Mai Mercado (K) ville ønske, at danskerne kunne forvente et stærkt og sundt retssystem præcis, som vi forventer et stærkt og sundt sundhedsvæsen. Hun ønsker, at familieretsadvokater og forsvarsadvokater bliver omfattet af straffelovens paragraf 119, og så hører straf og resocialisering uløseligt sammen for Retsudvalgets næstformand.
Hvorfor har du valgt det retspolitiske område?
Det var et stort ønske at arbejde indenfor det retspolitiske område og blive retsordfører for mig. Det er en vigtig sag for Det Konservative Folkeparti, og det er et område, som beskæftiger sig med vigtige områder for danskerne såsom retssikkerhed og tryghed.
Det er jo ingen hemmelighed, at vi hos Konservative går ind for hårdere straffe, men vi går samtidig også ind for en langt stærkere resocialiserende indsats. Som tidligere socialminister er jeg optaget af, hvordan vi sikrer et fald i recidiv, hvilket typisk lidt overfladisk bliver tillagt, at så er man automatisk lidt slappere i politikken, men det er helt forkert. Det er ikke slapt, hvis du spørger mig; det er rettidig omhu for at forhindre forbrydelser i fremtiden.
For mig hører straf og resocialisering uløseligt sammen, og jeg har blandt andet besøgt Nyborg Fængsel, hvor jeg talte med indsatte om det, og vi har desuden haft en baglandsgruppe i Det Konservative Folkeparti, som både har bestået af politifolk, ansatte indenfor retsvæsnet og fængselsbetjente. Jeg tror, at vi i højere grad skal vende afsoningen på hovedet, så det for eksempel kræver god opførsel at opnå prøveløsladelse. Jeg mener også, at man skal lave nogle særlige programmer for førstegangsdømte, hvilket er direkte inspireret af mit besøg i Nyborg, hvor to indsatte satte spørgsmålstegn ved, om det er fornuftigt at lade førstegangsafsonere sidde inde med hårdkogte kriminelle, hvilket det jo åbenlyst ikke er.
Vi har også været ude med et forslag om at lave en samfundskontrakt med tidligere dømte om, at man holder sig ude af kriminalitet i en femårig periode, får et job eller en uddannelse og holder kontakten til sin familie – for det er faktisk et vigtigt parameter for at holde sig ude af kriminalitet – og så vil vi til gengæld gerne eftergive den gæld, som de har fået i sagsomkostninger. For den gæld er også med til at fastholde mange af dem i kriminalitet.
Hvad har optaget dig i Retsudvalget som næstformand?
Det går meget stærkt på retsområdet. Hvis du havde stillet mig det spørgsmål sidste år, ville jeg have sagt Koranloven og FE-sagen, og p.t. vil jeg svare bander, Den sorte svane og opioider. Det er jo hele udfordringen for retsområdet, for hvis man synes, at den her uge bliver vild, så bliver næste uge vildere. Det betyder også, at man kan sidde tilbage med en følelse af, at man aldrig rigtigt kommer i dybden med et område og får taget hånd om udfordringerne, fordi der hoppes fra tue til tue.
Hvad er det vigtigste retspolitiske problem lige nu?
Der skal skabes en bedre sammenhæng i straffesagskæden. Jeg synes, at det er et kæmpe retspolitisk problem, at man ikke sammentænker de politiske aftaler. Da man for eksempel lavede den seneste politiaftale, satte man rigtig mange penge af til mere efterforskning, og til at man kunne løfte flere sager ved domstolene. Og det lykkedes – men det betød, at man skabte en flaskehals ved domstolene, hvilket har afstedkommet de meget lange sagsbehandlingstider.
Som helt nyt medlem af Retsudvalget fulgte jeg en retssag, og det var virkelig en øjenåbner. Det var en såkaldt paragraf-11- retssag, hvor en socialrådgiver havde været udsat for vold, og den havde været tre år undervejs. Det tog ikke længe under retssagen at finde ud af, at den tiltalte ikke var egnet til almindelig straf. Det betød, at der blev afsagt en kendelse omkring skyldsspørgsmålet, og derfor skulle der planlægges et nyt retsmøde, da der skulle indhentes en mentalerklæring, hvilket betød, at der kom til at gå yderligere over et år, før et nyt retsmøde kom i kalenderen. Over fire års ventetid på afgørelse i en sag som denne er simpelthen uacceptabelt i et retssamfund. Det ville vi jo aldrig finde os i, hvis det var tilfældet med sundhedsvæsnet.
Og nu afventer vi så det næste skvulp, for sidste år afsatte vi penge til domstolene for at nedbringe ventetiderne. Det første, der vil ske, er, at ventetiderne forøges, fordi der ligger nogle gamle sager og venter på at komme for retten. Og den politiske aftale går kun fire år ud i tiden – så vi kan allerede nu forudsige, hvad der kommer til at ske; det kommer til at skvulpe over til kriminalforsorgen, som er ekstremt udfordret. Kriminalforsorgen kan ikke skaffe fængselspladser nok, og der er ikke nok ansatte, og det er derfor, at vi bliver nødt til at sikre dem bedre politisk. Det er som at se en trafikulykke i slowmotion.
Hvad har du selv gjort for at ændre det?
Jeg har stillet forslag om, at man kan få en konsekvensberegner på, hvilken betydning det har for hele straffesagskæden, når vi laver politiske aftaler. For eksempel når vi laver bandepakke. Vi bliver nødt til at kende konsekvenserne for hele straffesagskæden.
Jeg har også stillet forslag om, at man i højere grad samordner de politiske aftaler på henholdsvis domstolene, kriminalforsorgen samt politi og anklagemyndighed, for det er indbyrdes forbundne kar, og de er gensidigt afhængige af hinanden. Tryghed og retssikkerhed kan man kun få, hvis man sikrer en helhedsorientering.
Hvad skal der mere fokus på i 2025?
Jeg har to ting, som jeg gerne vil dykke ned i det kommende år.
Det første er, at vi har et beslutningsforslag på vej, som skal ændre paragraf 119, således at familierets- og forsvarsadvokater bliver omfattet af den. Det er i erkendelse af, at trusler, chikane og vold er blevet en meget stor del af hverdagen for forsvarsadvokater og familieretsadvokater. Jeg har hørt alt for mange historier om advokater, der bliver udsat for den groveste chikane. Det betyder, at man som familieretsadvokat har sager, som man ikke tør tage, fordi man risikerer, at kommunerne får en underretning på ens egne børn, eller at man som forsvarsadvokater undgår at tage visse sager, fordi man ved, at der er for mange store personlige omkostninger ved det. Det kan jo ikke passe, at vi ikke beskytter de advokater bedre, for alle de andre aktører i en retssal, såsom dommere og anklagere, er omfattede af paragraf 119.
Vi mener ikke, at det skal gælde alle advokater, for hvis du er advokat i en HR-afdeling, giver det ingen mening at være beskyttet af den paragraf, og det skal have en relevans. Derfor har vi, blandt andet på grund af den politiske debat tidligere, valgt, at det i første omgang skal gælde forsvars- og familieretsadvokater, for det er her, vi kan se, at der er nogle særlige udfordringer, der kan ende i, at der er færre, som har lyst til at være forsvars- og familieretsadvokater i fremtiden, hvilket efterlader Danmark med nogle meget store udfordringer for vores retssamfund. Tænk, hvis vi gik lige så meget op i retssamfundet, som i velfærdssamfundet; at vi forventede et stærkt og sundt retssystem præcis, som vi forventer et stærkt og sundt sundhedsvæsen.
Det andet punkt, som jeg gerne vil se nærmere på, er kammeradvokatordningen, for forandringens vinde blæser. Når jeg skal afkode det politiske inde på Christiansborg, så er det ikke et spørgsmål, om Kammeradvokatens monopol bliver brudt – det er et spørgsmål om, hvornår monopolet brydes.
Der vil vi gerne være garanten for, at det ikke bliver et forhastet eller sjusket arbejde, for vi skal sikre, at det bliver gjort grundigt, således vi kommer i mål med, at den opgavevaretagelse bliver bedre i fremtiden. Jeg har ikke set forslaget endnu, men jeg har hørt det på vandrørene, og jeg har en forventning om, at det kommer til at blive genstand for forhandling i 2025.
Mai Mercado
Medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti
Næstformand for Retsudvalget
