Spring hovednavigationen over

2010 - Advokaten 6 - Grønland har fået en ny retsplejelov

Publiceret: 29. februar 2012

LinkedIn ikon Link ikon Prink ikon

Advokater fra Danmark løber ofte sur i den grønlandske retspleje, selv om Grønlands retsplejelov nærmer sig den danske.

Af Thomas Trier Hansen, dommer, Retten i Grønland

Årsskiftet markerede den største ændring af den grønlandske retspleje siden 1950. Der blev blandt andet sagt farvel til Østre Landsret som ankeinstans og et mere stringent retssystem blev budt velkommen.
Et system, hvor alle sager – uanset type – som udgangspunkt starter ved de grønlandske kredsretter eller ved den nyetablerede retsinstans, Retten i Grønland, og slutter i Grønlands Landsret som eneste ankeinstans, hvis der ikke opnås en tredjeinstans bevilling fra Procesbevillingsnævnet.
Advokater og andre professionelle, der beskæftiger sig med grønlandske forhold, vil sandsynligvis læse den nye retsplejelov og nikke genkendende til mange af bestemmelserne, hvis indhold minder om den danske retsplejelov, som den var i 2003. Selvom den danske retsplejelov så efterfølgende har gennemgået flere ændringer, er der nu en større sammenhæng mellem den danske og grønlandske retspleje.
Alligevel bør aktører i Danmark gøre sig den ulejlighed at gennemlæse retsplejeloven, hvorved en række misforståelser om navnlig retternes kompetence, retsafgifter, tvangsfuldbyrdelse og sagsgange kan undgås.

Kredsretten vis-à-vis Retten i Grønland

Grønland er i øjeblikket opdelt i 18 retskredse med en fast bemandet kredsret i 13 af disse og én landsdækkende 1. instans domstol – Retten i Grønland. Ankeinstansen er Grønlands Landsret.
Alle sager skal anlægges ved en kredsret, og sager skal kun anlægges ved Retten i Grønland, såfremt det udtrykkeligt fremgår af lovgivningen, at et sagsområde er henlagt til Retten i Grønland. Sager, der tidligere var henlagt ved lov til Grønlands Landsret som 1. instans, skal nu indbringes for Retten i Grønland. Insolvenssager behandles således altid af Retten i Grønland som 1. instans. Alligevel modtager Retten i Grønland – og ikke sjældent også Grønlands Landsret – stævninger eller lignende, der rettelig burde være sendt til en kredsret. Årsagen hertil er uklar, men selv professionelle aktører i Danmark synes at have vanskeligt ved at skelne mellem en grønlandsk kredsret og Retten i Grønland.
Konsekvensen af, at sagen fremsendes til den forkerte instans, vil være, at der opkræves retsafgift, hvorefter sagen ved beslutning vil henvises til rette værneting om muligt eller afvises. Dette vil naturligvis forsinke sagsbehandlingen af den pågældende stævning.
Med introduktionen af en egentlig landsdækkende juridisk 1. instans kan parterne nu begære en sag overtaget af Retten i Grønland. Dette kan ske, når sagerne er faktuelt eller juridisk komplicerede, eller i tilfælde af, at sagens udfald kan have særlig betydning for en af parterne eller for lignende sager. Begæringen skal fremsættes så tidligt som muligt og ikke efter, at hovedforhandlingen er berammet. Jo tidligere en part angiver, hvilke konkrete omstændigheder i sagen der kan begrunde, at sagen henvises, desto tidligere vil kredsretten efter en høring af modparten kunne tage stilling til spørgsmålet og begære sagen overtaget af Retten i Grønland.

Retten i Grønland vil typisk overtage sager af formueretlig karakter, der kræver aftale- eller kontraktfortolkning af en vis kompleksitet, samt sager, der vedrører vanskelige forvaltningsretlige eller miljøretlige spørgsmål. Ligeledes vil sager med internationale relationer, flere parter, hvor disse er repræsenteret af advokater, komplicerede sager med begæring om syn og skøn eller komplicerede skiftesager ofte blive overtaget. Endelig kan sagsgenstandens størrelse også have betydning for vurderingen.

Retsafgifter
Retsvæsenskommissionen foreslog som led i sit arbejde, at der skulle betales retsafgifter i borgerlige domssager med undtagelse af fogedsager og de sagstyper, der udtrykkeligt var fritaget for en sådan afgift. Tinglysningsafgifter (i Grønland: registreringsafgifter), dødsboafgifter mv. blev ikke introduceret.
Tanken var oprindelig, at der skulle være en fast grundafgift kombineret med en variabel afgift alt efter sagsgenstandens størrelse, men ingen berammelsesafgift. Dette princip blev væsentligt forenklet i den endelige retsplejelov. Afgiften i Grønland er således nu et fast beløb, men beløbet kan variere i 1. instans, hvor den som udgangspunkt ligger fra 300 kroner i fogedsager til 500 kroner i borgerlige domssager og ved tvangssalg af fast ejendom mv. Tvangssalg af løsøre må antages at være afgiftsfrie. De sager, der er fritaget for retsafgift, omfatter samme sagstyper som i Danmark. I kæremål til landsretten er retsafgiften 400 kroner og ved anke 750 kroner. Ved indbringelse for Højesteret er afgiften henholdsvis 750 kroner og 1.500 kroner.
Retsafgiften fastsættes og opkræves af Retten i Grønland, uanset hvilken domstol der skal behandle sagen. Retsvæsenskommissionen anså det for mest hensigtsmæssigt, at fastsættelsen og opkrævningen af afgiften foregår et og samme sted.
Fremgangsmåden er dog en mindre logistisk udfordring grundet Grønlands store afstande. Det er således ikke muligt at sende sager fra kredsretterne til Retten i Grønland med post uden væsentlige forsinkelser i sagsbehandlingen. Derfor sender kredsretterne forsiden af alle anmodninger i civile sager (uanset om de er afgiftsfrie) straks efter modtagelsen i den enkelte ret til Retten i Grønlands afgiftsfunktion pr. fax eller e-mail.
Indbetalingen sker til en særlig retsafgiftskonto i Grønlandsbanken. For at sikre en hurtig og korrekt sagsbehandling kræves det, at indbetaleren som minimum har angivet sit og modpartens navn på indbetalingen.
Yderligere oplysninger som eksempelvis indbetalerens eller rettens journalnummer bør også fremgå. Oplyses indbetalerens og modpartens navne ikke, vil indbetalingen ikke kunne identificeres, og beløbet vil straks blive tilbagebetalt. Er der ikke indbetalt en retsafgift ved sagens fremsendelse til retten, eller er der indbetalt et for lavt beløb, vil Retten i Grønland fremsende en opkrævningsskrivelse, hvori der gives en frist på syv dage fra datoen for skrivelsen til at indbetale retsafgiften. Skrivelsen vil blive fremsendt med såvel almindelig post som pr. e-mail eller fax, hvis retten er i besiddelse af disse oplysninger. Når retsafgiften er konstateret indbetalt (eller det konstateres, at der ikke skal betales retsafgift), informeres den ret, der skal behandle sagen. Herefter vil sagsbehandlingen i denne ret fortsætte. Indsigelser mod Retten i Grønlands afgiftsafgørelse kan i første omgang rettes til Retten i Grønland inden for en tidsfrist på seks uger. Den endelige afgørelse kan kæres til Grønlands Landsret inden for to uger.

Fogedsager
Før årsskiftet var al fogedsagsbehandling henlagt til politiet. Hvis der var indsigelser mod et krav, kunne spørgsmålet indbringes for kredsretten. Som følge af reformen er tvangsfuldbyrdelse af pengekrav nu henlagt til kredsretterne. Fogedforbud, arrest og tvangssalg af andet end løsøre foretages dog af Retten i Grønland.
Derimod behandles andre fogedsager, eksempelvis udsættelsesforretninger og gennemførelse af samværssager, stadig af politiet.
Antallet af fogedsager modtaget i kredsretterne har i dag samme omfang som almindelige civile sager. For at imødegå denne væsentlige udvidelse i retsvæsnets sagsområde, har retsvæsnet uddannet et antal kontorfogeder, ligesom Retten i Grønland har særligt uddannede fogedsagsbehandlere til at assistere kredsretterne.
Et af de største problemer, som også kendes fra Danmark, er en effektiv forkyndelsesproces. Det er først med den nye retsplejelov blevet muligt at foretage postforkyndelse, men dette er alene aktuelt i de større byer. Selve fogedprocessen er dog forenklet en smule, idet kreditors tilstedeværelse som udgangspunkt ikke er nødvendig til fogedmøderne. Derudover minder fogedprocessen i vid udtrækning om den danske.

Inkassoproces og betalingspåkrav
For at indlede en inkassoproces i Grønland kræves det, at der fremsendes en egentlig stævning. Af stævningen skal det fremgå, at modparten ikke forventes at have indsigelser mod kravet. Dette kan gøres ved blot at anføre på stævningen, at der er tale om en inkassosag. Ofte modtages betalingspåkravsblanketter fra danske advokater. Da der ikke er indført en betalingspåkravsproces i Grønland, og da disse blanketter hverken angiver at være en stævning, og i øvrigt alt for ofte henviser til regler i den danske retsplejelov eller inkassolovgivning, kan de ikke danne grundlag for viderebehandling ved en grønlandsk ret.
Disse blanketter bliver derfor returneret til afsenderen, og afsenderen må indlevere en egentlig stævning. Opfylder stævningen kravene i den grønlandske retsplejelovs § 217, stk. 2, vil den blive forkyndt for modparten med en tilsigelse til at møde – oftest personligt – i fogedretten. Der skal som udgangspunkt ikke betales retsafgift for fogedsagen, men alene for indleveringen af stævningen. Har modparten indsigelser, vil sagen blive behandlet efter de almindelige regler om civile sager.

Det grønlandske retsvæsen – hvem, hvad, hvor?
Da retsvæsnet er en del af de danske domstole findes oplysninger om såvel retskredse og de forskellige retters adresser, telefonnumre, fax mv. i Labor Kontorbog, ligesom de kan findes på domstol.dk sammen med oplysninger om retsafgifter i Grønland. Retsplejeloven kan findes på Justitsministeriets hjemmeside. En selvstændig hjemmeside for retsvæsnet i Grønland er under udarbejdelse.