Sagerne vedrørte to advokater - advokat A, som videregav personoplysninger til advokat B, som brugte oplysningerne i en injuriesag anlagt mod B's klient. Datarådet mente, at advokat A's videregivelse ikke var berettiget, men at advokat B var berettiget til at anvende oplysningerne. B kunne med andre ord bruge oplysninger, som A ikke lovligt kunne videregive.

God advokatskik

I forbindelse med sagsbehandlingen spurgte Datatilsynet Advokatsamfundet om god advokatskiks eventuelle indvirkning på sagerne. 

Advokatsamfundet udtalte, at advokaten i medfør af god advokatskik vil være forpligtet til at videregive personoplysninger, hvis det sker efter instruks fra klienten, og hvis de pågældende oplysninger alene vedrører klienten. Hvis personoplysningerne vedrører andre end klienten begrænses forpligtelsen til det, der er nødvendigt til berettiget varetagelse af klientens interesser. Hvad der er en berettiget varetagelse beror på en konkret vurdering og afvejning af, om klientens interesser vejer mere end et rimeligt hensyn til modparten.

Advokatsamfundet udtalte endvidere, at en advokat, der modtager oplysninger, som kan være til gavn for klientens sag, lovligt kan anvende oplysningerne til gavn for klienten, og at en undladelse af at anvende dem må antages at være i strid med god advokatskik, hvis anvendelsen i øvrigt sker som led i en berettiget varetagelse af klientens interesser.

Afgørelserne 

Det fremgår af begge afgørelser, at der lægges vægt på Advokatsamfundets udtalelse, og at god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, indgår i Datatilsynets vurdering.

I sagen vedrørende advokat A's videregivelse foretages der ved brug af interesseafvejningsreglen (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f) en afvejning af, om hensynet til klager/datasubjektet vejede tungere end hensynet til A's klient og til B's klient. Dette var tilfældet.

I sagen vedrørende advokat B's brug af oplysningerne fandt Datatilsynet, at behandlingen måtte anses for sket som led i en berettiget varetagelse af advokat B's varetagelse af klientens interesser. Hensynet til klager/datasubjektet omtales ikke, men da afgørelsen ligeledes er baseret på interesseafvejningsreglen i artikel 6, stk. 1, litra f, må det formodes, at der er sket en afvejning af klagers/datasubjektets interesser over for advokat B's klients interesser.

Samspillet

Det følger af Advokatsamfundets udtalelse, at der efter god advokatskik kan være en pligt til at videregive og bruge oplysninger, og at en undladelse heraf kan være i strid med god advokatskik. Spørgsmålet er herefter, om forpligtelsen fører til konflikt med de databeskyttelsesretlige regler, eller om regelsættene harmonerer og kan rumme hinanden? Såfremt der er konflikt, kan der opstå en situation, hvor advokaten stilles over for et valg mellem at overtræde enten god advokatskik eller databeskyttelsesreglerne.

Afgørelserne i de to konkrete sager giver ikke anledning til at konkludere, at regelsættene ikke kan rumme hinanden. Hvis oplysningerne alene vedrører klienten, kan klienten blot løfte advokatens tavshedspligt, og videregivelse kan ske (alternativt kan klienten blot videregive udenom sin advokat). Dette vil også kunne ske efter databeskyttelsesreglerne, hvor videregivelsen kan baseres på samtykke. Er der også tale om oplysninger om andre, skal videregivelsen være nødvendig i forbindelse med en berettiget varetagelse af klientens interesser afvejet i forhold til et rimeligt hensyn til modparten, jf. Advokatsamfundets udtalelse. Vurderingen efter databeskyttelsesreglerne svarer således til den, som skal foretages efter god advokatskik.

Det samme gør sig gældende for så vidt angår advokat B's brug af oplysningerne, idet der i vurderingen efter god advokatskik af om brugen sker som led i en berettiget varetagelse af klientens interesser også skal lægges vægt på hensynet til modparten.

Anvendelsen af regelsættene i de to sager fører dermed ikke til en situation, hvor der opstår regelkonflikt. Tværtimod kan man sige, at regelsættene spiller sammen og ikke mod hinanden. Begge regelsæt anvender i de to situationer afvejningsregler og elementer, som giver mulighed for en vis grad af skøn, jf. fx ordene 'berettiget' og 'rimeligt' i forbindelse med vurderingen efter god advokatskik. Dette giver mulighed for at anvende regelsættene på en måde, hvor de harmonerer med hinanden.  

Datatilsynet synes også at have lagt stor vægt på Advokatsamfundets udtalelse, hvorved risikoen for regelkonflikt begrænses. Der synes således hos Datatilsynet at være en forståelse for advokatens særlige rolle, herunder i forhold til at varetage sin klients interesser.

Har afgørelserne betydning for mig som advokat og i give fald hvilken?

Ja. Inden personoplysninger videregives skal du fastslå, om der alene er tale om oplysninger om din klient. Hvis det er tilfældet, og din klient har løftet din tavshedspligt og anmodet dig om at videregive oplysninger, skal du videregive dem. Hvis der også indgår oplysninger om andre, skal du vurdere, om videregivelsen af oplysningerne vil ske som led i en berettiget varetagelse af din klients interesser. Dette hensyn skal afvejes over for hensynet til øvrige personer, hvis oplysninger videregives. Der er tale om en konkret vurdering ud fra oplysningernes karakter.

Hvis du modtager oplysninger, som er videregivet fra en anden advokat, skal du vurdere om brug af oplysninger kan ske som led i berettiget varetagelse af din klients interesser. Det er vigtigt, at du foretager din egen vurdering. Selvom videregivelsen er lovlig, er det ikke sikkert, at din brug er det. Omvendt kan din brug godt være lovlig, selvom videregivelsen ikke er det. Det beror på en konkret vurdering, og man kommer som advokat ikke uden om at skulle vurdere hvert enkelt tilfælde ud fra de oplysninger, som er involveret. Bemærk i øvrigt, at det er hensynet til varetagelsen af klientens interesser, som er afgørende, og ikke hensynet til advokatens interesse i fx at tilrettelægge sit arbejde osv.

Konklusion

I de to sager opstod der ikke konflikt mellem god advokatskik og databeskyttelsesreglerne. Regelsættene kunne således godt rumme hinanden og førte ikke til modsatrettede afgørelser. I sager hvor interesseafvejningsreglen (artikel 6, stk. 1, litra f) udgør behandlingsgrundlaget vil der generelt være et godt samspil mellem de advokatetiske regler og databeskyttelsesreglerne. Det vil dog altid bero på en konkret vurdering af, hvilket hensyn der er tungestvejende.