Af Cecilie Holt Nielsen, chefkonsulent i Advokatnævnet

Hvidvaskloven, der trådte i kraft den 26. juni 2017, indeholder en række krav til advokater med sager omfattet af loven. Blandt andet er advokater i medfør af lovens §§ 7 og 8 forpligtede til at identificere og vurdere risikoen for, at advokatvirksomheden kan blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering.

Risikovurderingen skal være skriftlig og skal foretages med udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel. Den skal indeholde en identifikation og vurdering af risikofaktorer. Herudover skal der med udgangspunkt i risikovurderingen udarbejdes skriftlige politikker, procedurer og kontroller.

Virksomhedens politik skal fastsætte de overordnede strategiske mål i relation til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering, og den skal blandt andet fastlægge formål, risikoområder og risikovillighed. Procedurer skal blandt andet beskrive virksomhedens forretningsgange, ansvarsplacering og hvordan hvidvasklovens krav skal iagttages ved sager omfattet af hvidvaskloven, mens kontroller skal beskrive virksomhedens kontrolforanstaltninger til sikring af, at lovens krav overholdes.

Advokatnævnet havde i foråret 2019 lejlighed til at tage stilling til en række sager, hvor Advokatrådet havde indklaget advokater for manglende overholdelse af hvidvasklovens krav om risikovurdering, politik og procedure. Fælles for sagerne er, at Advokatrådet under tilsynsbesøg hos de enkelte advokater havde konstateret, at advokaterne var omfattet af hvidvaskloven, men at de enten slet ikke havde udarbejdet eller ikke i tilstrækkelig grad havde udarbejdet interne regler indeholdende risikovurdering, politik og procedure. Nedenfor er tre af sagerne omtalt.   

Kendelse af 19. marts 2019 – Sagsnr. 2018-2334 (sagen er indbragt for retten)

Advokatrådet kunne under tilsynsbesøget konstatere, at advokatens interne regler vedrørende hvidvask med tilhørende bilag ikke i tilstrækkelig grad opfyldte hvidvasklovens krav om risikovurdering, politik og procedure.

Der blev herefter udstedt et påbud til advokaten om inden for en given frist at indsende interne retningslinjer til Advokatrådets sekretariat, hvilket advokaten gjorde, idet materialet dog ikke opfyldte lovens krav.

Advokatnævnet pålagde advokaten en bøde på 10.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik, ligesom han blev pålagt inden tre uger fra modtagelsen af kendelsen at indsende tilstrækkeligt materiale til Advokatrådet.

Kendelse af 19. marts 2019 – Sagsnr. 2018-2106

Advokaten havde ved tilsynsbesøget ikke egnede skriftlige retningslinjer vedrørende hvidvask, og advokaten blev meddelt en frist på to måneder til indsendelse af risikovurdering, politik og procedure.

Advokaten indsendte efter fristen kontorets interne retningslinjer til Advokatrådets sekretariat, men disse kunne ikke godkendes, og advokaten fik derfor en ny frist til indsendelse af materialet. Efter flere rykkere sendte advokaten et revideret materiale til Advokatrådet, hvilket imidlertid heller ikke kunne godkendes.

Advokatnævnet fandt, at advokaten havde handlet i strid med god advokatskik, og den omstændighed, at advokaten havde været ramt af alvorlig sygdom og ikke havde været i stand til at drive advokatkontoret helt som han gerne ville, ligesom han efterfølgende havde deponeret sin beskikkelse, kunne efter nævnets opfattelse ikke føre til en ændret vurdering. Advokaten blev pålagt en tillægsbøde på 10.000 kr.    

Kendelse af 29. april 2019 - Sagsnr. 2018-1503

Advokaten havde ved Advokatrådets tilsynsbesøg ikke udarbejdet egnede interne retningslinjer efter hvidvaskloven, og trods flere rykkere indsendte advokaten ikke det fornødne materiale til Advokatrådet inden for den fastsatte frist, der løbende blev forlænget.

Seks måneder efter fristens udløb indsendte advokaten risikovurdering, politik og procedure, som opfyldte hvidvasklovens krav.

Advokatnævnet fandt, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik, allerede fordi han på tidspunktet for hvidvasklovens ikrafttræden den 26. juni 2017 som advokat med sager omfattet af loven ikke havde udarbejdet tilstrækkelig risikovurdering, politik og procedure i henhold til hvidvasklovens §§ 7 og 8. Henset til, at det indsendte materiale i tilstrækkelig grad opfyldte hvidvasklovens krav hertil, og idet forholdet var begået forud for en tidligere afgørelse, blev advokaten ikke pålagt en tillægssanktion, jf. princippet i straffelovens § 89.

Advokatrådet har udgivet en vejledning, der nærmere beskriver hvidvasklovens regler og forhold, som advokater bør være særligt opmærksomme på. Desuden har Advokatrådet udarbejdet idéoplæg til risikovurdering, procedure og politikker, der sammen med vejledningen og andet relevant materiale findes på advokatsamfundet.dk , hvor også de nævnte kendelser kan læses.