontoen er forenklet, således at advokaten kan give pengeinstituttet tilladelse til at hæve renter og gebyrer på en klientbankkonto uden iagttagelse af kravene i den tidligere klientkontovedtægt om pengeinstituttets forudgående meddelelse til advokater og om advokatens mulighed for at annullere hævningen m.v. Det skyldes, at disse krav skabte nogle store praktiske udfordringer for pengeinstitutternes håndtering af renteberegning og rentetilskrivning i forbindelse med hævning på bankkontoen samtidig med, at oplysning om rentevilkår allerede fremgår af pengeinstitutternes forretningsbetingelser, og idet pengeinstitutterne løbende underretter om rentetilskrivning.

Kravet om tilladelse ændret

Der er heller ikke længere krav om, at advokaten skal indhente tilladelse fra klienten til pengeinstituttets hævning af negative renter og gebyrer på klientbankkontoen, idet advokaten nu blot skal orientere klienten om, at pengeinstituttet kan foretage hævningen.

Advokatens pligt i den tidligere klientkontovedtægt til at indhente en egentlig tilladelse fra klienten viste sig at være uhensigtsmæssig i praksis. Da hensynet til klienten desuden ikke findes at nødvendiggøre et krav om tilladelse, og da opbevaring af midler på klientbankkontoen i vidt omfang er i klientens interesse, er kravet om tilladelse ændret til en pligt til at orientere klienten. Det skal desuden ske på et tidspunkt, hvor klienten har mulighed for at sige fra.

Behandling af værdipapirer

Tidligere tiders klientkontovedtægter indeholdt bestemmelser om behandling af værdipapirer. Bestemmelserne udgik i 2020-vedtægten, da de blev betragtet som overflødige. Det har vist sig ikke helt at holde stik, så der er i den ny klientkontovedtægt på ny indsat bestemmelser om værdipapirer.

Sluterklæring ved deponering

Når en advokat deponerer sin beskikkelse, og når et advokatselskab opløses, omdannes eller ændrer formål, skal der afgives en såkaldt sluterklæring.
I de tidligere års klientkontovedtægter var en sluterklæring blot en erklæring om, at advokaten eller advokatselskabet ikke længere havde betroede midler.

I den ny klientkontovedtægt er sluterklæringen udvidet til en erklæring om, at advokaten eller advokatselskabet ikke længere har betroede midler og en erklæring vedrørende klienttilsvaret fra kalenderårets begyndelse og frem til ophørsdagen, som svarer til de faste årlige klientkontoerklæringer.