17.01.2024
Ny arbejdsgruppe skal se på erhvervsjuristers adgang til advokattitlen
Advokatrådet nedsætter en ny arbejdsgruppe, som skal undersøge, om jurister med cand.merc.jur.-baggrund skal have bedre ...
”Vi anbefaler, at man er fuldmægtig nogle måneder, før man begynder på uddannelsen. På den måde starter fuldmægtigen med en god fornemmelse for, hvad det vil sige at være advokat,” siger Karen Wung-Sung, der er formand for Justitsministeriets Kursusudvalg.
Hun understreger, at det er vigtigt, at principalerne prioriterer at give de fuldmægtige tid til at følge kurserne.
”Det er hele forudsætningen for uddannelsen. Den er netop øvelsesbaseret, og derfor er det naturligvis helt afgørende at være til stede fysisk. Desuden er det en fantastisk god mulighed for at skabe et netværk og i det hele taget få advokatens dna ind under huden,” siger hun.
Advokatuddannelsen løber over et år og afsluttes med en skriftlig eksamen. Man skal som en del af uddannelsen også op til en retssagsprøve.
De fuldmægtige, der har oplevet, at kurser blev udsat på grund af corona- nedlukningen, har nu alle fået tilbudt erstatningskurser. De berørte kursister har fået direkte besked.