Advokat Rikke Søgaard Berth fra Horten har stor erfaring med at udføre et bredt spektrum af advokatundersøgelser, blandt andet undersøgelsen af arbejdsmiljø og trivsel blandt børn på Det Kongelige Teaters Balletskole og en sag om udbygningsaftaler for Aalborg Kommune.

Hun mener, at den væsentlige overvejelse i dag er, hvad undersøgelserne benyttes til.

”Kunsten er i virkeligheden at indkapsle, hvad vi bruger dem til, for det er et komplekst værktøj; det er besværligt at lave en advokatundersøgelse, det er dyrt, og det tager tid.”

Rikke Søgaard Berth mener, at det er vigtigt at vurdere hver gang, om der reelt er brug for en decideret advokatundersøgelse, eller om mindre kan gøre det, såsom en almindelig juridisk vurdering.

”Man skal overveje, hvornår det er det rigtige redskab. For tiden oplever jeg, at når en kommunaldirektør ringer og siger, at de overvejer at igangsætte en advokatundersøgelse, så ender jeg faktisk med at fraråde det i to ud af tre tilfælde. Ofte har de allerede lagt sig fast på modellen, men det er vigtigt at stoppe op og spørge: Hvad er det egentlig, I har brug for at få undersøgt? Det handler ikke nødvendigvis om at placere ansvar – ofte handler det om at få klarlagt, hvad der faktisk er sket, og hvordan det kan undgås en anden gang. Hvad er fakta i sagen, og hvilke juridiske regler gælder på området? Jeg tror, det er ret vigtigt at reservere brugen af advokatundersøgelser til de sager, hvor man skal hele vejen rundt om. Og at være tydelig om, at der er rigtig meget juridisk arbejde, der ikke har karakter af en advokatundersøgelse. Fordi ellers bliver alle juridiske notater, man skal udarbejde, jo lige pludselig til advokatundersøgelser.”

Uvildig eller ej

Spørgsmålet om, hvad advokatundersøgelser skal benyttes til, peger også ind i diskussionen om uvildige vs. almindelige advokatundersøgelser. For uanset hvor lang distancen er mellem advokat og opdragsgiver, så er der indgået en aftale, og klienten betaler advokaten for at udføre undersøgelsen. Den vinkel gribes også ofte af medierne, hvor advokatundersøgelser fra tid til anden udlægges som ”bestillingsarbejde”.

”Det er jo et emne, vi har diskuteret meget også i forbindelse med vejledningen. Fordi hvor uvildige er uvildige undersøgelser? De er naturligvis mere uvildige end almindelige undersøgelser. Dagen efter Advokatrådets vejledning kom ud, tiltrådte Højesteret, at der er noget, der hedder uvildige advokatundersøgelser, og som er kendetegnet ved, at der er en større distance til klienten, end det almindelige uafhængighedshensyn tilsiger,” siger Ole Spiermann.

Jesper Olsen fra Transparency mener, at advokaterne har undergravet tilliden, fordi der er eksempler på, at undersøgelsesformerne ikke er brugt med omtanke.

”Advokatbranchen har de seneste år bidraget til selv at undergrave det store stykke arbejde, som man lavede med vejledningen. Det sker for eksempel, når et stort velrenommeret advokatfirma siger ja til at lave en ikke-uvildig undersøgelse for en klient, der er kunde i forvejen. Det er jo ofte, fordi kunderne ønsker, at det er deres faste advokat, der står for undersøgelsen. Men så er det i min optik særligt i sager, hvor der efterfølgende skal placeres ansvar, lige meget med en undersøgelse, og så kan man ikke løse den manglende tillid.”

Han savner derfor svar fra branchen, i forhold til, hvorvidt og hvornår branchen selv synes, at uvildigheden er vigtig.

”Man skal som minimum være tydelig på, hvornår uvildigheden betyder noget, og hvornår den betyder mindre. For der findes også sager, som ikke kræver en uvildig undersøgelse. Pointen er, at det skal være tydeligt, for samfundsmæssig tillid kommer af robuste, transparente processer, som opleves retfærdigt,” siger Jesper Olsen.

Foreholdt kritikken påpeger Ole Spiermann, at Advokatrådets vejledning netop beskriver både uvildige og almindelige advokatundersøgelser, og hvor sidstnævnte ofte vil blive udført af klientens faste advokat. Han mener ikke, at begreberne eller brugen af de to typer af undersøgelser er blevet undergravet de senere år.

Rikke Søgaard Berth påpeger en anden problematik:

”Hvis det skal være en uvildig advokatundersøgelse, så følger det af vejledningen, at advokaten ikke må have andre verserende sager for klienten. Men for eksempel en mellemstor kommune vil have verserende sager hos vel nærmest alle de advokatfirmaer, der ved noget om offentlig ret. Det betyder, at hvis vi allerede bistår en kommune i en retssag om førtidspension, så kan vi ikke bistå, hvis der skal laves en uvildig advokatundersøgelse af en sag, for eksempel indenfor det tekniske område. Det synes jeg er uhensigtsmæssigt, fordi det kan være vigtigt for kommunerne at få højt kvalificeret offentligretlig bistand – og også at kunne gå ud og sige, at det faktisk er en uvildig advokatundersøgelse,” siger hun.

Måske er der derfor behov for yderligere præcisering af begrebet uvildighed, og hvor langt det skal strække.

”Jeg mener ikke, at en kommune bør være afskåret fra at få foretaget en uvildig advokatundersøgelse af en advokat, der samtidigt har en opgave for en anden forvaltningsgren, end advokatundersøgelsen omhandler. Jeg er helt med på, at det selvfølgelig skal indkapsles – vi skal selvsagt ikke rådgive den tekniske direktør om én sag om mandagen, og om tirsdagen arbejde på en uvildig advokatundersøgelse af, om den tekniske direktør har ageret korrekt i en anden sag.  Det er jeg helt med på. Men jeg tror, at skiven simpelthen er blevet for tynd i forhold til, hvad der lever op til kravene for at være en uvildig advokatundersøgelse. Især i kommunerne. En stor privat virksomhed vil nok ikke have det problem.”

Rikke Søgaard Berth er også bekymret for selve udtrykket ’advokatundersøgelser’.

”Begrebet er så løst defineret, at det kan komme til at sprede sig, så man nærmest ikke kan lave et juridisk notat, uden at nogen siger, at det er en advokatundersøgelse, og mener, at vejledningen skal iagttages. I arbejdet med vejledningen forsøgte vi at definere det, men efterfølgende er det min oplevelse, at vi nok godt kunne have været tydeligere. Vejledningen giver i mange tilfælde god mening at følge, også når man ikke laver advokatundersøgelser, men hvis alle juridiske vurderinger med tiden skal leve op til vejledningen, bliver det dyrt og bøvlet, da alt så skal foregå efter guldstandarden,” siger hun og understreger:

”Det vigtigste er, at advokaten skal gøre sig umage – både i forhold til vurderingen af, om en sag overhovedet kræver en advokatundersøgelse og med selve udførelsen. Erfaring spiller en stor rolle, og med tiden opbygger man en værktøjskasse, der gør det muligt at tilpasse undersøgelsen til den konkrete sag. Det handler om at sikre faglighed, ordentlighed og relevans – og om at bruge redskabet med omtanke.”

Metoo eller ej

Ole Spiermanns oplevelse gennem de seneste år er, at advokater er blevet skarpere på at udføre undersøgelsen. Og det er der også behov for, ”da Højesteret stiller større krav til advokater,” som han udtrykker det.

Dermed hentyder Ole Spiermann blandt andet til sagen om advokatundersøgelsen på TV 2 fra 2020, hvor Jes Dorph-Petersen klagede til Advokatnævnet over udførelsen – en sag, som siden kom gennem retssystemet, og hvor Højesteret i maj i år afsagde en dom. Ole Spiermann repræsenterede selv advokaten.

”Højesterets dom i Jes Dorph-sagen kan få stor betydning for praksis – ikke bare i Metoo, men i alle typer af advokatundersøgelser. Der ligger i dommen en skærpelse af kravene, i særdeleshed hvis man sammenligner med kendelser fra Advokatnævnet tilbage i 2010’erne, men også hvis man sammenligner med almindelig praksis blandt advokater. Der er nok ikke tvivl om, at advokatundersøgelser i endnu højere grad vil blive et specialiseret område, hvor krav til retssikkerhed, dokumentation og persondatahåndtering er centrale i tillæg til tillid, grundighed og forsigtighed,” siger Ole Spiermann.

Til spørgsmålet om, hvorvidt advokater er de rette til at udføre advokatundersøgelser om krænkelsessager, mener Ole Spiermann, at det kan de, så længe de vedrører retlige standarder, og der inddrages andre fagligheder, når det er relevant.

”Højesteret har med den nylige afgørelse været inde og formulere krav, og dermed har Højesteret også tilkendegivet overfor de kritikere, der mener, at advokater ikke har noget at gøre i Metoo-sager, at advokatundersøgelserne er vigtige og relevante, også i ansættelsesretlige sager. Den dom bliver nærlæst ude i praksis. Der er sket rigtig meget siden 2012, hvor Advokatnævnet stemplede advokatundersøgelser som blot partsindlæg eller responsa, og hvor der overraskende nok ikke rigtigt gjaldt nogen krav. Det, tror jeg, afspejler brugen af advokatundersøgelser og den vægt, som de har og bør have. Og så har fornuftige advokater jo altid selv stillet krav til egne undersøgelser.”

Når det handler om Metoo-sager, er professor Michael Gøtze fortsat i tvivl:

”Jeg synes, at Metoo-undersøgelser er en helt særlig kategori. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om advokatundersøgelser er det værktøj, der løser sagerne. Det kan give nogle juridiske pejlemærker, men får de løst konflikterne og ryddet op? Det er ofte ledelsen, som må og bør træde i karakter, når der er tale om Metoo, og advokatundersøgelser slører nogle gange dette, mere end de rydder op.”

For Rikke Søgaard Berth handler det om at anskue Metoo-sager på forskellige måder.

”Der kan for eksempel være tale om en situation mellem A og B til en julefrokost. Undersøgelsen af den situation er ikke egnet til en advokatundersøgelse. Men MeToo-sager kan også anskues mere systemisk. Forestil dig en ledelse, der gentagne gange får besked om, at der er problemer et bestemt sted i organisationen. Der er et stort gennemtræk af medarbejdere – måske især unge kvinder, som hurtigt siger op. Der kommer henvendelser til HR, men de bliver ikke håndteret hensigtsmæssigt. I sådanne systemiske sager er det vigtigt at se på det samlede billede. Det handler her ikke alene om en hændelse mellem A og B, men om hele organisationen, kulturen og ledelsesmæssigt ansvar. Det er jo i virkeligheden lidt det samme, hvad enten det er en sag om bestikkelse eller en Metoo-sag. Er der tale om isolerede enkeltsager, eller er der tale om et systemisk spørgsmål, som kræver en mere omfattende indsamling af data, og en meget mere kompleks juridisk vurdering. Det er undersøgelsen af det systemiske, hvor advokatundersøgelsen er relevant, hvilket jeg også oplevede, da vi foretog advokatundersøgelen for Det Kongelige Teater.”

Et af de mest værdifulde elementer, Rikke Søgaard Berth tager med sig fra vejledningen, er opfordringen til at inddrage andre fagligheder. Det har vist sig særligt relevant i komplekse sager, hvor juraen ikke står alene, siger hun. Hun peger særligt på sagen om Det Kongelige Teater.

”Vi nedsatte en referencegruppe med repræsentanter fra Red Barnet, Børns Vilkår, Foreningen Spiseforstyrrelse og Selvskade, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Team Danmark og DIF. Vi fik også undervisning af Børns Vilkår i at interviewe børn helt ned til seks år. De kom med en faglighed og forståelse, som vi involverede advokater ikke havde. Det skabte en unik værdi for resultatet, at vi inddrog andre fagligheder.”