Spring hovednavigationen over

Tema-Retssikkerhedsanalysen 2023: Retssikkerheden er udfordret i bekymrende grad

Publiceret: 1. december 2023

Tekst: Rasmus Holm Thomsen
Foto: Morten Holtum

LinkedIn ikon Link ikon Prink ikon

I Advokatsamfundets Retssikkerhedsanalyse 2023 svarer et flertal af advokater, at borgernes retssikkerhed er forringet over de seneste år. Den vurdering deler flere eksperter, der peger på sagsbehandlingstider, strafskærpelser og hastelovgivning som konkrete problemer for retssikkerheden.

Retssikkerhedsanalyse 2023

Foto: Morten Holtum

Det går den gale vej for retssikkerheden. Det mener flertallet af de godt 1.000 advokater, der har svaret i Advokatsamfundets Retssikkerhedsanalyse 2023. Nærmere bestemt mener 61 procent af advokaterne, at borgernes retssikkerhed er forringet over de seneste tre år, mens 43 procent mener, at virksomhedernes retssikkerhed er blevet dårligere.

Årsagerne til den dalende retssikkerhed, som advokaterne hyppigst har peget på, er de lange sagsbehandlingstider ved domstolene (81procent), lange sagsbehandlingstider ved offentlige myndigheder (75 procent), brug af hastelovgivning (63 procent), kompleks lovgivning (49 procent) og fejl i sagsbehandlingen ved myndighederne (42 procent).

Advokaterne har dermed det mest negative syn på retssikkerheden i forhold til de adspurgte borgere og virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen.

Professor i forvaltningsret, Michael Gøtze, mener, det er interessant, at så mange af de responderende advokater svarer, at retssikkerheden er i tilbagegang.

”Man kan selvfølgelig sige, at det skal advokater sige – særligt de advokater, som kæmper mod myndighederne – men det her er virkelig et markant tal, når der er så mange advokater med en juridisk indsigt i systemet, som mener, at det går den forkerte vej. 61 procent er jo flertallet af de adspurgte advokater,” siger han og er samtidig enig i, at sagsbehandlingstiderne er yderst problematiske.

”De lange sagsbehandlingstider hos myndighederne er klart en udfordring for retssikkerheden. Hvis man skal have en skattesag igennem skattesystemet, så kan det tage tre til fire år. Vi har lige set en momssag hos ombudsmanden, hvor der var en sagsbehandlingstid på ni år. Ni år! Det er jo vanvittigt,” siger Michael Gøtze.

Professor emeritus i strafferet, Jørn Vestergaard, der også er medlem af Advokatrådets strafferetsudvalg, deler flertallets opfattelse af, at retssikkerheden er udfordret.

”Retssikkerhed er et meget vidt og mangfoldigt begreb. Men kernen i det er, at borgerne skal kende deres retsstilling, og at der i øvrigt skal være en mulighed for at få ret. Og her synes jeg grundlæggende, det er en helt retvisende opfattelse, advokaterne har af, at det er gået tilbage,” siger Jørn Vestergaard.

Han peger ligesom Michael Gøtze på ventetiderne og det, han med en bredere betegnelse kalder ”en ressourcebrist”, hvor der fra politisk hold ikke har været afsat midler nok til institutionerne på det retspolitiske område.

” Det rammer sagsbehandlingen ved domstolene, men her kan man også pege på kriminalforsorgen og problemer i forbindelse med varetægtsfængslinger. Det øgede fangebelæg gør, at eksempelvis advokaterne og deres klienter ikke kan få den kontakt, der er ønskelig, fordi tiden bruges på sikkerhedskontrol. Hvis der havde været flere ressourcer til rådighed med mere personale,  lokaler mv., så ville det resultere i en bedre kontakt mellem de varetægtsfængslede og deres advokat og dermed i en bedre retsstilling for den enkelte,” forklarer Jørn Vestergaard.

Men problemerne griber også tilbage til et andet retspolitisk fænomen, nemlig at Folketinget gang på gang hæver strafniveauer og skærper straffene.

”Jeg har netop siddet som medlem af Justitsministeriets strafferammeudvalg, som fremlagde en stor trebindsbetænkning her i september, hvor vi trevlede alle lovændringer de seneste ti år igennem. Det var skærpelser for 95 procents vedkommende. Det lægger pres på alle dele af systemet, og dermed forringer det også borgernes og de professionelle aktørers mulighed for at agere professionelt og optimalt,” siger han.

Retssikkerhed er et meget vidt og mangfoldigt begreb. Men kernen i det er, at borgerne skal kende deres retsstilling, og at der i øvrigt skal være en mulighed for at få ret. Og her synes jeg grundlæggende, det er en helt retvisende opfattelse, advokaterne har af, at det er gået tilbage.

Jørn Vestergaard

Professor emeritus i strafferet

Stramninger og effekt

Når Jørn Vestergaard skal forklare, hvad der driver lovstramninger og strafskærpelser, så mener han, at mediernes rolle er væsentlig.

”Det helt banale svar er, at det er en retspolitisk tendens, som er opstået og blevet forstærket i takt med den udvikling, der er sket på medieområdet. Man kan se helt tilbage fra 1980’erne, at medierne har større fokus på at bringe dramatiske nyheder, og så har strafferetsområdet altid været leveringsdygtigt. Og det har ændret retspolitikken i den her retning, vi nu ser med flere stramninger,” siger han  og uddyber:
”Politikerne har fået en særlig udfordring i konstant at blive stillet til regnskab for svar på noget, der fremstilles som generelle retspolitiske spørgsmål. For eksempel en dramatisk drabssag eller en ubehagelig voldtægtssag. Retspolitikerne bliver afkrævet hurtige svar på, hvad man dog skal gøre for at komme uvæsnet til livs. Hele rumlen gør, at frekvensen og intensiteten i de kriminalpolitiske tiltag er øget voldsomt i de sidste 15-20 år. Næsten udelukkende i form af ”tough-on-crime”-initiativer.”

Advokat Kåre Pihlmann, der er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, deler bekymringen for retssikkerheden og den udvikling, der er sket. Både for de lange sagsbehandlingstider, som er det mest åbenlyse problem, men også for de retspolitiske stramninger, som udfordrer retssikkerheden.

Han mener også, at den politiske profilering i medierne har en afgørende betydning for retspolitikken. Og den medfører også en anden ærgerlig tendens, nemlig at politikerne udtaler sig om skyldsspørgsmål i verserende sager.

” Det lægger uvægerligt et forventningspres på domstolene, og som modtager af budskabet får man indtryk af, at der er tale om en skyldig person, selv om det er en sag, der hverken er helt eller halvt afgjort.”

Kåre Pihlmann mener samtidig, at der har dannet sig den udbredte holdning blandt retspolitikere, at stramninger og strafskærpelser fører til mindre kriminalitet.

”Der må man bare sige, at empirien ikke kan være med. Og det er jo lidt ærgerligt, at man ikke er opmærksom på det, for det eneste, man så får ud af det, det er, at man stikker folk blår i øjnene.
 Det er som om, der kun findes de to muligheder. Enten så er du hardliner og ”tough on crime”, eller også så er du sådan en hipster-pædagog. Det er trist, at en så vigtig og så kompleks problemstilling bliver forsimplet så meget.”

Statens procesførelse

Et andet tema i Retssikkerhedsanalysen, der ifølge advokat Ole Spiermann, medlem af Advokatrådet og formand for Advokatrådets grundrettighedsudvalg, fortjener at blive fokuseret på, er statens procesførelse.

”Jeg synes, det er slående, at den her ”Davids kamp mod Goliat” – altså sager, hvor man som borger eller virksomhed er oppe mod myndighederne – det ikke alene er noget, som føles af borgere og udsatte befolkningsgrupper, men også af virksomheder og af advokater, hvor særligt skatteadvokater slår ud i analysen. Det giver stof til eftertanke, at det går igen i alle tre gruppers besvarelser.”

Ifølge Ole Spiermann er det en kompleks problemstilling, som har udviklet sig i løbet af et par årtier. Han oplever, at der i dag er en udbredt opfattelse af, at myndighederne er gået fra at være optaget af at ”få det rigtige resultat” i retssalen til at ville vinde sagerne. I undersøgelsen svarer 43 procent af advokaterne, at de mener, det er svært for virksomhederne at få medhold mod myndighederne. 

”Tilbage i tid var opfattelsen, at myndighederne anlagde en strategi til tvister med borgerne, som gik ud på, at myndigheden kunne redegøre sagligt for praksis og søge det rigtige resultat i sagen, alt imens borgeren blev behandlet respektfuldt, ganske som man ville forvente i forvaltningen. Sådan opfatter virksomheder, borgere eller advokater ikke statens procesførelse i dag. Der er en ret til domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser i grundlovens paragraf 63, og det svækker den praktiske implementering af den ret, hvis staten i sin procesførelse agerer anderledes, end staten gør og skal gøre som forvaltningsmyndighed,” siger Ole Spiermann og henviser til, at virksomheder i undersøgelsen også tilkendegiver, at de blandt andet afholder sig fra at føre sager.

Han mener, at en del af løsningen er, at staten bør øge egne juridiske ressourcer.

”Min fornemmelse er, at juridiske kompetencer ikke i tilstrækkelig grad har været et fokusområde i staten, hvis man sammenligner med private virksomheder, hvor der er sket en enorm styrkelse af interne juridiske kompetencer. Når en ekstern advokat fører en sag for en stor virksomhed, så har jurister og andre internt i virksomheden holdninger til, hvordan sagen skal føres og modparten behandles, og til, hvad advokaten siger og ikke siger. Der ageres jo i virksomhedens navn, og det er alt i alt hjælpsomt for den eksterne advokat. Samtidig er interne jurister centrale i sikringen af konsistens på tværs af sager og virksomhedens forhold i øvrigt. Man kan godt få det indtryk, at den dialog er der for lidt af i statens procesførelse, og så er der ikke den sammenhæng mellem, hvordan sagerne kører i forvaltningen normalt, og den måde, man går til retssager på. Så kan det ene blive fredsommeligt og sagligt, mens det andet bliver en krigsskueplads.”   

 

Jeg synes, det er slående, at den her ”Davids kamp mod Goliat” – altså sager, hvor man som borger eller virksomhed er oppe mod myndighederne – det ikke alene er noget, som føles af borgere og udsatte befolkningsgrupper, men også af virksomheder og af advokater, hvor særligt skatteadvokater slår ud i analysen. Det giver stof til eftertanke, at det går igen i alle tre gruppers besvarelser.

Ole Spiermann

Advokat, medlem af Advokatrådet og formand for Advokatrådets grundrettighedsudvalg.

Hastelovgivning

Advokat og medlem af Advokatrådet Anders Braad mener, at resultaterne omkring hastelovgivning er interessante.
Ifølge Anders Braad kan nedlukningen af minkerhvervet og hastelovgivningerne i Folketinget ved samme lejlighed være en del af forklaringen på, at fire ud af ti advokater vurderer, at retssikkerheden er gået tilbage for virksomhederne.

”Man kunne se under corona og nedlukning af minkerhvervet, at der ikke er så langt til en uønskelig situation i vores retssamfund. Jeg tror, mange advokater i deres besvarelser i Retssikkerhedsanalysen har bidt mærke i situationen, hvor et helt erhverv blev lukket ned med noget hastelovgivning, som var tvivlsomt, og hvor der stadig er bøvl med, at mange tidligere minkavlere skal vedligeholde deres farme for at kunne modtage erstatning. Den sag, med de afledte konsekvenser, tror jeg, har påvirket synet på erhvervslivets retssikkerhed.”

Michael Gøtze mener ligeledes, at Folketingets brug af hastelovgivning er en af de faktorer, der medfører dårligere retssikkerhed.

” Det er en af de største grunde til en forringet retssikkerhed. Det er problematisk, for man når ikke at få de sagkyndiges input med, og man bruger heller ikke de lovforberedende udvalg særligt ofte,” siger Michael Gøtze.

Det samme påpeger Jørn Vestergaard, der mener, at lovprocessen og høringerne i sin samlede form har afgørende betydning for retssikkerheden.

”Blandt andet høringsfasen har enorm betydning. Det kan af og til blive en skinmanøvre, hvor regeringen bare tromler hen over de indvendinger og forslag, der kommer. Men grundlæggende bør man tage den fase alvorligt. Og der kommer problemer ind, hvis frister er for korte og høringstemaer diffuse, eller man helt enkelt ikke er indstillet på at tage kommentarer seriøst. Her har advokater et særligt ansvar og særlige muligheder. I modsætning til NGO’er, organisationer og enkeltborgere, så har advokater – i hvert fald som stand – et 360-graders omfattende blik på, hvad der rører sig af problemer, og til dels også, hvad der kunne være af løsninger.”