Lasse Højlund Christensen ser anbefalingerne som et væsentligt bidrag til problematikken.

”Rapporten er et vigtigt bidrag til debatten om domstolenes sagsbehandling, og hvordan de civile retssager kan gennemføres hurtigere og mere effektivt,” siger han. 

Samtidig understreger han, at anbefalingerne skal læses med udgangspunkt i den type sager, de er udviklet til.

”Jeg forstår det sådan, at anbefalingerne er rettet mod større civile sager, men med et ønske om, at de over tid ”smitter af” på civilprocessen generelt. Når man ser på arbejdsgruppens medlemmer, er det en række af Danmarks dygtigste procesadvokater, der nok har de største erfaringer med meget store civile sager. Rapporten bør derfor læses i det lys, og man bør være varsom med at udstrække disse erfaringer til andre typer af sager,” siger han.

Advokaters ansvar

Lasse Højlund Christensen hæfter sig særligt ved, at rapporten ikke alene retter blikket mod domstolene, men også mod parternes og advokaternes ansvar for, at sagerne forløber effektivt.

”Det er prisværdigt, at der løbende i rapporten fokuseres på parternes og deres advokaters forpligtelser til at sikre en effektiv proces. Det er lidt sat på spidsen først, når parterne og deres advokater ikke opfylder disse forpligtelser, at der bliver behov for rettens mere aktive procesledelse,” siger han.

Han fremhæver også rapportens mange konkrete anbefalinger til, hvordan både sagens forberedelse og hovedforhandlingen kan gennemføres mere effektivt. Blandt andet peger arbejdsgruppen på en mere omfattende brug af skriftlige vidneerklæringer som alternativ til mundtlige vidneforklaringer i retten.

”Når det anbefales, at skriftlige vidneerklæringer i videst muligt omfang skal træde i stedet for en direkte afhøring under hovedforhandlingen, er det ledsaget af anbefalinger om den konkrete fremgangsmåde. Disse konkrete anbefalinger vil uden tvivl få betydning for det fremtidige arbejde med reglerne om domstolenes sagsbehandling,” siger han.

Behov for yderligere diskussion

Et af de områder, hvor juraprofessoren ser behov for yderligere diskussion, er arbejdsgruppens forslag om at skærpe reglerne om præklusion. Arbejdsgruppen anbefaler, at hovedreglen om præklusion flyttes fra forberedelsens afslutning til allerede at gælde ved stævning og svarskrift. Målet er, at sagerne skal være fuldt oplyste på et langt tidligere tidspunkt.

Lasse Højlund Christensen anerkender ønsket om at styrke effektiviteten, men tvivler på, at udfordringerne kan løses så enkelt.

”Retsplejelovens regler om præklusion er løbende blevet ændret med henblik på at fremskynde processen, men det har ikke haft den store gennemslagskraft i praksis,” siger han.

Han peger blandt andet på reglerne for nyt processtof under ankesager som en væsentlig del af problemstillingen.
”Der er givetvis et behov for at se nærmere på reglerne om præklusion, men det er næppe gjort med nogle ”snuptag”. Der bør ses lidt bredere på landsrettens rolle i forbindelse med ankebehandlingen,” vurderer han.

Ny debat om ekspertbeviser

Anbefalingen om i videre omfang at benytte ensidigt indhentede ekspertvurderinger giver også anledning til refleksion hos Lasse Højlund Christensen. Han bemærker, at lovændringerne i 2016 ganske vist gjorde det lettere at anvende ensidigt indhentede erklæringer, men at lovgiver dengang bevidst undlod at gå så langt, som arbejdsgruppen nu foreslår.

”Der kan nu ti år efter være behov for at overveje spørgsmålet igen,” siger han.

Han understreger dog, at behovet for sagkyndig bistand varierer betydeligt fra sag til sag, og at eventuelle ændringer derfor bør målrettes de større civile sager.

”Ser man på de store sager, må det selvfølgelig veje tungt, at arbejdsgruppen med deres praktiske erfaringer ser et behov for dette. Men det er nok ikke helt oplagt, at erfaringer fra internationale voldgiftssager uden videre kan overføres til en domstolsbehandling med en lang tradition for syn og skøn,” siger han.

Ifølge Lasse Højlund Christensen kan der endda være en risiko for, at sagsbehandlingen bliver mere tidskrævende, hvis modstridende ekspertudtalelser fører til, at retten efterfølgende finder det nødvendigt at udmelde syn og skøn. Selv om rapporten efter hans vurdering rejser spørgsmål, der kræver yderligere overvejelser, er hans samlede vurdering positiv.

”Rapporten kalder i forhold til nogle punkter på yderligere overvejelser, men den indeholder mange praktiske anbefalinger, der uden tvivl vil indgå i debatten om domstolenes sagsbehandling,” siger Lasse Højlund Christensen.

Hans forventning er derfor, at arbejdsgruppens forslag kommer til at spille en rolle i det videre arbejde med at effektivisere behandlingen af civile retssager ved de danske domstole.