Tekst Astrid Kastberg Petersen, Juridisk konsulent, Advokatnævnets sekretariat

Advokatnævnet modtager årligt en række klager, der udsprin­ger af inkassosager. Dog viser statistikken, at tallet synes at være faldende. Denne artikel er målrettet blandt andre advokater, der arbejder med inkassosager, og som gerne vil være opdateret på, hvad der er god advokatskik på inkassoområdet.

Hver sag er selvsagt konkret, men der er visse klagepunkter, der ofte dukker op. Tvist om bestridte fordrin­ger er ét af disse områder. Inden en advokat tager et pengekrav til inkasso, er det efter praksis et krav, at advo­katen undersøger, om skyldneren har gjort indsigelser. Det er ikke i sig selv i strid med god advokatskik at tage en bestridt fordring til inkasso, jf. U2004.99H, men advokaten er forpligtet til at vurdere kravets beret­tigelse, herunder undersøge om der er gjort indsigelser mod kravet samt i givet fald forholde sig til disse. I inkas­sobrevet til debitor vil dette typisk vise sig ved, at advokaten redegør for, hvor­for kreditor på trods af indsigelserne fastholder kravet.

Advokatnævnet traf 28. februar 2019 afgørelse i en sag (2018-2714), hvor advokaten på vegne af sin klient, kredi­tor, havde sendt en inkassoskrivelse til skyldner med opkrævning af et beløb for et udført træfældningsarbejde. Forud for inkassoskrivelsen havde skyldneren gjort indsigelse imod kravet over for såvel kreditor som advokaten. Advokaten påstod frifin­delse og gjorde til støtte herfor blandt andet gældende, at han havde drøftet indsigelserne med sin klient både før afsendelsen af inkassoskrivelsen, og igen efter indsigelserne blev fremsat direkte over for ham. Advokatnævnet fandt, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik, allerede fordi inkas­sobrevet ikke omtalte indsigelserne. I byretten gjorde advokaten blandt andet gældende, at han i forbindelse med gennemgangen af kravets beret­tigelse havde vurderet indsigelserne, men at det ikke var i hans overvejelser, at han i inkassobrevet skulle skrive noget herom. Afgørelsen blev ind­bragt for byretten, der 26. november 2019 kom til det samme resultat som Advokatnævnet.

I samme sag fandt Advokatnævnet, at advokaten også havde tilsidesat god advokatskik ved at opkræve et inkassosalær, der oversteg det maksi­mumbeløb, der var fastsat i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002 med senere ændringer, hvorfor advo­katen henset til flerheden af overtræ­delserne blev pålagt en bøde på 20.000 kr. I byretten anførte advokaten blandt andet, at det var en menneskelig fejl, at han var kommet til at opkræve et inkassosalær, der oversteg taksten. Byretten fandt, at selvom der var tale om to mindre alvorlige forseelser, som begge var sket i samme inkassoskri­velse, var der ikke fornødent grundlag for at tilsidesætte Advokatnævnets sanktionsfastsættelse, hvorefter retten stadfæstede kendelsen.

Som det fremgår af ovennævnte sag, er der grænser for, hvor stort et salær advokaten kan opkræve i forbindelse med en inkassosag, og ovennævnte afgørelse ses at statuere, at det vil være en overtrædelse af god advokatskik at opkræve et ikke hjemlet inkassosalær.

Når en advokat får overdraget et krav med henblik på inkasso, vil advo­katen kunne pålægge skyldneren en række omkostninger som for eksem­pel inkassoomkostninger (inkassosa­lær). Hjemlen til opkrævning heraf findes i rentelovens § 9a, stk. 1, hvoraf det fremgår, at en kreditor kan kræve, at skyldneren betaler rimelige og rele­vante omkostninger ved udenretslig inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen ikke beror på skyldnerens forhold. I § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002 om uden­retslige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 476 af 24. maj 2016, fremgår en række krav, som skal være opfyldt, hvis en kreditor skal pålægge skyldner inkassoomkostninger (inkassosalær). Advokaten skal således sende rykker­skrivelse til skyldneren med angivelse af, at manglende betaling vil medføre yderligere omkostninger for skyldner og varslet skal desuden indeholde en frist på minimum ti dage. Det er også en betingelse, at det har været relevant at anmode advokaten om at inddrive fordringen.

Advokatnævnet traf 7. november 2016 afgørelse i en sag (2016-1056), hvor en advokat på vegne af sin klient, kreditor, havde fremsendt krav om betaling af blandt andet inkassoomkostninger uden forinden at have sendt en ryk­kerskrivelse. Advokatnævnet fandt, at det var en tilsidesættelse af god advo­katskik, at advokaten ikke havde sendt en sådan rykkerskrivelse, hvoraf det fremgik, at der ville påløbe yderligere inddrivelsesomkostninger, hvis der ikke blev betalt indenfor betalings­fristen. Med hensyn til størrelsen af inkassoomkostningerne fremgik det i dagældende bilag 1 til bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002 med senere ændringer, at der ved udenretslig frem­medinkasso af fordringer på 10.001­25.000 kr. maksimalt kunne opkræves inkassoomkostninger på 1.450 kr. ekskl. moms. Advokaten havde i sagen opkrævet inkassosalær på 2.450 kr. inkl. moms (1.960 kr. ekskl. moms), hvorefter Advokatnævnet fandt, at advokaten havde tilsidesat god advo­katskik. Udover de nævnte forhold, havde advokaten også tilsidesat god advokatskik i yderligere to tilfælde. Henset til flerheden af overtrædelser og henset til, at advokaten tre gange tidligere var blevet pålagt sanktioner for tilsidesættelse af god advokatskik, blev advokaten pålagt en bøde på 40.000 kr.

I byretten påstod advokaten ophæ­velse af Advokatnævnets kendelse og anførte til støtte herfor blandt andet, at hans klient af egen drift havde frem­sendt påkravsskrivelse til skyldneren, som overholdt betingelserne i inkas­solovens § 10. Byretten stadfæstede den 22. januar 2018 Advokatnævnets kendelse, og bemærkede i den for­bindelse blandt andet, at klientens skrivelse ikke opfyldte inkassolovens krav til en rykkerskrivelse.

Et andet område inden for inkasso, hvor Advokatnævnet ikke sjældent modtager klager, er i de tilfælde, hvor en advokat er fast inkassoforbin­delse for en klient. Advokatnævnet har som udgangspunkt fulgt den praksis, at en advokat, der er fast inkassoforbindelse for en klient nor­malt kan gå ud fra, at fordringer, der overgives til advokaten, er ubestridte, medmindre klienten udtrykkeligt har oplyst, at der er gjort indsigel­ser. Det betyder, at advokaten ikke nødvendigvis behøver at foretage en konkret undersøgelse af spørgsmålet om indsigelser i hvert enkelt tilfælde.

Denne lempede undersøgelses­pligt gælder kun spørgsmålet om, hvorvidt der er gjort indsigelser. Som fast inkassoforbindelse kan en advokat derfor ikke forlade sig på, at klienten påser, om specifikke krav i forhold til inkassolovgivningen og god advokatskik er opfyldt med den virkning, at advokaten ikke selv skal påse disse forhold nærmere.

Som fast inkassoforbindelse skal advokaten have indrettet sit samar­bejde med sin klient på en fornuftig måde, og det påhviler advokaten at redegøre for dette.

I sag 2015-4625 var advokaten fast inkassoforbindelse for en klient. Advokaten havde ved begyndelsen af inkassosamarbejdet med firmaet i forbindelse med fremsendelsen af inkassosagerne fået forelagt firmaets rykkerskrivelse med inkassovarsel, men en sådan forelæggelse var ikke sket i den konkrete sag. Advokaten havde således ikke inden påbegyn­delsen af inkasso indhentet en kopi af rykkerskrivelser eller andet med inkassovarsel, der var sendt til skyldneren. Advokatnævnet fandt i kendelse af 31. marts 2016, at der på den baggrund ikke var sket en undersøgelse af, om betingelserne for at opkræve rykkergebyr, inkasso­gebyr og inkassoomkostninger var opfyldt, hvilket var en tilsidesættelse af god advokatskik. Advokatnævnet bemærkede desuden, at det oplyste om samarbejdsaftalen mellem advo­katen og firmaet ikke kunne ændre herpå. Afgørelsen blev indbragt for både byretten og landsretten, hvor sidstnævnte den 20. juni 2019 af de grunde, som Advokatnævnet havde anført, tiltrådte, at der var sket til­sidesættelse af god advokatskik. Landsretten fandt således ikke grund­lag for at tilsidesætte Advokatnævnets afgørelse, hvorefter der ved inkasso­sagens begyndelse skal indhentes kopi af rykkerskrivelser eller andet med inkassovarsel, hvilket advokaten ikke bestred, at han havde undladt.

Læs mere om inkassoreglerne i artiklerne “God advokatskik i inkassosager” bragt i hhv. Advokaten 4/2013 og Advokaten 10/2015.

Omtalte domme kan også ses i Advokatsamfundets vidensdatabase Viden.advokatsamfundet.dk/