Retssikkerhedsmæssigt i orden 

Når Peter Arnt Nielsen gennemgår anbefalingerne, har han umiddelbart ingen retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved dem. Det skyldes blandt andet, at de ikke udelukker den nuværende praksis, men forsøger at vende udgangspunkt og undtagelse om. For eksempel skal sent indsendt materiale kun accepteres undtagelsesvist ifølge forslaget om tidligere præklusion, kaldet for frontloading i anbefalingerne.

”Under de her præmisser ved den første anbefaling frontloading, skal omfanget af forberedelsen skærpes, når man laver en stævning og et svarskrift, og det vil kun højne kvaliteten,” mener han. 

Det samme synspunkt har han i forhold til anbefalingen om selvindhentede ekspertvurderinger.

”Der kan komme to modstridende erklæringer, men de belyser i virkeligheden en sag bedre, end hvis man kun havde én syn og skønsrapport, som kun ser på sagen på én måde. Der vil komme flere rapporter, og dermed vil det sagkyndige grundlag afgjort være bedre – og det vil spare tid,” siger han. 

Anbefalingen om at indhente skriftlige vidneerklæringer, er han heller ikke bekymret for, og den er desuden ligetil og kræver ikke lovændringer, mener han. 

”Den er der hjemmel til i retsplejeloven, men den bliver ikke anvendt ret meget. Du vil jo kunne forberede sagen meget bedre, fordi du på forhånd ved, hvad parterne vil sige. Det ser jeg som en klar forbedring. Der er så på den anden side en risiko for, at man går glip af noget bevisumiddelbarhed, men det er der jo også taget højde for i udspillet, da vidner kan blive hentet ind til hovedforhandlingen for at blive afhørt om bestemte dele og temaer i deres forklaring. Igen vil det blive en mere fokuseret retssag.” 

Han fremhæver derudover anbefalingen om aktiv retsledelse. Den er ifølge professoren yderst vigtig.

”Det betyder, at også retten skal sætte sig rigtig godt ind i sagen meget tidligt, og så vil dommeren bedre kunne styre slagets gang på baggrund af parternes eventuelle fælles eller divergerende ønsker om, hvordan forberedelsen skal foregå. Der vil kunne holdes flere forberedende møder, på samme måde som man kan se i Østre Landsret retningslinjer. Igen vil sagerne blive ført mere fokuseret og mere effektivt,” siger Peter Arnt Nielsen. 

Tidsspilde og knæfald

Den femte anbefaling, som handler om at droppe forelæggelsen – som i større sager kan vare i flere dage – og erstatte den med kortere ’opening statements’, er han ligeledes enig i.

”Det er jo en øvelse, man oprindeligt har haft af hensyn til tilhørerne, dem, der overværer retssagen, journalister osv. Men det handler jo om, at parterne forklarer, hvordan sagen ser ud fra deres side i de her ’opening statements’. Det bliver fokuseret og giver mere mening, hvis man som dommer er godt forberedt, end en decideret oplæsning af de centrale dokumenter i sagen, som dommerne jo formodes at have læst. Det kan godt føles som rent tidsspilde, som det foregår i dag. Det er lidt et knæfald for publikum – og oftest er der ikke noget publikum i civile sager.”

Et nybrud, der gør en forskel

Peter Arnt Nielsen er derudover enig i, at der bør være fælles retningslinjer, som minder om dem, Østre Landsret allerede har bragt til torvs. 

”Spørgsmålet er jo, hvad der skal til for at gennemføre de nye forslag, og som det er nu, kræver det jo, at alle parter er enige i, at nu ændrer vi praksis på de her områder. Det kunne være en mulighed at indføre ændringer via de advokatetiske regler, men jeg tror ikke, at man kommer udenom at justere i retsplejeloven, for så er alle, dommere som advokater, jo forpligtet til at rette sig efter de nye principper, som virkelig er et nybrud i den rigtige retning.”