Theresa Moltke er netop blevet udnævnt til ny landechef for Schibsted Danmark, som blandt andet ejer markedspladserne Den Blå Avis og Bilbasen. Derudover er hun juridisk chef i Schibsted Nordic Marketplaces, som hun varetager sideløbende med arbejdet som dansk landechef. Hun er ikke i tvivl om, at hun er landet på den helt rette hylde, hvor hun både bliver udfordret og samtidig stadig har juraen med ind over det hele.

”Jeg bruger jura i alt, hvad jeg laver. Selv i min nye rolle som landechef har jeg en form for ballast, når jeg skal vurdere ting qua min juridiske baggrund. Den baggrund er et meget effektivt analyseapparat, som jeg kan bruge, uanset hvilke problemstillinger jeg står overfor – og det er stadig tilfældet på nuværende tidspunkt, hvor mit arbejde består af meget andet end jura,” fortæller hun.

Jura havde de bedste fester

Karrierevejen ind i jura var dog et lidt tilfældigt valg, da hun ikke vidste, hvad hun ville, da hun var færdig med gymnasiet. Hun læste HH, hvor hun opdagede, at erhvervsret var sjovt, og da hun samtidig vidste, at de bedste fester var på jurastudiet, var det ikke en svær beslutning. Efter endt studie var hun ikke i tvivl om, hvilken retning hun skulle tage.

”Jeg kunne virkelig godt lide konkurrenceret på studiet, og jeg kunne mærke, at jeg ikke havde den store lyst til at komme ind i advokatbranchen – jeg havde arbejdet kortvarigt i et større advokatfirma, men jeg synes simpelthen, at det var så stressende,” forklarer hun.

Da hun samtidig havde et ønske om at blive mere specialiseret i konkurrenceret, begyndte hun at arbejde hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvor hun fik en meget grundig uddannelse i konkurrenceret.

”Men der kom også et tidspunkt, hvor jeg følte, at jeg gjorde mig selv lidt sårbar ved at blive så specialiseret indenfor et område. Det var en af grundene til, at jeg søgte ind i en virksomhed, hvilket straks tiltalte mig. Jeg kan lide at være nede i maskinrummet og være en del af den operationelle kommando.”

Med i processen fra start til slut

Theresa Moltke slår blandt andet på, at som inhouse-advokat kan man ikke komme ret meget tættere på forretningen.

”Jeg er ikke kun advokaten i mit arbejde – jeg er så meget mere end det. Jeg driver også projekter, og jeg hjælper også med at løse problemstillinger, der er relaterede til alt lige fra for eksempel projektstyring til kommunikation eller kundeservice og meget andet. Jeg er så integreret, og jeg har en langt bredere rolle end som advokaten, der kommer med en juridisk vurdering og trækker sig ud. Jeg er med i processen, fra den starter, til den slutter. Jeg er et af de tandhjul, der medvirker til at drive forretningen, hvilket er en kæmpe forskel fra at være på et advokatkontor. Der bliver man typisk ringet op af en klient, der har en juridisk problemstilling, og så hjælper man med den. Man er ikke en integreret del af alle de øvrige forretningsprocesser,” forklarer hun.

Hun understreger dog, at det er vigtigt at huske på, at virksomhedsadvokater og procesadvokater kan hver deres ting, og at der er brug for begge dele. Måske endnu mere i fremtiden, hvor særligt den teknologiske udvikling kan betyde, at der i højere grad bliver brug for specialister indenfor juraen.

”En advokat er jo specialiseret indenfor noget, mens vi virksomhedsadvokater er mere generalister. I min virksomhed kigger vi rigtigt meget ind i AI i øjeblikket og netop på baggrund af det, tror jeg, at man i højere grad kommer til at have brug for specialisterne. For et langt stykke henad vejen kan man meget nemt finde generel information ved hjælp af for eksempel AI, særligt i takt med, at AI bliver mere avanceret. Man får i højere grad brug for nogle specialister, hvis man for eksempel skal faktatjekke output fra AI.”

Kvinder søger mod virksomhederne

På trods af at AI lurer i baggrunden, er Theresa Moltke ikke i tvivl om, at hun har taget den rigtige beslutning, når det handler om hendes karriere. Særligt i lyset af at hun ganske tidligt indså, at et job som advokat i et traditionelt advokathus ikke var for hende. De høje krav om mange arbejdstimer finder hun uforeneligt med det liv, som hun gerne vil leve.

”Det er nu engang den forretningsmodel, som advokatbranchen har, men den er altså virkelig svær, hvis man gerne vil have kvinder til at blive i branchen, efter de har fået børn, for der ønsker de fleste af os ikke længere at lægge det samme antal timer som tidligere. Jeg har indtrykket af, at de forsøger at ændre det i branchen. Der er eksempelvis masser af andre brancher, hvor der sidder kvinder med familier i høje stillinger, så der må være noget strukturelt, som gør en forskel i netop denne branche,” siger hun.

Hun peger på, at en af forskellene er, at hun ikke sælger sine timer, som advokaterne gør, men at hun er en del af en virksomhed, der arbejder på et produkt, hvor der sidder et helt team.

”Jeg har selvfølgelig lagt timer i mit arbejde for at komme hertil, men slet ikke i det omfang som jeg kan se, at mine veninder lægger i deres stillinger som advokater, for de arbejder jo hele tiden. Jeg tror klart, at branchen må se på strukturerne og ændre på dem, så der er en større mulighed for work-life-balance. Jeg tror især, at det er vigtigt, når man ser på de årgange, der kommer ud fra jura nu, for der er over 70 procent kvinder. Man går glip af et kæmpe potentiale hos advokatkontorerne, for de kvinder ender jo med at vælge arbejde i den offentlige sektor eller hos virksomheder i stedet for,” siger Theresa Moltke.