Tobias Pedersen har som fuldmægtig og advokat hos Aumento, hvor han blev færdiguddannet i 2024 allerede nået at være igennem en stribe af større og mindre civile søgsmål. Han kan godt mærke, at sagerne generelt fylder mere og trækker sagsbehandlingstiden ud i retten.

”Det skaber jo frustration og økonomisk pres hos vores klienter, især for mindre virksomheder, som risikerer at gå konkurs, hvis de for eksempel ikke får betalt deres fakturaer, når de skal vente på afgørelsen af en tvist – hvilket så på den anden side kan udnyttes af skyldnere, der kan have en interesse i at spekulere i lange processer. Men at sagerne trækker i langdrag, gavner hverken sagsbehandlingen, os advokater eller vores klienter.”

Firmaet er full-service og dækker bredt, blandt andet erhvervsret, familieret og strafferet. Tobias Pedersen har flest erhvervssager. Det kan være om kontrakter, entreprisesager, for eksempel mellem entreprenør og bygherre, samt sager om erstatningskrav, injurier, insolvens mv.  

”Det er proces i bred forstand, og sagerne varierer i kompleksitet,” fortæller han. 

For tiden er han sammen med partneren i firmaet i gang med en større revisoransvarssag med et større millionbeløb på spil, hvor der er afsat 30 retsdage. Det er usædvanligt med en civil sag på 30 retsdage, og forinden er der gået cirka to års ventetid, inden sagen er nået til hovedforhandling. 

”Den her sag handler om en række investorer, som har gjort krav mod revisorerne i forbindelse med et selskab, der er gået konkurs. Det er en kompliceret og omfangsrig sag, og der er mange elementer og detaljer, vi skal dykke ned i. Vi har dog flest sager, der kun varer én retsdag og en del, der tager to til tre dage, men vi oplever generelt, at sagerne bliver større og mere komplekse,” siger han. 

Tobias Pedersen oplever, at det går op og ned med ventetiden til domstolene. Lige nu aner han en forbedring.

”Da jeg startede som fuldmægtig, så var der jo nogle retter, hvor man godt vidste, at der næsten altid gik to år, før man fik en tid i byretten. Men nogle af dem er begyndt at åbne op tidligere, fordi de har fået flere ressourcer, og så er vi måske nede på 11-18 måneders tid. 

Vi har tidligere lavet værnetingsaftaler med modparterne, hvor vi har rykket sager fra byretter med en lang berammelsestid, til en nabobyret med en væsentligt kortere berammelsestid. Det har vi haft gode erfaringer med. Men det handler jo også om, hvilke sager der er, og hvor komplekse de er. Generelt synes jeg, at kompleksiteten i sagerne stiger, men jeg fornemmer også en forbedring i sagsbehandlingstiden generelt.”

Forskel på håndtering

Når Tobias Pedersens sager bliver anket og skal videre, mærker han også forskel på ventetiden i de to instanser. 

”Landsretten har længere ventetid end byretten. Der kan vi godt regne med at vente to år, før vi skal i retten. Til gengæld kan man se, at der generelt er en højere autoritet i landsretten og en mere stringent sagsbehandling.”

Det handler meget om de enkelte mennesker, både dem, der fører sagen, og dem, der afgør sagen. 

”Jeg har flere gange oplevet én bestemt byretsdommer, som altid sørger for en meget effektiv behandling af sager i byretten. Det er en eksemplarisk proces, synes jeg. Dommeren starter altid de forberedende møder med at vise, at sagen er gennemgået meget grundigt, og så skærer vedkommende ind til benet med, hvilke spørgsmål retten skal besvare, hvilke beviser er der, hvilke spørgsmål skal vi have styr på osv. Sagen bliver skåret til på forhånd, og alle parter er mere forberedte. Parterne ved allerede fra det forberedende retsmøde mere om, hvad rettens opfattelse af sagen er, og så bliver det skrevet ind i retsbogen.”

Klarere retningslinjer vil hjælpe

I forløbet mellem en sag kommer fra byret til landsret, kan der ofte opstå døde perioder, som ifølge Tobias Pedersen kunne udnyttes bedre i forhold til forberedelsen til hovedforhandlingen. 

”Jeg tror, parterne kan sætte ind ved at være mere konkrete i starten af forløbet, så sagen skæres til så tidligt som muligt,” siger han. 

Hvis det står til ham, så skal der være klarere retningslinjer for processen i en civil retssag.

”Tingene foregår meget forskelligt i praksis og i de enkelte retssale, og det er måske også derfor, at man som advokat tænker, at man hellere vil gå med livrem og seler, og så tager man måske en lidt længere forelæggelse eller gentager tingene nogle gange i procedurerne, fordi man ikke kan være sikker på, hvor grundigt og hvor langt nede i sagen modparten eller dommeren er. Det vigtigste er, at man får varetaget sin klients interesse bedst muligt. Alle bliver jo bedre til det med erfaringen, men ensartede retningslinjer ville klart gøre en forskel.” 

Han ser også gerne, at dommere i videre omfang giver feedback til nye advokater. 

” Dommerne kan fortælle, hvordan de oplever procedure, afhøringer og forelæggelse, og om noget var overflødigt eller kunne gøres mere effektivt. Jeg har selv fået nogle gode råd fra de samtaler, jeg havde med dommerne efter både min retssagsprøve og i forbindelse med mine to prøvesager til landsretten, som jeg stadigvæk bruger.”

Tilføjelser kan opstå med god grund

Når Tobias Pedersen ser på de seks anbefalinger, der er udgivet af arbejdsgruppen under Advokatrådet, falder de godt i tråd med de tanker, han selv har gjort sig om, hvordan man kunne effektivisere civile retssager. 

Han er dog lidt forbeholden overfor anbefalingen om frontloading – at have samlet alt materiale i sagen fra stævning og svarskrift, og at der herefter afskæres nyt bevismateriale og anbringender – og om det kan lade sig gøre i praksis. 

”Det er selvfølgelig en fordel at have samlet så meget som muligt på forhånd, men det er heller ikke altid, at klienterne er i god tid med at få sendt det hele. Nogle gange kan man opleve at få en sag dagen før en forældelsesfrist eller søgsmålsfrist udløber, og så er det jo umuligt at undersøge en sag til bunds, inden man anlægger den,” forklarer han.

Der kan også være højkonfliktsager, hvor det bliver svært, og hvor parterne i forvejen typisk belaster retten med en masse kendelser og retsbøger om alt, hvad de kan være uenige i. Præklusion fra afgivelsen af stævning og svarskrift vil dermed i disse situationer kunne øge konflikten endnu mere, hvis det krævede tilladelse fra retten eller enighed mellem parterne at indlevere yderligere processkrifter og bilag til retten.

”Jeg synes som udgangspunkt, at det er fint at have sat nogle frister – dog fortsat med mulighed for at kunne tilføje nyt til sagen. Når vi har med mennesker at gøre, kan der være mange gode grunde til, at der kommer nye bemærkninger til sagen undervejs, når modparten for eksempel har sendt sit svarskrift, og der heri bliver fremhævet noget, som minder klienter om et forhold, der er af betydning for sagen. Men jeg er enig i, at det er vigtigt, at der er en dato for, hvornår forberedelsen afslutter.”